Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellefisken - Helleflint - Helleflynder (se Flynderfisk) - Helleflynder (Hellefisk) - Hellegat - Helleholm - Helleland - Hellemann, Carl Christian Hallander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hellefisken ell. den lille Helleflynder
(Reinhardtius hippoglossoides Walb.), norsk:
Svartkveite, afviger fra beslægtede Flynderfisk ved,
at begge Fiskens Sider er mørke og omtr. lige
tykke i Kødet, og at venstre Sides Øje ikke er
flyttet helt over paa højre Side, men sidder
paa Overkanten af Hovedet. H. forekommer
paa større Dybder, fra 300 m og dybere, ud
for Murmankysten, det nordlige Norge, Island
og New Foundland samt ved det sydlige
Østgrønland og langs Vestgrønland op til
Inglefield Gulf. H. er p. Gr. a. dens Fedme en
vigtig Føde paa de Steder i Grønland, hvor den
forekommer i større Antal; den fanges med
Haandsnøre paa 300—400 m’s Dybde, om
Sommeren fra Kajak, om Vinteren fra Isen. Den
kan naa en Længde af over 1 m og blive 25
kg vægtig, men den sædvanlige Vægt for større
Fisk er 5—10 kg. I de senere Aar ser man H.
alm. falbudt i Kbhvn som saltet og røget,
hvortil den fortrinlig egner sig, da Kødet vel er
hvidt, men i Smag nærmer sig Laksekødets.
Fiskens Flækning foregaar paa den Maade, at
Sidekødet (Filet’en) skæres fra Rygraden, efter
at Hoved og Hale samt Finnerne er afskaarne;
de »indre Finner«, d. v. s. den Strimmel langs
Ryg- og Bugkant, hvori Ryg- og Gatfinnens
Straalebærere sidder, fraskæres, røges med
Benene i og gaar i Handelen under Navn af
»Hellefiskefinner«. De vigtigste Fiskepladser
for Eksport er Sydprøven og Jakobshavn, og
begge Steder bruger man nu ogsaa Langliner
til Fangsten.
Ad. J.
Helleflint (sv. Hälleflinta), en især i
Grundfjeldet forekommende Bjergart af de
krystallinske Skiferes Gruppe, har samme
Bestanddele som Gnejs, men de enkelte Korn er saa
smaa, at man ikke kan skelne dem med blotte
Øjne. H. er flintlignende, noget skifret, graa,
brun, grønlig ell. undertiden rødlig. Den
stribede H. er sammensat af vekslende mørkere
og lysere Smaalag; den porfyragtige H.
indeholder større Korn af Feldspat og Kvarts,
der ligger indstrøede i den tilsyneladende
homogene Grundmasse. Enkelte Arter H., især af
de porfyragtige, kan vises at være opstaaede
ved Omdannelse (Trykmetamorfose) af
Kvartsporfyrer. H. findes paa en Mængde Steder i
Sverige (f. Eks. Dannemora, Utö, Sala,
Hällefors) og optræder ogsaa jævnlig inden for
Gnejsomraaderne i andre Lande.
(N. V. U.). O. B. B.
Helleflynder, se Flynderfisk.
Helleflynder, Hellefisk (oldn. heilagr
fiskr) bet. egl. »Hellig Flynder«, »Hellig Fisk«,
og tilsvarende Navne findes paa tysk, eng. og
holl. Navnet skriver sig fra den
Omstændighed, at man i den kat. Tid fortrinsvis spiste
dem paa Helligdagene, naar det ikke var
tilladt at spise Kød.
G. K-n.
Hellegat (Søv.), de Rum i Orlogsskibenes
underste og forreste Del, der anvendes til
Opbevaring af mindre Materialier, Reservedele og
Værktøj, der skal være ved Haanden og under
vedk. Regnskabsførers Tilsyn. Der haves
saaledes Baadsmandens, Sejlmagerens, Kanonerens
og Tømmermandens Hellegat.
C. B-h.
Helleholm, smal flad Halvø, der gaar mod
SØ. fra Agersø, Store Bælt. Paa denne findes
et Fyr. H.-Flak, et bredt Flak, der skyder
sig indtil 2 Sm. ud fra Halvøen.
G. F. H.
Helleland, Herred, Jæderen og Dalernes
Fogderi, Rogaland Fylke, (1910) 1206 Indb., er
et lidet Indlandsdistrikt S. f. Bjerkreim Herred
(s. d.), hvis bebyggede Del ligger paa begge
Sider af den flade, af frugtbare Bakker
bestaaende Hellelandsdal, der dannes af Herredets
største Vasdrag, Storaaen ell. Gydalselven. De
Dalen begrænsende Fjelde naar ikke nogen stor
Højde; N. f. Gyavand gaar Fannafjeld op til 600
m, og S. f. samme Vand har Stokkefjeld omtr.
samme Højde; dette Fjelds lodrette Styrtning
ned mod Vandet kaldes Gyaakslen og er et
kendt Sømærke. I Herredets søndre Del har
Fjeldene mere Karakteren af Heie. Herredet
er Hovedsognet i H. Præstegæld og har som
Regel kun smaa Gaarde; de største er
Præstegaarden, Birkeland, Ølgrei (tidligere
Sorenskrivergaard). Hovednæringen er Agerbrug og
Fædrift, Hjemmebavnene er gode; dog sendes
en Del Kreaturer paa Sommerbeite dels til
Annekset Bjerkreim, dels ind i
Vest-Agder-Fylke. Skoven er næsten udelukkende
Løvskov og i ganske god Bestand. Den vestlandske
Hovedvej gaar gennem Hellelandsdalen paa
dens søndre Side; den deler sig ndf. Kirken
i to, hvoraf den ene gaar N. over ind i
Bjerkreim, den anden S. over til Egersund.
Jernbanestationerne H. og Klangland ligger inden
Herredet. En mindre Vej fører fra
Hovedbygden mod S. over Hellandsheien til Sogndal.
Herredets Areal er 143 km2, hvoraf 9 km2
Indsøer, og 8 km2 Skov. H. Sparebank oprettet
1911. Antagen Formue (1910) 743400 Kr og
Indtægt 136590 Kr, og for 1917 resp. 1,18 Mill. Kr
og 199300 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hellemann, Carl Christian
Hallander, dansk Skuespiller, f. 15. Jan. 1850 i Kbhvn,
d. 2. Maj 1920 smst. Efter at have været milit.
Gymnastiklærer ved Jonstrup Seminarium tog
H. 1877 Engagement ved et
Provinsskuespillerselskab og blev et Par Aar senere af Direktør
Watt ansat ved Folketeatret, hvor han 25. Maj
1879 debutered« som Birch i »Et Kys«. H.
begyndte som Fremstiller af sekundære
Elskerroller, men røbede snart en mere sikker Evne
for komisk og rørende Karakteristik og fandt
ved sit naturlige og maadeholdne Spil rig
Anvendelse i Folketeatrets ældre og nyere
Repertoire, f. Eks. som Mathias Knap i
»Flyttedagen«, Per Qvit i »Pak«, Titelrollen i
»Børsbaronen«, den gl. Musiker i »Elskovsleg«,
Adjunkt Møller i »Første Violin« og Borgmesteren
i »Den røde Hane«. Det hjertevindende og
brave var i lige saa høj Grad H.’s kunstneriske
Omraade som det adspredte og snu, og der
var over hans Fremstillinger en indtagende
Elskværdighed, hvorved han vandt et stort
Publikum. Trods Tilbud fra Nationalscenen
forblev H. ved Folketeatret, hver han spillede c.
350 Roller og tillige i 14 Aar virkede som
Regissør. Efter O. Zinck’s og H. Kolling’s Afsked
stod H. som Bevareren af Husets borgerlige
Traditioner fra dets ældste Tid, og det var
med Beklagelse, at Publikum blev Vidne til, at
han i de senere Aar trængtes ud af
Repertoiret. Paa sin 40 Aars Jubilæumsdag 25. Maj 1919
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
