Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsingeruner - Helsingfors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helsingeruner, se Runer.
Helsingfors (Helsinki), Finlands
Hovedstad, Sæde for Præsidenten, Landdagen og
Centralforvaltningen, ligger i Nyland paa en Halvø,
der skyder sig ud i den finske Bugt. H.’s
Omraade (med Sveaborg) er 33,1 km2,
Folkemængden var (1. Jan. 1916) 169938 Indb. (1800: 8600,
1850: 20700, 1880: 43300, 1900: 93600, 1910:
147200). 1910 var 63,3 % af Befolkningen
finsktalende, 36,6 % svensktalende; det finsktalende
Element er tiltaget relativt stærkest i de senere
Aartier. H. er en By med moderne Præg,
Gaderne er brede og de aabne Pladser
rummelige. Næsten helt rundt om er den omgivet af
Vand; N. f. den ældre Del af Byen bøjer
Tölöviken ind i vestlig Retning. I Byens Centrum
ligger den brede, træbeplantede Esplanade. Her
findes en Statue af
Runeberg, modeleret
af Walter Runeberg,
afsløret 1885.
Esplanaden strækker sig
mod Ø. ud til
Salutorget; paa den anden
Side af dette skyder
Skatudden sig ud,
der skiller den
nordlige Havn fra den
sydlige, og hvor den ny
russ. Kirke er opført
paa en høj Klippe. N. f. Salutorget ligger
Senatstorget med fl. monumentale Bygninger, i N. den
lutherske Nikolaj-Kirke (fuldendt 1852) paa en
18 m høj Terrasse, hvortil en kolossal
Granittrappe fører, i Ø. Senatshuset og lige over for
dette Univ. Paa Senatstorget er rejst en Statue
af Kejser-Storfyrsten Alexander II. N. f.
Senatshuset i Nikolajgatan ligger lige over for
hinanden Stænderhuset og Finlands Bank og
noget længere N. paa Statsarkivet. V. f.
Nikolaj-Kirken ligger i Unionsgatan
Universitetsbiblioteket. Noget Ø. for Senatstorget, bag ved
Senatshuset, ligger ved et lille aabent Anlæg
Riddarhuset. Andre fremragende Bygninger er
Ateneum (Kunstmus.) og det finske Teater ved
Jernbanetorvet, det sv. Teater ved Esplanaden,
det hist. Mus., Studenterhuset, Polyteknisk
Institut, Observatoriet, Gardekasernen. H.’s smukkeste
offentlige Parkanlæg er Brunnsparken i Byens
allersydligste Del, paa en fremspringende Odde,
med mange Villaer og smukke Udsigtspunkter,
Kajsaniemi Park ved Tölö-Viken med den bot.
Have, Tölö-Parken ell. Djurgården paa den
anden Side Bugten med Restauranten
Alphyddan. SØ. f. H. paa en Gruppe Øer ligger
Finlands stærkeste Fæstning Sveaborg
(Wiapori). H.’s Havn er udmærket. Ved Skatudden
deles den i to Bassiner: den nordlige og den
sydlige Havn. Baade i den sydlige Havn og ved
Sørnæs-Bryggen i den nordlige Havn kan Skibe
paa 5 m Dybtgaaende lægge til ved Kajerne.
Endvidere findes paa den vestlige Side
Sandvikshavnen. Den af talløse Øer og Skær
beskyttede Red kan give Plads til store Flaader. H.’s
Søfart er meget betydelig. Handelsflaaden
bestod 1915 af 206 Skibe med 50257 t og er i
Henseende til Tonnage større end nogen af de
andre finske Havnebyers. Søfarten begynder
ved Midten af Apr. og ophører p. Gr. a. Isen
henimod Slutn. af Aaret. Toldindtægterne beløb
sig 1916 til 13,4 Mill. finske Mark; ogsaa i
denne Henseende er H. den første bl. Finlands
Byer (Åbo kommer næst efter med 5,4 Mill.
Mark) Der udføres over H. Tømmer, Papir og
Papirmasse samt Mejeriprodukter og indføres
Korn og Mel, Tekstiler, Jernvarer, Kaffe,
Sukker, Maskiner, Petroleum og Kul. H.’s Havn
er ved særlige Havnebaner sat i Forbindelse
med Jernbanenettet. Byen er vel forsynet med
elektriske Sporveje og elektrisk Belysning. De
Handlendes Antal var 1915 4535. H. har en
mere omfattende Industri end nogen anden
finsk By; og hertil kommer, at en stor Del af
Industrivirksomheden i andre Dele af Landet
har sin Ledelse i Hovedstaden. I H. findes
saaledes meget betydelige mek. Værksteder,
Dampsnedkerier, Chokoladefabrikker, Ølbryggerier,
Tobaksfabrikker m. m. Tilvirkningsværdien i
H.’s Fabrikker (iberegnet dem i de ubetydelige
Smaabyer i Nylands Len) var 1915 148,5 Mill.
finske Mark.
H.’s betydeligste Kreditanstalter er Finlands
Bank (grundlagt 1811), Foreningsbanken i
Finland, Nylands Aktiebank, H.’s Aktiebank,
Kansallis Osake-Pankki, Nordiske Aktiebanken för
Handel och Industri, Privatbanken H., Suomen
Kauppa Pankki og Wasa Aktiebank. I H. findes
Finlands Univ. Først og fremmest ved den sv.
Generalguvernør Per Brahe’s Bestræbelser fik
Finland for første Gang et Univ. i Åbo 1640.
Det havde i sin første Tid hovedsagelig et
ortodoks-teol. Præg. Henimod Slutn. af 17.
Aarh. trængte det kartesianske System
igennem, og Naturvidenskaberne gjorde sig mere
bemærkede. Under den store Krig med Rusland
laa Univ. 1713—22 nede. Under Frihedstiden
og den gustavianske Tidsalder hævede
Åbo-Univ. sig mere og mere i videnskabelig
Henseende. Univ. forblev i Åbo indtil 1827. Efter
den store Brand, som ødelagde Åbo Septbr
1827, flyttedes det 21. Oktbr s. A. til H. og fik
sin officielle Benævnelse »Det kejserlige
Alexanders Univ.«. Der er 4 Fakulteter: det teol.,
jur., med. og filos., det sidste er delt i en
hist.-filologisk, en fys.-mat. og en
agrikulturel-økonomlsk Sektion. I Foraarssemesteret 1917
havde Univ. 53 ordinære Prof. (4 i det teol.
Fakultet, 8 i jur., 6 i med., 19 i filologisk-hist.
Sektion, 10 i fys.-mat., 6 i agrikulturel-økonomisk
Sektion), 26 ekstraordinære Prof., 15
Adjunkter, 98 Docenter, 6 ordinære og 1
ekstraordinær Lektor, 4 Assistenter, 24 andre Lærere
samt 5 »exercitiemästare«.
Universitetsbiblioteket indeholder over 250000 Bd. Antallet af
Studenter var (Foraarssemesteret 1917) 3215,
deraf 2411 Mænd, 804 Kvinder.
Studenterkorpset er inddelt i 6 Afdelinger, svarende til de
sv. Univ.’s »Nationer«, den nyländske,
savolaks-karelske, tavastländske, vestfinske, wiborgske
og österbotniske. Af de 1916 indskrevne 1037
ny Studenter talte 758 Finsk, 279 Svensk; for
30 Aar siden var de to Sprog omtr. ligestærkt
repræsenterede bl. Studenterne, og i endnu
tidligere Tid var det sv. Element i afgjort
Overvægt. Univ.’s Indtægter beløb sig 1916 til 3340756
Mark, Udgifterne til 2676268 Mark. I H. findes
 |
| Helsingfors Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
