Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsingfors - Helsingland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa en tekn. Højskole, 4 Statslyceer (2 finske,
2 sv.), 2 kommunale Lyceer (1 finsk, 1 sv.), 6
private Lyceer (3 finske, 3 sv.) samt fl.
Mellemskoler og højere Pigeskoler. I H.’s Folkeskoler
underviste 109 Lærere og 303 Lærerinder 12260
Børn (1916); 8635 af Børnene blev underviste
paa Finsk, 3625 paa Svensk. I H. findes desuden
et Landbrugsmuseum, en Navigationsskole (sv.
Sprog), et Handelsinstitut og en Skole for
Træsløjd (finsk). Over 40 finske og over 30 sv.
Aviser og Tidsskr udkommer i H. Af
Institutioner for Syges Pleje skal nævnes:
»Allmännasjukhuset«, det af Byen underholdte »Maria
sjukhus«, den af privat Velgørenhed støttede
Diakonissestiftelse samt Lappvik’s dårhus paa
Lappudden lige V. f. Byen. H.’s Fattigvæsen
understøttede ell. underholdt (1915) 4017
Personer (2,28 % af Folkemængden), og Udgifterne
herved beløb sig til 800000 Mark. De
kommunale Regnskaber for 1912 udviser Indtægter:
15,98 Mill. Mark og Udgifter 20,19 Mill. Mark.
I kirkelig Henseende udgør H. en sv.-finsk
Menighed med 6 Pastorater, hørende under H.
Provsti og Borgå Stift. Hovedkirke er
Nikolaj-Kirken, men desuden findes den gl. og den ny
lutherske Kirke. Den gr.-russ. Kirke i Finland
har i H. Jomfru Maria’s Storkirke. En
tysk-luthersk Menighed, en rom.-kat. Kirke, en
mosaisk og en metodistisk-episkopal Menighed
findes. H.’s Kirkegaarde ligger i Byens
nordvestlige Udkant ved Gräsviken og Lappviken. H.’s
Kommunikationer til Lands sker ad en
Jernvejslinie, som fra Stationen ved Jernbanetorvet
er draget i nordlig Retning paa en Dæmning
over Tölö-Viken. H.’s Vaaben er en Baad i en
Fos og derover en gylden Krone i blaat Felt.
— Historie. H. er anlagt af Gustaf Vasa.
Hans Hensigt var herved at skabe en
Konkurrencestad til det estlandske Reval og derfra
drage den russ.-vestlandske Handel til H. Byen
anlagdes 1550 ved Vanda-Aaens Udløb, ikke
paa Sandhamn Ø. f. det nuv. Sveaborg, som
Gustaf egl. havde villet. Indbyggere fra Ulfsby,
Raumo, Ekenäs og Borgå blev tvungne til at
flytte til H. 1638 udfærdigede Kristina’s
Formynderregering Fundationsbrev for den ny By
»paa Sandøen«, men Generalguvernør Per
Brahe formaaede Regeringen til at forandre
Planen, og efter at man først havde tænkt paa
Sörnäs (Lastepladsen i den nordlige Havn),
bestemte man sig for »Estnässkatan«, den nuv.
Plads. Det gl. H. forsvandt saa lidt efter lidt;
dets betydeligste hist. Minde er, at Gustaf II
Adolf der holdt Landdag med Finlands
Stænder 1616. Det ny H. var udsat for alle Haande
Landeplager, Ildebrande (eksempelvis 1657),
Hungersnød, Pest (navnlig 1710, da c. 2000
Personer, 2/3 af Befolkningen, døde), Krigsulykker,
saaledes da Staden 1713 indtoges af Russerne
under Tsar Peter, efter at Svenskerne i
Forvejen havde sat Ild paa den. 23. Aug. 1742
strakte den sv. Hær under Bousquet Gevær i
H., som atter besattes af Russerne. 1749
begyndte Opførelsen af det stærke Sveaborg uden
for H. 1808 kom H. atter i Russernes Hænder;
det havde straks efter den russ. Erobring kun
mellem 3 og 4000 Indb. Under Svensketiden,
da Finland ikke var en egen Stat, havde man
ikke kunnet tale om nogen finsk Hovedstad, om
end Åbo var Landets vigtigste By. Da Finland
var blevet en egen Stat, fik den sin Hovedstad
i H.; Forordningen herom udfærdigedes 27.
Marts 1812. Stadens Planering og Ombygning
— en stor Ildsvaade havde raset 1808 — skete
under Ledelse af Arkitekt J. C. L. Engel fra
Petrograd, hvem de i arkitektonisk Henseende
fremragende offentlige Bygninger fra første
Halvdel af 19. Aarh. skyldes. Til Fremvæksten
bidrog ikke mindst, at Univ. efter den store
Brand i Åbo 1827 henlagdes til H. Siden
1870’erne er H. gaaet uafbrudt og rask frem og er
nu i alle Henseender Finlands Hovedstad,
Centralarnestedet for det finske Folks aandelige og
materielle Kultur. (Litt.: Hertzberg, »H.
för tre hundra år sedan och i våra dagar« [H.
1888]; Brummer, »Historiska anteckningar
om H. och Sveaborg« [H. 1874]; Nordmann,
»Bidrag till H. Stads Historia«, I—V [H.
1905—08]).
G. Ht.
Helsingland (Hälsingland), sv.
Landskab i Norrland, grænser mod N. til Medelpad,
mod Ø. til den botniske Bugt, mod S. til
Gestrikland, mod V. til Herjedalen og Dalarne.
H.’s vestlige større Del hører til det
nordskandinaviske Højland; i de Dalstrøg, som aabner
sig Ø. paa, strømmer Floderne frem. Med
Undtagelse af Floddalene er denne Del af H. ret
ufrugtbar, og Bjergene her er fattige paa Malm.
Ikke langt fra Havet gaar Højlandet over i et
Landskab, som kendetegnes ved mindre Højder
og talrige mindre Dalstrøg mellem disse. I
Grænseomraadet mellem det indre Højland og
Kystlandet ligger de store Søer: Dellen,
Bergviken m. fl. Det største Vandsystem er
Ljusne-Elvs; ved Bollnäs optager Elven Voxna-Elv og
udstrømmer noget S. f. Söderhamn. Kysten er
temmelig dybt indskaaren, og uden for den
ligger Øer og Holme. H.’s Areal er 15366,3 km2,
deraf Landareal 142503 km2. Klimaet er ved
Kysten temmelig mildt, i Højlandet V. paa
derimod ret barskt. Agerbrug og Kvægavl staar
langt højere i den østlige Del end i den
vestlige. Kun 5 % af Landskabets Areal er
opdyrket, 86 % er Skov. Skovbruget har i lange
Tider været en yderst vigtig Næringsgren for
H., men har alt for meget antaget Karakteren
af Skovplyndring. H.’s Byer er vigtige
Eksportpladser for Træ. Jernværker drives ved
Hudiksvall og Söderhamn. H.’s Folkemængde
naaede (1917) op til 155976 Indb. (1880: 112000).
Befolkningen er kendt for sin Kraft og
selvstændige Karakter, men ogsaa, særlig i visse
Egne, saasom Delsbo og Ljusdal, for
Tilbøjelighed til voldsomme Handlinger. Foruden
Havnestæderne Hudiksvall og Söderhamn har H. en
stor Stationsby, Bollnäs. Gennem H. fører
»Norra Stambanan«, med hvilken de to Byer
i H. er forbundne ved Sidelinier. H. udgør
tillige med Gestrikland Gefleborgs Len og
danner tre Fogderier, inddelte i 23
Lensmandsdistrikter. I jur. Henseende hører det under
Svea Hofret og inddeles i 4 »Domsagor«.
Kirkeligt hører H. under Upsala Ærkestift og
inddeles i 5 Provstier. H.’s Vaaben er en Buk. —
I Middelalderen før Unionstiden mentes der
med H. hele det norrlandske Kystdistrikt N. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
