Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helvin - Helvingruppen - Helvius Cinnam Gaius - Helweg, Hans Friedrich og Ludvig Nicolaus - Helweg, Hans Kristian Saxtorph op Agner Anthes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zink i St f. Mangan, den sidste er derimod et
basisk Lerjordssilikat med noget Fluor og Klor.
(N. V. U.). O. B. B.
Helvingruppen, se Helvin.
Helvius Cinna, Gaius, rom. Digter fra
Republikkens sidste Tid. Sammen med sin Ven
Catul fulgte han 57 f. Kr. Proprætoren
Memmius til hans Prov. Bithynien. Man antager, at
Cinna er identisk med den Almuetribun H. C.,
der af en Misforstaaelse blev dræbt ved
Cæsar’s Begravelse 44. H. C. var den mest
yderliggaaende Repræsentant for den daværende
Modepoesi, hvis Program var Efterligning af
Alexandrinerne. Hans Hovedværk var et
mytologisk Epos, »Zmyrna«; skønt det kun var af
ringe Omfang, skal det have kostet ham 9 Aar
at udarbejde. Det behandlede et afsidesliggende
gr. Sagn (Zmyrna var Datter af den kypriske
Konge Kinyras og forelsket i sin egen Fader)
og var saa lærd og dunkelt, at det allerede
blev kommenteret af samtidige Filologer. Ogsaa
Temaet (unaturlig Elskov) er alexandrinsk.
Desuden havde H. C. forfattet mindre Digte af
erotisk Indhold samt Jamber og Epigrammer;
endelig et Heksameterdigt i Anledning af
Asinius Pollio’s Rejse til Grækenland. Mellem sine
Samtidige og Smagsfæller nød H. C. stor
Anseelse; senere satte man ringe Pris paa ham,
og af hans Digte er kun faa Brudstykker
bevarede (samlede i Bährens, Fragmenta poet.
Rom. [Leipzig 1886]). (Litt.: Kiessling,
De G. Helvio Cinna, i »Commentt. Mommsen.«
S. 351 [Berlin 1877]; Ribbeck, »Röm.
Dichtung« 1, 341).
A. B. D.
Helweg, 1) Hans Friedrich, dansk
Præst og Teolog, f. 10. Septbr 1816 i
Bordesholm, d. 20. Novbr 1901 i Købelev. H. blev
Student i Kiel 1833, studerede Teologi i Erlangen
og tog Præsteeksamen paa Gottorp 1839. Han
blev Huslærer paa Lammehave paa Fyn, hvor
han kom i Forhold til den fynske gudelige
Vækkelse. 1842 blev han Vikar for
Sognepræsten i Starup ved Kolding, Fr. Hammerich.
1845 talte han ved det nordiske Studentermøde
i Ridehuset for Helsingfors’ Univ., hvorfor han
blev anklaget, men frikendt. 1846 blev han
Forstander for Rødding Højskole, 1848—49 var han
Feltpræst. 1850 blev han Diakonus, senere
Hovedpræst i Haderslev, blev 1864 afsat af
Preusserne, levede derefter i Kbhvn, optaget af
Studier, og udgav det politiske Ugeblad »Danmark«
(1864—65); 1867 blev han Præst i Købelev paa
Lolland, 1886 tillige Stiftsprovst for
Lolland-Falster. H. var en Discipel af Grundtvig, men
han udformede den grundtvigske Livsanskuelse
paa en selvstændig og ejendommelig Maade
under Indflydelse af tysk Teologi, især af Prof.
J. C. K. Hofmann i Erlangen. Af hans
Arbejder, der er meget svære at forstaa, maa især
fremhæves »Spaadommen ell. Gud i Historien«,
I—III (1855—62), »Frimenighed og Apostelskole«
(1878—82), »Israels Aandsliv i Hjemfærdstiden«
(1890), »Livstanke og Livsgerning« (1892).
2) Ludvig Nicolaus, dansk Præst og
Kirkehistoriker, ovenn.’s Broder, f. 26. Apr.
1818 i Odense, d. 5. Septbr 1883 smst. H. blev
Student fra Odense Skole 1835 og var allerede
da helt greben af Grundtvig. 1840 blev han
cand. theol., og fik s. A. Accessit for en
gammeltestamentlig Afh. C. 3 Aar var han
Huslærer paa Margaard ved Odense; da han 1844
kom tilbage til Kbhvn, var han en ivrig
Deltager i det religiøse Vækkelsesarbejde, samtidig
med at han dyrkede Videnskaben og var
Redaktør af Tidsskr. »For Litt. og Kritik«.
Sammen med C. J. Brandt udgav han »Den danske
Salmedigtning« (1846—47) og »Dansk Kirketid.«
(1855—57). Han var Medstifter af »Selskabet
for Danmarks Kirkehistorie« og udgav 2 Bd af
»Kirkehistoriske Samlinger« (1853—56). Hans
Hovedværk er »Den danske Kirkes Historie«
(»Den danske Kirkes Historie efter
Reformationen«, I—II (1851—55, 2. Udg. 1857—83), »Den
danske Kirkes Historie før Reformationen«, I—II
[1857—70]), paa mange Punkter et
Førstehaandsarbejde, der længe vil staa som et hist.
Hovedværk. 1846—47 førtes der Forhandlinger
med ham om Ansættelse ved Kria Univ., men
han trak sig tilbage for Caspari, 1852
konkurrerede han forgæves til det kirkehistoriske
Professorat ved Kbhvn’s Univ., og 1847 havde han
forgæves søgt at blive Licentiat i Teologi, men
1855 blev han Dr. phil., og 1879 fik han
Æresgraden som Dr. theol. 1857—83 var han
Kapellan ved Skt Knuds Kirke i Odense samt Præst
ved Hospitalet, hvor han samlede en stor fri
Menighed om sig. Han deltog ivrig i
Forhandlinger om Kirke- og Skolespørgsmaal, i hvilke
han stod som Grundtvig’s trofaste Discipel;
han var med i ethvert Arbejde, der gjordes for
Sønderjyderne, og dannede 1871 »Udvalget for
den dansk-amerikanske Mission« for at hjælpe
Landsmænd i Amerika. (Litt.: L.
Schrøder, »L. N. H.« [Kbhvn 1884]).
L. M.
Helweg, 1) Hans Kristian Saxtorph,
dansk Sindssygelæge, f. 17. Oktbr 1847 i Odense,
d. 16. Apr. 1901 i Vordingborg. H. tog med.
Eksamen 1873, gjorde Tjeneste ved forsk.
Hospitaler, men begyndte at studere Psykiatri
specielt fra 1876. Han ansattes da ved
Sindssygeanstalten ved Vordingborg, blev derefter
Reservelæge ved Anstalten i Viborg 1877 og ved
Jydske Asyl 1878. H. udnævntes 1890 til
Overlæge ved Oringe Anstalt, efter at han 1886
havde taget Doktorgraden med nogle »Studier over
de vasomotoriske Nervebaners centrale Forløb«,
et Arbejde, der i tekn. og anat. Henseende
bragte meget nyt. Erfaringer, han havde
indhøstet paa talrige Studierejser, gjorde ham det
let at indføre Tidens Fremskridt paa den af
ham ledede Anstalt.
2) Agner Anthes, foreg.’s Fætter,
Sindssygelæge, f. 10. Decbr 1858 i Haderslev, d. 12.
Oktbr 1918 i Vordingborg, tog med. Eksamen og
blev Kandidat ved Oringe 1884—85; efter en
kortere Konstitution som Reservelæge smst. blev
han Reservelæge ved Middelfart Anstalt 1888,
Overlæge 1908. Han forflyttedes til Oringe 1914.
H. studerede gentagne Gange, navnlig paa Rejser
i Holland, Belgien og Storbritannien,
Familiepleje af Sindssyge, og Landbrugskolonier for
disse Patienter, og virkede meget for
Indførelsen af saadanne Institutioner i Danmark. H.
var Medlem af Kommissionen til Ordning af
Kbhvn’s Sindssygevæsen.
J. S. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
