Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hempel, Søren - Hempel-Syberg, Johan Heinrich Friedrich Carl Reinholt - Hempstead - Hemsedal - Hemsko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oversatte. Han nød megen Anseelse i Odense, hvor
han først var Forligskommissær, senere
borgerlig Raadmand, og hvorfra han 1835 valgtes til
Stænderdeputeret. H.’s Søn M. C. Hempel
(f. 30. Juli 1799, d. 5. Juni 1861) overtog
Bogtrykkeriet og Stiftstidenden, og Svigersønnen
Jens Frederik Helm-Petersen (f.
14. Septbr 1810, d. 19. Juni 1870) overtog 1832
Bestyrelsen af Boghandelen, der helt overgik
i hans Eje ved Svigerfaderens, Søren H.’s Død.
H.-P. var selvfemte (de andre var Bing, Hegel,
Langhoff og Lind) i 1857 Medstifter af
»Selskabet til Udgivelse af Oehlenschläger’s
Skrifter«. Ved hans Død gik Firmaet over til hans
Søn Søren Frederik H.-P. (f. 25. Septbr
1838, d. 3. Novbr 1897). Denne solgte 1. Jan.
1887 Hempel’ske Boghandel til Etatsraad I. C.
Dreyer, hvis Søn, cand. phil. Nicolai D.
nu (1919) er Firmaets Indehaver. Forlaget
fortsatte Søren Frederik H.-P. for egen Regning til
sin Død, hvorefter det (1899) købtes af H.
Hagerups Boghandel og sammensluttedes med dette
Firmas Forlag.
J. L. L.
Hempel-Syberg, Johan Heinrich
Friedrich Carl Reinholt, dansk
Landmand, f. 12. Apr. 1837 i Lydinge Mølle ved
Brahetrolleborg. I et Par Aar virkede han som
Underforvalter hos E. Tesdorpf paa
Gedsergaard og Ourupgaard, og 1866 forpagtede han
Hovedgaarden Gjelskov paa Fyn, som han drev
i 32 Aar. H. nød megen Anseelse som praktisk
Landmand, og Gjelskov har været Lærested for
mangfoldige Landmænd og Mejerister og
Forsøgsgaard paa Mejeribrugets Omraade. Det er
dog særlig som en af Lederne af det
landøkonomiske Foreningsvæsen paa Fyn, H. har vundet
sig et kendt Navn. Talrige er de Foreninger, til
hvis Oprettelse han har taget Initiativet ell.
været med, og til hvis Ledere han har hørt ell.
stadig hører. Han beklæder (1920)
Formandsposten i fl. Foreninger ell. Udvalg, og med
sjælden Dygtighed og Pligtopfyldelse røgter
han trods sin høje Alder sine Hverv, af hvilke
de fleste falder paa Mejeribrugets og
Husdyrbrugets Omraader.
H. H-l.
Hempstead [’hemsted]. By i U. S. A., Stat
New York, ligger paa Long Island, (1910) 5000
Indb. H. er anlagt 1640 af Hollænderne.
H. P. S.
Hemsedal, Herred, Hallingdal Fogderi,
Buskerud Fylke, (1910) 1364 Indb. Herredet, der
svarer til H. Sogn af Gol Præstegæld, udgør
den øverste, nordvestlige Del af Hallingdal paa
Grænsen mod Højfjeldet ved Sogn og Fjordal
Fylke i V. og Opland Fylke i N. Hovedvejen over
til Lærdal i Sogn passeres midt gennem H.
Pashøjde 1155 m. Bebyggelsen er spredt og
Gaardene ligger ofte højt op i Lierne, ved Fausko
er den tættest, derfra udgaar Sidedalen
Grøndalen, der gaar over mod Nystuen ved
Filefjeld. Ved Bjøberg er Skydsstation og
Fjeldstue. Hemsedalsfjeldene er Fællesbetegnelsen
for Fjeldpartiet mellem Filefjeld i N. og
Hallingskarvet i S., og hvoraf en stor Del falder
indenfor dette Herred. Fjeldene har afrundede
Former og naar i Skogshorn op i 1728 m.
Den vigtigste Næringsvej er Kreaturayl, da
Havnegangene er udmærkede. Elve og Vande
er fiskerige. Der er adskillig Skov i Herredet.
H. Sparebank er oprettet 1907. Antagen
Formue 1910 var 1878100 og Indtægt 236919 Kr,
og i 1917 resp. 2,7 Mill. og 345175 Kr. Herredets
Areal er 838,9 km2.
M. H.
Hemsko, en Klods af Træ ell. Jern, som
lægges under et Hjul for at forhindre det i at
løbe rundt og derved Køretøjet fra at tage
Fart ned ad en Skraaning. H. har fortil et Øje
til en Kæde, hvormed den fastgøres til
Køretøjet; skal den ikke bruges, hænges den op paa
en Krog paa dette. Man anvender sjælden mere
end een H., og den lægges da under det ene
Baghjul. En fuldkomnere Form for H. er
Bremsen, som paavirker begge Baghjulene,
idet man ved den har det i sin Magt, alt efter
Skraaningens Stejlhed, enten helt at stoppe
Hjulene ell. at lade dem gaa langsomt rundt.
H.’s Virkning er baseret paa, at den glidende
Gnidning for det hemmede Hjul gør større
Modstand mod Bevægelsen (ned ad Bakke i det
tænkte Tilfælde) end den rullende Gnidning for
det fri Hjul.
F. W.
H. ell. Bremsesko er saadanne
Apparater, ved hvilke enkelte Jernbanevogne ell.
Vogngrupper hemmes ell. ganske standses i
deres Løb. De »anvendes særlig paa
Rangerbanegaarde, idet de udlægges paa Skinnen et
passende Stk. foran det St., hvor Vognen
ønskes standset. De bestaar i Reglen af en Saal,
der — f. Eks. ved Føringslasker paa Siderne —
griber ned om Skinnehovedet. Fra Saalen, der
ender i en Spids, udgaar tillige et Anslag
ell. en Buk med en Bremseklods og et
Haandtag. Naar Vognen kommer løbende
mod H., vil Saalens Spids som en Kile komme
i Klemme mellem Hjul og Skinne, og samtidig
vil Hjulets Omkreds støde mod Anslaget (se
Fig.); herved vil saavel dette Hjul som dets
Aksel og det andet paa Akslen siddende Hjul
hindres i at løbe rundt, og H. slæbes med hen
ad Skinnen. Gnidningsmodstanden mellem
denne og H. og mellem det andet Hjul og Sporets
anden Skinne vil da snart standse Vognens
Bevægelse; Vognen har derefter — som Følge
af H.’s Konstruktion — oftest Tilbøjelighed til
at gaa lidt tilbage, saa H. bliver fri og kan
fjernes fra Skinnen. De almindeligst anvendte
H. er konstruerede af Seemann, Rosenbaum,
Büssing m. fl. Hvor det gælder om at standse
Vogne, der har saa stor Hastighed, at de
forannævnte H. ikke er tilstrækkelige, benyttes
 |
| Hemsko |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
