Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hénnin - Henning, Adolf - Hennings - Hennings, August Adolf Friederich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hénnin [e’næ], se Hovedbedækning.
Henning, Adolf, tysk Historiemaler
(1809—1900). Han fik sin Uddannelse paa Berlin’s
Akademi og under Wach, men udvikledes
særlig i Italien. Hans »Pige fra Frascati« (1838)
kom til Berlins Nationalgaleri. Hans største
Arbejder er nogle Evangelistskikkelser i
Berlins Slotskapel, otte Kolossalfigurer af preuss.
Provinser i Berlin-Slottets »Hvide Sal« og de
mytologiske Vægbilleder i Niobide-Salen i
Berlins Neues Mus. Endvidere mange Portrætter,
Genre- og Historiemalerier. I Thorvaldsen’s
Mus. ses Brystbillede af en Italienerinde, som
Digterinde med Laurbærkrans om Hovedet
(Modellen hertil er den bekendte
Kunstnermodel Fortunata fra Subiaco).
A. Hk.
Hennings, gl Ditmarskerslægt, der føres
tilbage til omkr. Aar 1500, og af hvilken fl.
Medlemmer indtog ansete Stillinger i den danske
Stats Tjeneste. Til en ældre, nu kun i
Udlandet blomstrende Linie hørte Kammerherre
August Adolph Friederich H. (s. d.).
Fra Stifteren af den yngre Linie, Glarmester
og Grundejer i Meldorf Marten H.
(1636—1706), nedstammede Skovrider i 4.
Haderslevske Distrikt, Justitsraad, Jagtjunker Franz
Conrad August H. (1811—76), som efter
1864 bosatte sig her i Landet. Han blev Fader
til den mangeaarige Udgiver af
Statskalenderen, Kammerherre, Geheimeetatsraad
Wilhelm Frederik Sophus Magnus
Bjørnsen H. (1846—1916), der fra 1882
beklædte Stillingen som Kabinetssekretær hos
Dronning Louise, og som varetog Kong Georg
af Grækenlands danske Interesser, og til Direktør
for Nordisk Musikforlag Henrik Jakob
Christian Amalius Otto H. (s. d.),
gift med Skuespillerinden Fru Betty H. (s.
d.). Nævnte Kabinetssekretærs Søn, den som
personalhistorisk-genealogisk Forf. kendte
Overretssagfører Paul Christian de
Coninck H. (f. 1875), har udført et
energisk og anerkendelsesværdigt Arbejde som
Personalhistorisk Samfunds Sekretær og Redaktør
af Personalhistorisk Tidsskrift. (Litt.: J. F. B.
Hennings og P. de C. Hennings,
»Beiträge zur Gesch. der Fam. H.« [Lübeck 1905]).
P. B. G.
Hennings, August Adolf Friederich,
dansk Embedsmand og tysk Forf., f. 19. Juli
1746 i Pinneberg i Holsten, d. 17. Maj 1826 i
Rantzau (Holsten). H. havde i sin Tid et
velkendt Navn som en begejstret og utrættelig
Forkæmper for Oplysningstidens Ideer, men
hans talrige og tit meget omdebatterede Skr
er nu forlængst glemte, ligesom hans
Virksomhed som Embedsmand ikke blev af indgribende
Bet., da der tidlig blev sat en Dæmper for
hans brændende Higen efter at naa op til
Statsstyrelsens øverste Trin. Dog har han som
en fuldblods Type paa en Fremskridtsmand
af Encyklopædisternes Skole ogsaa Interesse
for vore Dage, idet han hørte til den Kreds af
unge Mænd, der i Danmark allerede før
Struensee’s Fremtræden var stærkt optaget af
Tidens Reformplaner, og naaede han end aldrig
frem i forreste Række, gjorde han sig dog
snart bemærket i vide Kredse ved sin
fremragende Intelligens og dristige Optræden, ja en
Tid lang var hans Navn paa alles Læber. —
H. fik en fortræffelig Opdragelse i Hjemmet
(Faderen var Amtsforvalter i Pinneberg) og
forlod, 17 Aar gl, Gymnasiet i Altona for at
studere Jura og Statsvidenskab i Göttingen, hvor
hans Flid og udmærkede Evner vandt udelt
Anerkendelse. Her stiftede han Bekendtskab
med Locke’s, Rousseau’s og Voltaire’s Skr, hvad
der gav ham Anledning til vidtløftige filos.
Studier i Tidens Smag og for bestandig gjorde
ham til en udpræget Tilhænger af
Rationalismen, saa at han senere kom til at staa
uforstaaende over for den ny Aandsretning ved
Aarh.’s Slutn. Hans Venskab med Ernst
Schimmelmann drog ham til Kbhvn, hvor han ved
Vennens formaaende Indflydelse efter
Struensee’s Fald haabede at komme til at spille en
betydelig Rolle. Foreløbig blev han
Legationssekretær i Berlin, hvor han var en ivrig
Deltager i Wraxall’s Plan om at bringe Karoline
Mathilde tilbage til Danmark, og hvor han
i øvrigt levede i fortrolig Omgang med Moses
Mendelssohn. Efter nogen Tids Ophold i
Dresden som Chargé d’affaires kom H. tilbage til
Kbhvn og blev nu ansat i Kommercekollegiet,
hvor han 1781 blev Deputeret, en høj Post i
hans Alder, ligesom han med faa Aars
Mellemrum blev Etatsraad og Kammerherre. Kort i
Forvejen havde han begyndt sin
Forfattervirksomhed. I en Rk. Skr, der væsentlig
behandlede økonomiske, sociale og filosofiske Emner,
ofte i et alt for blomstrende og over for
Modstandere skaanselsløst Sprog, kæmpede han
lidenskabeligt for Tidens Fremskridtsideer,
saaledes i sit tyske Digt »Olavides« (1779), et
Forsvarsskrift for Tros- og Tænkefrihed, der
paadrog ham de voldsomste Angreb og gav
Anledning til den saakaldte Olavides-Fejde.
Trods sine udpræget radikale Meninger fandt
han Støtte hos den konservative Guldberg, der
efter at have brudt med Ernst Schimmelmann,
hvis Venskab med H. var ved at kølnes, søgte
at drage H. frem paa Schimmelmann’s
Bekostning. H.’s ærgerrige Drøm om at opnaa en
indflydelsesrig Magtstilling som Statsmand
syntes paa den Tid at være nær sin
Virkeliggørelse, da Guldberg’s Fald gjorde Ende paa
alle hans Forhaabninger. Som en slagen Mand
forlod han Kbhvn og drog til Holsten, hvor
han tilbragte Resten af sit Liv, først som
Amtmand i Plön, senere som Administrator af
Grevskabet Rantzau. Skønt han saaledes
vedblev at være en højtstillet Embedsmand og
som saadan virkede med usvækket Iver for
Befolkningens Vel, følte han det dog stedse
som en bitter, nagende Smerte at maatte leve
fjernt fra den store Verden og søgte derfor at
sætte sig i Rapport til den ved uafbrudt
Forfattervirksomhed (ogsaa i danske Tidsskrifter),
men den Opmærksomhed, han herved vakte
(navnlig som Talsmand for politisk Liberalisme),
tabte sig snart, og da han som 80-aarig Olding
endte sit urolige og rastløse Liv, stod han for
de fleste kun som en interessant Levning fra
en svunden Tid. (Litt.: Worm, »Leksikon
over lærde Mænd« III [Kbhvn 1784]; »Allg.
deutsche Biographie« XI [Leipzig 1880]; K. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
