Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrichsen, Christian Severin - Henrichsen, C. Theodor - Henrichsen, Edgar - Henrichsen, Erik - Henrichsen. Roger - Henrichsen, Rudolf Johannes Frederik - Henricus Dacus - Henri-deux Fajance - Henri-deux-Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forladte Hustruer og ugifte Piger i Kbhvn. H.’s
finansielle Indsigt og praktiske Dygtighed
skaffede ham Sæde i Landmandsbankens
Bankraad og i Direktionen for Sparekassen for
Kbhvn og Omegn.
Fz. D.
Henrichsen, C. Theodor, norsk
Forretningsmand (1828—68), stiftede 1861 to
betydelige Legater. Det ene til et Asyl for gl.
trængende Søfolk i Kria (»Theodor H.’s
Sjømandshjem«, indviet Septbr 1905). Hjemmet
indeholder Bolig for 24 Personer, som desuden faar
Underholdning. Ved Udgangen af 1919 ejede
Legatet foruden Asylbygningen en Kapital af
c. 375000 Kr. Det andet Legat er bestemt til
Rejsestipendier for unge Mænd og Kvinder,
som vil uddanne sig i de skønne Kunster ell.
i en ell. anden Videnskab. Ved Udgangen af
1918 udgjorde Legatets Formue c. 225000 Kr.
K. F.
Henrichsen, Edgar, dansk Musiker,
Broder til Roger H., f. 19. Januar 1879 i Kbhvn,
Elev af Louis Glass (Piano), Alfred Tofft
(Musikteori), Gustav Helsted (Orgel), studerede
senere under A. Guilmant i Paris, debuterede
som Orgelspiller i Jesuskirken i Kbhvn 1900,
Organist i Storehedinge 1904, Kantor ved
Trinitatis Kirke i Kbhvn 1907, tillige Organist
smst. 1910, hvor han i en Aarrække har afholdt
Frikoncerter og, efter Orglets Ombygning 1917,
offentlige Orgelforedrag. Opførte Kompositioner
af ham er: Piano- og Violinsonate Op. 1, »Fire
Stykker« for Orgel, Op. 2, og Koncertouverture
for Orkester, Op. 3.
A. H.
Henrichsen, Erik, dansk politisk-historisk
Forf., f. 2. Apr. 1865 i Kbhvn, d. smst. 9. Decbr
1917. Han virkede som Overretssagfører i
Kbhvn fra 1892, men hans udprægede politiske
Interesse havde allerede tidlig ført ham, ind
paa en Forfattervirksomhed, der først afbrødes
et Par Aar før hans Død. I Dagbladsartikler,
men mest i kortere og længere Afhandlinger i
»Tilskueren« behandlede han Dagens
Spørgsmaal med sjælden Sans for deres almene Bet.
og sjælden kunstnerisk Form. Fra først af
tilhørte han som Elev og Beundrer af Hørup den
radikale Gruppe indenfor Venstre, men kom
stedse længere bort fra den og søgte et Par
Gange Valg til Folketinget som Reformpartiets
Kandidat. Sin politiske Forstaaelse uddybede
han ved grundige Studier af dansk og
udenlandsk parlamentarisk Historie; han har
skrevet »Mændene fra 48« (1911) og Hovedværket
»Mændene fra Forfatningskampen« (I—II,
1913—14), hvor han har samlet og udvidet en Rk.
tidligere offentliggjorte Skildringer af de
ledende danske Politikere i det 19. Aarhundredes
sidste Snes Aar. Den Sky for at tage sit Parti
og den Mangel paa naturligt Holdepunkt, der
hindrede H. i at faa den Stilling i praktisk
Politik, hans Evner og Ønsker syntes at love
ham, har voldt, at Karakterbillederne just ved
deres omhyggelige Mangesidethed undertiden
er bleven noget flimrende; men H.’s kyndige
og fintfølende Udreden af et lige saa vigtigt
som ubearbejdet Stof, hans Gave til at forene
Historikerens og den samtidiges Synsmaade,
har givet hans Bog en Plads i vor Litt., hvorfra
den vanskelig vil kunne fortrænges.
P. L. M.
Henrichsen, Roger, dansk Komponist, f.
12. Febr 1876 i Kbhvn, Student 1894, cand. jur.
1901, Elev af Louis Glass (Klaver) og Alfred
Tofft (Teori) samt af Leschetitzky i Wien
(1902—04). Paa det Ancker’ske Legat 1911
Studierejse til Tyskland, Frankrig og England.
Musikkritiker ved »Dannebrog« (1905—08) og
ved »Riget« (1912). Lærer ved (og fra 1914
tillige Medlem af Bestyrelsen for) Hornemans
Konservatorium. Dirigent for
Studentersangforeningen 1917. Hans Kompositioner omfatter
Klaverstykker og Sange, Romance for Violin,
en Strygekvartet, Op. 4, »Sankt Hans«, Hymne
for Solo, Kor og Orkester, Op. 9, Sonate for
Klaver, F-moll, Op. 10, og Symfoni for
Orkester, H-moll, Op. 12. Har udgivet »Den
musikalske Ornamentik, med særligt Henblik til
Klaverspillet«.
A. H.
Henrichsen, Rudolf Johannes
Frederik, dansk Filolog og Skolemand, f. 15.
Apr. 1800 i Schwerin af jød. Forældre, d.
Natten mellem 14. og 15. Juli 1871 i Odense. H.
blev fra 1811 opdraget hos sin Morbroder, den
bekendte Købmand, senere Journalist
Nathanson i Kbhvn, hvor han bl. a. omgikkes med
Digteren Hertz. 1818 blev han Student fra
Borgerdydskolen i Kbhvn, hvis Rektor M. Nielsen
vakte hans Interesse for klass. Studier. 1822
tog han Universitetets Guldmedaille for en hist.
Afh., 1825 filologisk Embedseksamen; i
Forvejen havde han ladet sig døbe. 1826 blev han
Adjunkt ved Metropolitanskolen, 1828
Overlærer i Helsingør; s. A. disputerede han for
Magistergraden. 1830 blev han Lektor i lat.
Filologi i Sorø, 1843 Rektor i Odense og Prof., 1868
Etatsraad. H. sluttede sig i sin Studietid nøje
til Madvig og hans Kreds (»den faste Stok« af
unge Filologer); sammen med Elberling udgav
han 1826 Garatoni’s Notæ in Ciceronis
orationes. Hans Hovedværk er en Udgave af Cicero’s
De oratore (1830) med tekstkritiske Bidrag af
Madvig. I Sorø beskæftigede han sig særlig med
byzantinsk Filologi: »Om den nygræske eller
saakaldte Reuchlin’ske Udtale af det hellenske
Sprog« (Progr. Sorø 1836) og »Om de
saakaldte politiske Vers hos Grækerne« (smst.
1838), »Om Schedografien i de byzantinske
Skoler« (Progr. Odense 1843). I sine senere Aar
skrev han: »Bidrag til Skoletugtens Historie i
Norden« (Progr. Odense 1853), »Deposits og
Pennalisme« (smst. 1856). Nævnes maa endnu hans
Magisterdisputats De carminibus Cypriis (1828)
og hans Skolebøger, Stykker til Oversættelse
dels fra Dansk til Latin, dels fra Latin til
Dansk. (Litt.: Nekrolog i »Ill. Tid.« XII, 391
ff., af [Madvi]g.).
A. B. D.
Henricus Dacus, se Harpestreng,
Henrik.
Henri-deux Fajance [ã’ri-’dø-fa’jaŋsə], se
Saint Porchaire.
Henri-deux-Stil [ã’ri-’dø-] kaldes i
Frankkrig den Stil, som herskede c. 1550—70 og er
den fr. Form for Højrenaissance. Især i den
arkitektoniske Dekoration betegner Stilen en
nøje Tilknytning til Italien, men gotiske
Traditioner gør sig dog endnu gældende, bl. a. i
Bygningernes Slankhed og i de høje Tage med
deres vekslende Former. Ornamentalt udnyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>