Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Ætheren og Skyerne« med en Ambolt ved
hver Fod. Men er H. Zeus underlegen i
Styrke, overgaar hun ham til Gengæld i List;
saaledes lader hun Eurystheus blive født før
Herakles og derved blive dennes Herre, og
under Kampen om Troja daarer hun Zeus, for at
Grækerne, som hun altid beskytter, mod hans
Ønske skulde vinde Sejr i en Kamp. — Yngre
end Iliaden og Odysseen er Fortællingerne om,
at H. uden Zeus’
Medvirkning
havde f.
Hefaistos og Tyfaon.
Kultus. I
Iliaden nævnes
Argos, Mykenai
og Sparta som
H.’s kæreste
Stæder; der kan
ikke være Tvivl
om, at H.’s
Dyrkelse baade her
o. a. St. paa
Peloponnes (se
ndf.) er
Fortsættelse af en
Kultus, som gaar
tilbage til den
mykeniske
Tidsalder (2.
Aartusinde f. Kr.).
Berømt var især
H.-Templet
mellem Argos og
Mykenai. 423 f.
Kr. nedbrændte
det, hvorefter
der blev opført en ny prægtig Bygning under
Ledelse af Arkitekten Eupolemos fra Argos.
Udgravninger, som i de senere Aar er
foretagne af det amer. arkæol. Institut, har vist,
at det var en dorisk Peripteros med 6 Søjler
i Fronten. Metope-Reliefferne paa Templet, som
byggedes efter Branden 423, forestillede Zeus’
Fødsel, Gigantkampen, Kampen om Ilion og
Byens Indtagelse. Kultusbilledet, der var
udført i Guld og Elfenben, skyldtes den
navnkundigste Billedhugger fra Argos, Polykleitos;
Gengivelser paa Mønter fra Argos og
Pausanias’ Beskrivelse viser, at H. var fremstillet
tronende, med et Granatæble i den ene Haand
og støttende den anden til et Scepter, hvorpaa
der sad en Gøg, til hvilken Fugl Zeus skulde
have forvandlet sig, da han blev forelsket i
H., for ubemærket at kunne nærme sig til
hende; paa H.’s Pandesmykke var Horaer og
Chariter afbildede. I Templets Forhal fandtes gl.
Billeder af Chariterne, en til H. indviet
Løjbænk og det Skjold, som Menelaos havde taget
fra Euforbos i Kampen om Ilion. Ved den
store Fest, Heraia ell. Hekatombaia, som her
fejredes til Ære for H., kørte Præstinden fra
Argos til Templet paa en Vogn trukken af
hvide Køer (jfr Fortællingen om Kleobis og
Biton), der bragtes store Ofre (Hekatomber)
af Køer og holdtes Væddekampe, i hvilke
Sejrsprisen var en Myrtekrans og et Skjold af
Bronze. Ogsaa fl. a. St. i Argolis fandtes der
ansete Templer for H., hvad der yderligere
vidner om H.-Dyrkelsens Ælde og Bet. i dette
Landskab; paa Bjerget Arachnaion var der
Altre for Zeus og H., hvor man ofrede, naar
Landet led af Tørke. Af Helligdommene i
andre Egne af Peloponnes var Templet i
Olympia det betydeligste; ved Festen, som
knyttede sig hertil, holdtes bl. a. Væddeløb af
unge Piger. Uden for Peloponnes dyrkedes H.
fra gl Tid i Plataiai og paa Bjerget Kithairon,
hvor Festen Daidala fejredes til hendes Ære.
Men det berømteste H.-Tempel, paa Herodot’s
Tid det største af alle gr. Templer, fandtes paa
Øen Samos, hvor et Sagn lod Gudinden være
født; Tempelbilledet, som findes gengivet paa
Øens Mønter, var efter Traditionen et Værk
af den æginetiske Billedhugger Smilis. — De
fleste St., hvor H. dyrkedes, traadte hendes
Bet. som Ægteskabsgudinde stærkt i
Forgrunden; i denne Egenskab kaldtes hun alm. med
Tilnavnet Teleia (afledet af τέλος, »Maal«,
»Fuldkommelse«); før Brylluppet plejede man
derfor at ofre til H. Mange Steder spillede
Myten om Zeus’ og H.’s Ægteskab (»det hellige
Ægteskab«) en Rolle ved H.-Festerne og skulde
ligge til Grund for de Ceremonier, som udførtes
ved disse. I Argos var det saaledes Skik at
bade Gudindens Billede, hvad der svarede til
Brudens Bad paa Bryllupsdagen, og
Traditionen fortalte, at H. ved dette Bad blev til Mo
igen; paa Samos fejredes Ceremonier, som
finder deres Forklaring i den der herskende Skik,
at Mand og Kvinde hemmelig mødes inden
Brylluppet. I Stymfalos i Arkadien dyrkedes H.
baade som Mø (Parthenos), som Hustru
(Teleia) og som Enke. Som Ægteskabsgudinde
stod H. i nært Forhold til de fødselshjælpende
Gudinder, Eileithyierne (se Eileithyia),
der i Iliaden kaldes hendes Døtre; nogle
Steder dyrkedes H. selv under Navnet Eileithyia.
 |
| Fig. 1. Statue i Vatikanet. |
 |
| Fig. 2. Tempelmetope fra Selinus: Mødet mellem Hera og Zeus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
