Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herakles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældste Kunstværker fremstiller H. angribende
Løven med Kølle ell. Sværd; den yngre
Tradition lod derimod Løvens Hud være usaarlig og
H. kvæle Uhyret i sine Arme. Løvekampen er
ofte afbildet i antikke Kunstværker lige fra
den arkaiske Periode til den seneste romerske
Kejsertid.
2) Den lernæiske Hydra (Vandslange), et
Uhyre, der efter Hesiodos var avlet af Tyfon
og Echidna, havde Tilhold i Sumpen ved
Lerna i Nærheden af Argos; den havde ni
Hoveder, af hvilke det ene var udødeligt. Da H.
angreb den, steg en stor Krabbe op af Havet og
kom Hydra til Hjælp; den maatte H. først
dræbe. Derefter gik han løs paa Hydra selv og
afhuggede dens Hoveder; men for hvert, han
afhuggede, voksede to ny frem. Han kaldte da
sin Brodersøn Iolaos, der var fulgt med ham,
til Hjælp. Iolaos brændte Saarene med en
Fakkel, efterhaanden som Hovederne blev huggede
af, og paa den Maade fik H. Bugt med Uhyret;
det udødelige Hoved begravede han i Jorden
og væltede en stor Sten over det. I Hydraens
Galde dyppede H. sine Pile og gjorde dem
derved giftige.
3) Den kerynitiske Hind, der havde Takker
af Guld og Klove af Bronze, levede paa
Bjerget Keryneia paa Grænsen mellem Arkadien og
Achaia. H. forfulgte den et helt Aar, fangede
den levende og bragte den til Eurystheus.
4) Det erymanthiske Vildsvin havde Tilhold
paa Bjerget Erymanthos i Arkadien; H.
forfulgte det ud i dyb Sne, fangede det i et Net
og førte det levende bort. Da han vilde vise
Eurystheus Dyret, havde denne af Frygt skjult
sig i et stort, i Jorden nedgravet Forraadskar.
— Paa Toget efter Vildsvinet var det, at H.
tog ind hos Folos og kæmpede med
Kentaurerne paa Bjerget Foloe (se Folos).
5) Augeias’ Stald. Augeias, Helios’ Søn og
Konge i Elis, ejede store Kvæghjorde, i hvis
Stald Gødningen havde ophobet sig i mange
Aar; H. fik Befaling til at rense Stalden paa
een Dag og udførte dette ved at lede Floden
Alfeios ind gennem den.
6) De stymfaliske Fugle, der opholdt sig i
en Skov ved Byen Stymfalos i Arkadien, skulde
H. fordrive derfra. Af Athena fik han et Par
Kastagnetter, som Hefaistos havde forfærdiget,
jog ved deres Lyd Fuglene op og dræbte dem
med sine Pile ell. ved Slyngekast.
7) Den kretiske Tyr var af Poseidon givet til
Minos for at ofres; da Minos brød sit Løfte om
at gøre dette, gjorde Poseidon den rasende.
H. fangede den og bragte den til Tiryns, men
slap den her løs igen; Tyren løb rasende om
i Peloponnes og derfra over Isthmen til
Marathon i Attike, hvor Theseus indfangede den.
8) Diomedes’ Heste. Den thrakiske Konge
Diomedes havde nogle vilde Heste, som
fodredes med Menneskekød. H. betvang dem, dræbte
Diomedes og mange af hans Mænd og førte
Hestene til Eurystheus.
9) Hippolyte’s Bælte. Hippolyte var Dronning
over Amazonerne, som boede ved Floden
Thermodon i Lilleasien; Ares havde givet hende et
Bælte, som Admete, Eurystheus’ Datter, fik
Lyst til at eje. H. blev da sendt ud for at
skafte det til Veje. Hippolyte var villig til at
udlevere Bæltet; da udspredte Hera det Rygte,
at H. var kommen for at bortføre Dronningen
selv, og det kom til Kamp, hvori H. fældede
Hippolyte. Hendes Bælte bragte han derefter
til Eurystheus.
10) Geryones’ Okser. Geryones var en Jætte
med tre sammenvoksede Overkroppe; han boede
hinsides Verdensstrømmen (Okeanos) paa Øen
Erytheia (»den røde«), hvor han ejede store
Kvæghjorder, som vogtedes af Kæmpen
Eurytion og Hunden Orthros. Disse Hjorder skulde
H. bringe til Eurystheus. Fortællingen om hans
Tog til Erytheia blev efterhaanden
sammenknyttet med mange andre Sagn om
Heltegerninger, som H. havde udført i fjerne Lande.
For at komme over Okeanos tvang H. Helios
til at udlevere sin bægerformede Baad. Paa
Vejen opstillede han ved Gibraltar-Strædet de
saakaldte H.-Søjler, der siden dannede Grænsen
for de Egne, hvortil Grækerne turde fare. H.
kom til Erytheia, dræbte Eurytion og Qrthros,
derefter ogsaa Geryones og bortførte Okserne;
paa Hjemvejen maatte han bl. a. bestaa Kampe
 |
| Fig. 1. Billede paa en Amfora af Exekias. |
 |
| Fig. 2. Billede paa en attisk Vase fra 6. Aarh. f. Kr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
