Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heraldik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IV viser, er Kongevaabnets karakteristiske
Mærke, og, hvorvel i senere Tid Regale,
hyppig i Uradelen. Korsformernes Antal er ikke
stort; derimod tiltager i en senere Tid de alt
omtalte, brudte og bugtede Linier; særlig
yndet er det gotiske Kærvsnit, som XI viser, og
som af Pilspidsen har skabt den særegne
Figur pheon, som ses af VI. Yndet er Pelsværk,
særlig Hermelin, som ogsaa er fremherskende
i det nærliggende Bretagne og Normandiet, og
som i England varieres ved Guld i St. f. Sølv.
En særegen Udvikling af Fletværket, fretty, er
Enkeltformen fret, som ses Fig. 4, I. En i hele
Vestgruppen kendt Figur, hvis Eksistens helt
ell. halvt benægtes af nytyske Heraldikere, og
som særlig er brugt i skotsk-engelsk H., er
Hjertet, der ses blødende, gennemboret af Pile
(et ogsaa hos Maurerne kendt Vaabenmærke),
brændende, vinget (Wingham), ogsaa talende:
Heart. Berømt over alle er Douglas’, Fig. 14, I,
der ligesom Lockhart’s alt nævnte hist.
stammer fra Robert Bruce’s, som James Douglas
skulde bringe til det hellige Land, men som
ikke naaede Maalet. (Stjernen ses i D.’s
Vaaben i dens skotske Form; den eng. har
flammede Straaler). Et tredie Hjerte, der ogsaa
skyldes en (senere) hist. Begivenhed, viser
Ramsay’s Vaaben. En særegen Heroldsfigur er
de buede Flanker, som ses i II; en anden er
den 6-Deling, som IX viser. I 15. Aarh.
tiltager den raffinerede Behandling af
Enkeltheder, idet Heroldsfigurerne i videste Omfang
baade ledsages af og belægges med
Smaafigurer, se V og VII; de ogsaa andensteds
hyppige runde Skiver, roundlets, fr. tourteaux
(farvede) og besants (Metal) — man kunde
kalde dem Skjoldbugler — belægges ligeledes.
X viser den med Bølgelinier fyldte Form,
fountains; i XI ses martlet, en Svaletype, der i
England erstatter den fr. merlette. — National
er særlig alt i den bedste Tid den stærke
Udvikling af de saakaldte badges ell. cognisances
— Mærker, der føres selvstændig, og som
ledsager Vaabnet uden at tilhøre det. Velkendt
er af disse Lancaster’s røde og York’s hvide
Rose; Tudor-Rosen kombineres som
Fusionsmærke af begge ved Overlægning af den ene
ell. kvadreres af Rødt og Hvidt. Skotlands
Mærke er Tidslen; Kongen af England fører
Løven; Prinsen af Wales tre Strudsfjer,
omgivet af en Krone; den i 700 Aar ledsagende
Devise »ich dien« er under Verdenskrigen
ændret til »I serve«; Richard III førte Vildsvinet.
(Af slige Mærker, der andensteds er sjældne,
er i øvrigt Frants I’s Salamander noksom
kendt). Med Tudorerne indledes en stadig
stigende Dekadence; Hjelmen afskaffes næsten
helt og erstattes af det fritsvævende Klenod,
crest, der ofte føres som badge; naturalistiske
Genstande af enhver Art, ofte hentede fra
Sølivet, er alm. som Mærker; Tinkturer
opkommer, som trodser alle Regler; Skjoldholdere,
ofte utrolig smagløse, er uundværlige, ligesaa
Deviser, i øvrigt ofte gode. Brisurerne
gennemføres, som omtalt, ikke uden Smaalighed, idet
hver Søn og dermed hver fra ham nedstigende
Linie har sit eget Mærke. Den seneste Tid
viser dog en nyvakt Sans for H., der har ytret
sig i en Række af gode Værker om denne, og
dygtige Forskere virker for at forbedre
Smagen.
Nederlandene tilhører i den egentlig
heraldiske Tid Vestgruppen; i den senere
paavirkes de navnlig for Overvaabnets Vedk. af
Tyskland. I Mærkerne spores Havets Nærhed;
hyppige er Sø- og Vadefugle som ogsaa
maritime Genstande, Ankere, Entredræg o. s. v.,
Bølgelinien er yndet. En særegen Heroldsfigur
(som i øvrigt ogsaa spontant opstaar i Polsk)
er den i sin Stavemaade meget usikre »Hamei«
(»Hamaide« o. s. v., ogsaa ført som talende
Vaaben), en afkortet, svævende Bjælke. Grønt
er hyppigt som Farve; det halvrunde Skjold
er særlig flamsk.
I Spanien — med Portugal —, hvor
den samme Skjoldform fra de ældste Tider
dominerer (ogsaa ses her som i Italien ikke
sjældent runde og ovale Skjolde), og hvor fr.
Indflydelse fra først bestemmer Udviklingen,
fremtræder ligeledes en Række
Nationalejendommeligheder. Ved Tinkturernes Anvendelse
finder Smaaafvigelser fra Hovedreglen ofte Sted
— se Fig. 15, IX og XI — Hvidt som forsk. fra
Sølv forefindes nu og da (vistnok efter
 |
| Fig. 14. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
