Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herbert, John Rogers - Herbert, Sidney - Herbette, Jules - Herbiers, Les - Herbivorer - Herborn - Herbst, Christian Frederik - Herbst, Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaaet over til Katolicismen, skabte han en Del
følte, særlig kirkelige Arbejder:
»Bestandigheden«, »Venetiansk Procession 1528« (1839),
»Signalet« (1840; fik Brit. Institution’s Pris),
»Kristendommens Indførelse i Bretagne« (1842),
»Kristus og den samaritanske Kvinde« (1843),
»Thorn. Moore og hans Datter« (1844, Londons
Nat.-Gal.), »Gregor underviser Drenge i Sang«
(1845), »Jesus-Barnet ved Synet af et Kors«
(1847) m. v. De havde til Følge, at det blev
ham overdraget at udsmykke Partier af det ny
Parlamenthus, hvori han bl. a. malede »Moses
med Lovens Tavler«, »Salomons Dom«, »Daniel
i Løvekulen« og i Digterhallen Scener af
Shakespeare’s Værker.
A. Hk.
Herbert [’hə.bət], Sidney, eng. Statsmand,
f. 16. Septbr 1810, d. 2. Aug. 1861, var yngre
Søn af Jarlen af Pembroke. Han valgtes 1832
til Underhuset som Konservativ og blev 1841
Admiralitetssekretær under R. Peel’s
Ministerium; gik 1845 ligesom denne selv over til
Frihandelen (havde tidligere holdt paa
Kornlovene) og blev nu Krigssekretær indtil
Ministeriets Fald Juni 1846. I de flg. Aar hørte han
til Peeliternes Gruppe og var iblandt
Underhusets mest fremragende Medlemmer. Decbr
1852 blev han igen Krigssekretær under
Aberdeen og gik Jan. 1855 over i Palmerston’s
Ministerium, men udtraadte ligesom Gladstone en
Maaned senere, fordi han ikke vilde
underkaste sig den af Roebuck foreslaaede
parlamentariske Undersøgelse af de Klager, der
førtes over Hærens Forplejning paa Krim. Han
havde selv efter bedste Evne stræbt at
afhjælpe Manglerne, som nærmest skyldtes
Forretningernes Deling mellem to Ministre for
Krigsvæsenet, og fik bl. a. Florence
Nightingale sendt til Krim. Baade 1857 og 1858 deltog
han i Oppositionen mod Palmerston, men blev
dog Juli 1859 Krigsminister under denne. Han
gennemførte vigtige Forbedringer i Hærens
Forvaltning, særlig dens Sundhedspleje, og
udviklede Dannelsen af de frivillige Korps, men
sled sig op i Arbejdet for disse Opgavers
Løsning. For at Byrden kunde blive lettere,
ophøjedes han Jan. 1861 til Peer som Lord H.,
men hans Kraft var allerede brudt. Man
havde i ham ventet at finde en fremtidig
Førsteminister. Han var ogsaa ivrig for at
fremme Folkeundervisningen og lette Fattigfolks
Udvandring. Hans Statue rejstes 1867 foran
Krigsministeriets Bygning.
E. E.
Herbette [ær’bæt], Jules, fransk Diplomat
(1839—1901), indtraadte allerede 1860 i den
diplomatiske Tjeneste og blev 1867 Konsul i
Neapel, 1869 i Stettin. Septbr 1870 kom han
tilbage til Paris, gjorde under Krigen Tjeneste
i Udenrigsministeriet, og var Marts 1871 Jules
Favre’s Sekretær ved Fredsunderhandlingerne.
Decbr 1876 blev han Medlem af den
internationale Donau-Kommission og sendtes Juni 1878
til Kongressen i Berlin. Jan.—Oktbr 1880 var
han Direktør i Udenrigsministeriet under
Freycinet, til hvem han særlig knyttede sig; paa ny
Jan. 1882 til Febr 1883 og endelig Apr. 1885
Kabinetschef hos Freycinet som
Udenrigsminister. Septbr 1886 blev han Sendemand i Berlin
indtil Maj 1896 og virkede her for at
tilvejebringe et godt Forhold mellem Frankrig og
Tyskland.
E. E.
Herbiers, Les [lez-ær’bie], By i det vestlige
Frankrig, Dept Vendée, Arrond. La Roche sur
Yon, med Granitbrud og c. 2000 Indb. 3 km
nordligere paa Mont des Alouettes (231 m) er
rejst et gotisk Kapel til Minde om Vendéernes
Kampe.
G. Ht.
Herbivorer (lat.) kaldes de Dyr, hvis Føde
hovedsagelig bestaar af vegetative Plantedele,
særlig Blade. Tyggeredskaberne uddannes i
Overensstemmelse hermed. Hos herbivore
Pattedyr som Hare, Kænguru, Hest o. s. v. faar vi
mejseldannede Fortænder til at afbide Føden,
Hjørnetænderne trænges tilbage i Udvikling,
og Kindtænderne bliver store med brede
Kroner, hvorpaa Emaillen ved Slid viser sig i
ophøjede Figurer og Lister, der gør disse
Tænder særlig skikkede: til at sønderdele Føden.
Om disse »foldede Tænder« se i øvrigt
Tænder. Lgn. foldede Tyggeflader finder vi ogsaa
hos lavere staaende H., f. Eks. paa Karpernes
Svælgtænder og bladædende Insekters Kæber,
hvis tilsvarende Kindbakker er skærende og
virker som Pattedyrenes Fortænder, medens
Sneglenes Raspetunge og Kæbe besørger
Fødens Findeling bl. H. i denne Dyreklasse.
(M. Ml.). R. Hg.
Herborn [’hærbårn], By i den preuss. Prov.
Hessen-Nassau, Knudepunkt paa Jernbanen
Köln—Giessen, har et gl. Slot, en kat. og en
evangelisk Kirke, Realskole, teol. Seminarium,
Jernværk, Maskinfabrik og Ølbryggeri. (1910)
4738 Indb. 1654—1817 var H. Sæde for et Univ.
G. Ht.
Herbst, Christian Frederik, dansk
Arkæolog og Numismatiker, f. 7. Apr. 1818 i
Kbhvn, d. smst. 2. Juli 1911. Snart efter 1857
at være blevet Student, begyndte han under
Chr. Thomsen at studere Numismatik og
nordisk Oldkyndighed og ledsagede ham paa en
Rejse til Italien 1846. Til Mus. var han alt
forud knyttet; 1848 Arkivar og Sekretær for
Oldsagskommissionen; efter dennes Ophævelse
1849 Sekretær, 1866 Inspektør ved Mus. for
nordiske Oldsager og s. A. ved Møntsamlingen.
Efter Worsaae’s Død 1885 Direktør for de
arkæologisk-etnografiske Mus. samt
Rosenborg-Samlingen, og 1887 Formand for Bestyrelsen
for det nationalhist. Mus. paa Frederiksborg,
hvilke to sidstnævnte Stillinger forblev hos ham
ved Mus.’s Omorganisation, hvorhos han fik
Ledelsen af Møntsamlingen, efter L. Müller. Ved
sin Afgang 1898 blev han Konferensraad. Om
end H. i sin lange Museumstjeneste har
deltaget i en Række Undersøgelser, saaledes i
Ringsted Kirke og Jelling Kongehøje, har han
væsentlig virket inden for Mus.’s Mure som en
omhyggelig og paapasselig Museumsmand.
Ogsaa skrev han forsk. mindre Publikationer.
Hans numismatiske Virksomhed paaskønnedes
ved en Medaille, præget for ham 1898.
H. A. K.
Herbst, Eduard, østerr. Statsmand, f. 9.
Decbr 1820 i Wien, d. smst. 25. Juni 1892, blev
1843 Dr. jur. og 1847 Prof. i Lemberg, men
forflyttedes 1858 til Prag. 1861 valgtes han til
den bøhmiske Landdag og herfra til det østerr.
Underhus; hvor han blev en af det tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
