Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hereditas - hereditær Ataksi - Heredium - hérédoataxie cérébelleuse - heredofamiliære - Hereford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre Udformning af Testationsretten og den
dermed flg. Udvikling af friere
Testamentsformer danner den hist. Forudsætning for en
legatarisk Formueovergang og dermed
for Anerkendelsen af en »Singulærsuccession«.
Universalsuccessionen forudsatte altid en
særlig Kaldelse til at arve, en retlig
Beføjelse til at overtage Arven (delatio
hereditatis). Den hist. rom. Ret kendte opr. to
saadanne Delationsgrunde: en Villieserklæring fra
den Afdøde (heres ex testamento) og Loven
(heres legitimus). Hertil kom henimod
Republikkens Slutning den materielle Tvangsarveret.
Tvangsarven (legitima portio) fastsattes opr.
ved Dommerens Skøn, senere bestemtes den
til 1/4 af den Tvangsarvingen tilkommende
Intestatlod. Fra Justinian forhøjedes den til 1/3,
hvis der var 4 ell. mindre end 4 Arvinger, til
1/2, hvis der var mere end 4 Intestatarvinger.
Den testamentariske Arvefølge gik forud for
Intestatarvefølgen, Tvangsarvefølgen forud for
den testamentariske. Testamentarisk Arv
udelukkede dernæst Intestatarv. Arveladeren
kunde ikke som efter dansk Ret testere kun over
en Del af sine Efterladenskaber, saaledes at
Resten skulde falde i Arv til hans Arvinger
efter Loven. Havde Arveladeren saaledes kun
indsat en enkelt til at arve f. Eks. Halvdelen
af Formuen, arvede ikke desto mindre
Testamentarvingen hele Formuen. (Nemo pro parte
testatus pro parte intestatus decedere potest).
Denne ejendommelige Retsregel maa sikkert
forklares derved, at det ældste rom.
Testamente, testamentum calatis comitiis, der
rimeligvis gennem en pontifikal Interpretation har
udviklet sig af den ældste Form for Adoption,
adrogatio, utvivlsomt opr. havde til Formaal at
skaffe den, der ikke efterlod sig agnatisk
Descendens, sui heredes, en Arving til
Familiegodset. En Arveindsættelse var derfor iflg. sit
Væsen en Indsættelse i Arveladerens Formue
som Helhed. Den, der ved Delationen, ved
Testamente ell. ved Loven, var kaldet til
Arving, blev imidlertid som Regel først virkelig
Arving ved Arvens Erhvervelse
(adquisitio hereditatis). Medens de saakaldte
»Husarvinger« (heredes domestici), den agnatiske
Descendens (sui) og de af Arveladeren cum
libertate indsatte egne Slaver som Følge af, at de
allerede retlig befandt sig i Arveladerens Hus
og derfor ikke behøvede at tage Arven i
Besiddelse, ipso jure erhvervede Arven (heredes
necessarii), erhvervede de øvrige, ikke til
»Huset« hørende Arvinger (extranei) først Arven
ved en fri Villiesakt (derfor kaldtes de ogsaa
heredes voluntarii), hvorved de udtrykkelig ell.
stiltiende erklærede at ville tiltræde Arven
(aditio hereditatis). Medens Arvingen efter
dansk Ret straks erhverver Arven under den
resolutive Betingelse, at han ikke afslaar den,
erhvervede efter rom. Ret heres extraneus
ved Dødsfaldet Arven kun under den
suspensive Betingelse, at den blev tiltraadt. I Tiden
fra Arvladerens Død indtil Arvens
Erhvervelse betegnedes Arven som hvilende (hereditas
jacens) og betragtedes som en selvstændig
bestaaende, af Arveladerens Villie vedblivende
behersket og sammenholdt Formuemasse.
Den Klage, actio, ved hvilken Arvingen
gjorde sin Arveret gældende, hed hereditatis
petitio. Den kunde rettes mod enhver, der med
ell. uden Retsgrund (pro herede ell. pro
possessore) besad Arven ell. Dele af den og derved
hindrede Klageren i Arverettens lovlige
Udøvelse. (Litt.: P. F. Girard, Manuel
élémentaire de droit romain, 5. Udg. [Paris 1911]
S. 793 ff.; Rudolph Sohm, »Institutionen
des römischen Rechts«, 14. Opl. [Leipzig 1911],
S. 676 ff.; Jul. Lassen, »Romersk Privatret«
[Kbhvn 1904], S. 581 ff.).
C. W. W.
hereditær Ataksi, hérédoataxie cérébelleuse,
Pierre Maries Sygdom, er en af de
saakaldte familiære Nervesygdomme. Den
viser sig navnlig ved Usikkerhed af Gangen,
senere ogsaa af Armenes Bevægelser; Lidelsen
udvikler sig snigende i de unge Aar. H. a. er
nær beslægtet med Friedreich’s Sygdom. (Litt.:
M. Deblock, Syndrome cérébelleux de
Fricdreich-Marie [Thése de Lille 1908]).
K. H. K.
Heredium (lat. »Arvegods«) betegner i
den ældste rom. Ret det den enkelte Familie
til arvelig Familieejendom (patrimonium)
udlagte Jordstykke, der iflg. Plinius tjente som
Urtegaard og Frugthave (hortus). I
Modsætning til Jorden (ager), der sikkert endnu i
det ældste Rom tilhørte »Slægten« og følgelig
ikke var »arvelig« inden for den enkelte
Familie, var h. med dets nødvendige Tilbehør af
Slaver og Husdyr Familiens uafhændelige
og ved Husfaderens Død udelelige »Arvegods«.
I det primitive Rom var foruden det
personlige Udstyr vistnok kun Kvæget i Hjordene,
der indtil Jordfællesskabets Ophævelse sikkert
udgjorde den væsentlige Del af den enkelte
Families Overflod, dens »Formue« (opes),
Genstand for den Enkeltes Ejendomsret.
C. W. W.
hérédoataxie cérébelleuse
[eredåata’ksi-serebælø.z], d. s. s. hereditær Ataksi.
heredofamiliære (Nervesygdomme), se
familiære (Nervesygdomme).
Hereford [’herifəd], Shire i det vestlige
England, grænser mod N. til Shropshire, mod
Ø. til Worcester, mod S. til Gloucester og
Monmouth, mod V. til Wales (Shirerne
Brecknock og Radnor). 2182 km2 med (1911) 114269
Indb. Det er et bakket Landskab, hvor smukke
Højder og prægtige Skove veksler med brede
og frugtbare Dale. Undergrunden bestaar mest
af rød Sandsten (Old Red); ogsaa siluriske og
ældre Dannelser forekommer. Wye og dens
Bifloder gennemstrømmer Grevskabet. H. er
overordentlig frugtbart; over 80 % af Arealet
er under Dyrkning, hvoraf dog det meste
anvendes til Græsning. H. er berømt for sit svære
røde Kvæg og sine Faar, og Kødproduktionen
er stor, hvorimod Mejeridriften staar mindre
højt. Af stor Bet. er Frugtavlen (Æbler og
Pærer); Æblemost (Cider) er den lokale Drik,
og der udføres store Mængder heraf og af
Pæremost (Perry). Ogsaa Humleavlen er
meget stor. Bjergværksdriften omfatter kun
Brydning af Kalksten, og Industrien er ringe
(Jernstøberi, Agerbrugsredskaber). Grene af Great
Western-Jernbanen gaar gennem H. Floderne er
uden Bet. for Samfærdselen. Til Parlamentet
sender H. tre Medlemmer, hvoraf en fra Byen H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
