Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herholdt, Johan Daniel (Arkitekt) - Héricourt - Hering, Ewald - Hering, Georges Edwards - Heringsdorf - Heri-Rud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en saa indtrængende Maade som ingen
tidligere; hans lille Værk »Helligaandskirken i
Wisby paa Gulland« (1852) er et Vidnesbyrd
herom. Sin store Udenlandsrejse til Tyskland,
Frankrig og Italien foretog han 1852—54, og
nu stod han fuldt rustet til at gøre sine rige
Evner og Erfaringer frugtbringende i
Danmark. Hans første monumentale Værk er
Universitetsbiblioteket i Kbhvn (1857—61), hvilket
Arbejde blev ham overdraget efter
Konkurrence. Af H.’s mange andre Bygninger maa
fremhæves: I Kbhvn: Den nu nedrevne
Studenterforening (1861—63, en fuldstændig
Omformning af en ældre Bygning), den tidligere
Hovedbanestation (1863—64), med sin
prægtige Hal, Nationalbanken (1867—70), en
aandfuld Overførelse af florentinske Motiver paa
nordiske Forhold og Bygningsemner,
Botanisk Laboratorium (1890) og Polyteknisk
Læreanstalt (1888—92). Desuden en Mængde
Privatbygninger, f. Eks. Fru Heiberg’s Villa i
Rosenvænget (1862), det storladne Grøn’s
Pakhus (1862), Grosserer Levin’s Villa paa Hjørnet
af Havnegade og Tordenskjoldsgade (1866),
Sukkerhuset Føniks’ Pakhus ved Knippelsbro
(1869) og Bikubens Bygning i Silkegade (1884)
samt adskillige Villaer og mindre, dekorative
Arbejder. Paa Landet og i Provinserne:
Herregaarden Selchausdal (1856), Enrum (1863),
Gyldenholm (1864), Korsør Kirke (1869),
Diskontobanken i Aalborg (1874), Kysthospitalet
paa Refsnæs (1875), Duebrødreklostret i
Roskilde (1880), Raadhuset i Odense sammen med
Lendorff (1881—83), Gravkapellerne paa
Roskilde Kirkegaard (1885) og Store Hedinge
Kirkegaard (1887), Toldbygninger i Næstved,
Helsingør o. fl. St. Desuden har han restaureret
og ombygget en Række Klostre, Herregaarde
og Kirker rundt om i Landet, bl. a.
Herlufsholm. Ogsaa som Lærer har H. haft stor Bet.,
og en Række af Danmarks dygtigste Arkitekter
har været hans Elever; Sundhed og Klarhed i
Tanken, en rationel Anvendelse af ægte
Materialer, Respekt for Fortidens Kunst og
Kærlighed til Danmarks egne gl. Mindesmærker
stod altid skrevet paa hans Fane. H. beklædte
i sit lange Liv mange Tillidsstillinger og
naaede mange Hædersbevisninger; han var
saaledes bl. a. Æresdoktor ved Kbhvn’s Univ. 1892
hædrede danske Haandværksmestre ham ved
Overrækkelsen af en prægtig Mindetavle af
Sølv og Elfenben, og 13. Marts 1898 gav hans
Elever ham et synligt Bevis paa deres
Taknemlighed ved at overrække ham første
Halvdel af et stort Pragtværk »Johan Daniel H.
og hans Værker«. H. har udg. »Lommebog for
Bygherrer og Bygmestre« (2. Udg. 1869) og
»Vejledning i Husbygningskunst« (1875).
(E. S.). C. B-r.
Héricourt [eri’ku.r], By i det østlige
Frankrig, Dept Haute-Saône, ligger ved Floden
Luzine og ved Lyon-Banen og har nogen Industri,
især i Bomuld. (1911) 6850 Indb. Der findes
Ruiner af et Slot. Ved H. stod 15.—17. Jan. 1871
uafgjorte Kampe mellem Franskmændene under
Bourbaki og Tyskerne under Werder.
G. Ht.
Hering [’he.reŋ], Ewald, tysk Fysiolog, f.
1834 i Alt-Gersdorf (Sachsen), d. 1918 i
Leipzig. Efter endt Studium nedsatte H. sig i
Leipzig, blev Docent i Fysiologi der 1862 og
kaldtes 1865 til Wien, hvor han, som Ludwig’s
Efterfølger, overtog Professoratet i det nævnte
Fag ved det med.-kir. Josef’s Akademi. Som
Purkinje’s Efterfølger overtog han en lgn.
Stilling i Prag 1870, men flyttede 1896 atter til
Leipzig, hvor han for anden Gang indtraadte
i en Stilling, som Ludwig havde haft, og hvor
han grundlagde en meget kendt Skole for
Fysiologi. Han har beskæftiget sig særligt med
Synsevnen, det binoculare Syn, Loven om de
identiske Synsretninger, Øjets Hjulbevægelse,
Horopterens Form, om Dybdeopfattelsen ved
binoculart Syn o. l. Ikke mindre
opsigtsvækkende var hans Arbejder over Lyssans og
Farvesans. Han prøvede eksperimentelt Lovene
for Farvers Blanding, for Farveblindhed og
for Kontrastfarverne, Afhandlinger, der
samledes i »Grundzüge der Lehre vom Lichtsinn«
(Wien-Akademiets Sitzungsberichte 1872—73).
Han undersøgte Temperatursansen og fastslog
en efter ham benævnt Lov og arbejdede
yderligere med Leverens mikroskopiske Anatomi,
Blodomløbet og Aandedtrættet (»Die
Selbststeuerung der Athmung durch den N. vagus«). I
nogle Skr stillede han Livets største Problemer
under Debat. »Zur Theorie der Vorgänge in
der lebendigen Substanz« skitserer en kemisk
Teori for Livsytringerne, og i en berømt Tale:
»Ueber das Gedächtnis als eine allgemeine
Funktion der organisierten Materie« skabte han
Læren om Hukommelsens og Arvelighedens
Sammenhæng. En Del af hans Arbejder naar
over paa rent filosofisk Omraade; mange er
trykte i videnskabelige Tidsskrifter: »Beiträge
zur allgemeinen Nerven- und
Muskel-Physiologie« (1879—82), »Grundzüge einer Theorie des
Temperatursinnes« (1877). Desuden skrev H.
»Beiträge zur Physiologie« (1861—64), og i
Hermann’s »Handb. der Physiologie« skyldes
Afsnittene »Raumsinn des Auges«.
»Augenbewegungen« og »Temperatursinn« (III, 1, 2) ham.
J. S. J.
Hering [’heriŋ], Georges Edwards,
eng. Maler, f. 1805 i London, d. 1879 smst. H.,
af tysk Herkomst og uddannet som Maler i
München, malede mange Landskaber paa sine mange
Rejser til Lilleasien, Grækenland, Italien m. v.,
illustrerede Paget’s Rejseværk og skrev et Værk
om Bjergene i Schweiz m. v. — I
Thorvaldsen’s Mus. »Gade i Smyrna« (1833).
A. Hk.
Heringsdorf [’he.reŋsdårf], meget besøgt
Østersø-Bad paa Øen Usedom i Prov.
Pommern, i Jernbaneforbindelse med. Swinemünde
og Stettin. Beliggenheden er smuk og
Badeindretningerne udmærkede. — Kolde og varme
Søbade; der findes ogsaa en Mineralkilde (ren
Kogsaltkilde), boret 1896. Kurtid 1. Juni—20.
Septbr. Besøgendes Antal 16—17000 aarlig.
E. F.
Heri-Rud (»Herats Flod«), Oldtidens Arius,
Flod i det nordvestlige Afghanistan,
udspringer paa Kohi-Baba og flyder mod V. i en
frugtbar Dal forbi Byerne Herat, Ghurian og
Kuhsan. Efter at være naaet til den persiske
Grænse bøjer den pludselig mod N. og danner
her paa et langt Stykke Grænsen mellem
Afghanistan og den pers. Prov. Chorasân og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
