Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herkner, Heinrich - Herkogami - Herkomer, Hubert - Herkules (d. s. s. Hercules) - Herkules (Stjernebillede) - Herkulesarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prof. ved den tekn. Højskole i Karlsruhe, 1898
Prof. i Nationaløkonomi og Statistik i Zürich,
fra 1907 ved Charlottenburgs tekn. Højskole.
H. har udg. en Række Værker, væsentligst af
socialpolitisk Indhold; han tilhører den
socialreformistiske Liberalismes venstre Fløj og har
navnlig beskæftiget sig med de socialpolitiske
Spørgsmaals praktiske Sider, bekæmper de
socialistiske Teorier, navnlig i den Form, Karl
Marx har givet dem. H.’s Hovedværk »Die
Arbeiterfrage« udkom 1894, 6. betydelig
udvidede Udg. 1915. I øvrigt kan nævnes hans
første Værk: »Die oberelsässische
Baumwollenindustrie und ihre Arbeiter« (1887), samt »Die
soziale Reform als Gebot des wirtschaftlichen
Fortschrittes« (1891), »Alkoholismus und
Arbeiterfrage« (1896). I H. Braun’s »Archiv für
soziale Gesetzgebung und Statistik«, som H.
var med til at grundlægge, samt i en Mængde
andre Tidsskrifter har han offentliggjort en
Række socialpolitiske Afh.
Sv. N.
Herkogami (gr., bot.) kaldes i
Blomsterbiologien det i visse, ikke talrige Blomster
herskende Forhold, at selve deres Bygning
forhindrer Selvbestøvning; f. Eks. Salvie og
Gøgeurter.
V. A. P.
Herkomer [’hə.kəmə], Hubert, eng.-tysk
Maler og Raderer, f. 26. Maj 1849 i Waal (ved
Landsberg i Bayern), d. 31. Marts 1914 i
Budleigh Salterton (Devonsh.). H. kom allerede 2
Aar gl til Amerika og fik med 8 Aars Alderen
fast Bopæl i England. Han uddannedes paa
Southamptons og South Kensingtons
Kunstskoler (dog ogsaa 1865 paa Münchens Akademi) og
voksede sig med sine mange Arbejder saa fast
i sine ny Landsmænds Gunst, at han
efterhaanden fik Hædersstillinger som
Slade-Professor i Kunst ved Oxford Univ. (1885), Medlem
af det kgl. Akademi (1890) og af Roy. Society
of painters in water-colours; fra den af ham
ledede private Kunstskole paa Slottet Luluaund
ved Bushey (nær Hampton-Court), hvor H.
havde sit pragtfulde Hjem , er der udstrømmet
rige Impulser over eng. Kunst. H. vandt først
Fodfæste med Genrestykker (Olie, Vandfarve),
under Paavirkning fra F. Walker’s Kunst; som
Fortæller har han meget paa Hjerte, skildrer
med Forkærlighed social Nød og Arbejdets
Kamp i brede, karakterfulde Træk: »Nyheder
fra Krigsskuepladsen« (1870), »Hvile«, »Ved
Brønden«, »Ostehandleren« (1871), »Efter
Dagens Slid« (1873), 1875 »Vildttyven« og hans,
maaske berømteste, Arbejde: The last muster
(Chelsea-Veteranernes Gudstjeneste, 1874),
derefter »Ved Dødens Port« (1876), »Procession i
Bayern« (1877), det udmærkede,
virkelighedsrammende »Tedrikkende gamle Koner i et
Arbejdshus« (1878), »De savnede« (1881),
»Forsamling i et Charterhouse« (1889, købt til det
offentlige for Chantrey-Fondet), »Vor Landsby«
(1890), »Strejke« (1891), det store
»Magistratsmøde i Landsberg« (1893), der som adskillige
andre af H.’s Værker (Kolossalmaleriet
»Borgerraadsmøde i Landsbergs Raadhus«)
behandler Motiver fra hans Fødeland og af
Kunstneren skænkedes til nævnte By, endvidere
»Udvandrernes Ankomst til New York«, »Jesus og
Røveren paa Korset« (1896), »Leve
Dronningen« (1897). H.’s Evne til slaaende at give de
væsentlige Træk, hans flotte og kække, om
ikke altid fine og ægte, maleriske Foredrag
skaffede ham som Portrætmaler et blandt
Samfundsspidser udsøgt stort Klientel; af hans
mange dygtige, om end vel forroste og med
Tiden noget maniererte Portrætter kan nævnes:
R. Wagner (1879), Miss Grant (1885, efter
Farveskalaen kaldt »Dame i hvidt«, gengivet
af H. i en meget populær Radering), et Billede,
der gjorde enorm Lykke ogsaa p. Gr. a. den
unge Dames elegante Skønhed og Fortid;
endvidere »Dame i sort«, Kapelmester Richter,
Stanley, Lady Eden, »Kunstnerens Fader«,
Pianofortefabrikant Beckstein, R. Browning,
Tennyson, A. Forbes, Selvportræt (Uffizi) m. fl.
Med sin store Alsidighed (Skuespilforfatter og
dygtig Musiker) strakte H. sig vidt inden for
Billedkunstens Omraade, udførte
Kunstsmedearbejder, skar i Træ og syslede med anden
Kunstindustri, raderede; i sidstnævnte
Henseende udfoldede han en rig Virksomhed, stak
mange af sine egne Portrætter, endvidere
Landskaber o. a. Han skrev det
betydningsfulde Arbejde Etching and mezzotint engraving
(1892; hans Oxford-Forelæsninger) og tog
Patent paa en egen »Radere«-Metode (Herkotypi),
der med forholdsvis nemme Midler, ad
galvanografisk Vej (Maling paa selve Kobberpladen)
naar ret flotte Resultater. (Litt.: Pietsch,
»H.« [Künstler Monogr. 54, 1901]; Baldry,
H. v. H., a study [Lond. 1901]; Courtney,
H., life and work [Separatnummer af »Art
Journal« 1892]).
A. Hk.
Herkules, d. s. s. Hercules.
Herkules, et større Stjernebillede paa den
nordlige Himmel S. f. Dragen, indeholder efter
Backhouse 291 for det blotte Øje synlige
Stjerner. I dette Stjernebillede findes der en Mængde
Dobbeltstjerner, hvoraf kan mærkes α, opdaget
af Maskelyne 1777, Hovedstjernen gul og af
foranderlig Lysstyrke, Ledsageren blaa i 5″’s
Afstand. Af foranderlige Stjerner kendes hidtil
39 foruden nævnte α samt o, g og u. Deraf er
SW Blinkstjerne med en Periode paa 1/2 Dag
og 7 Algolstjerner. I H. findes der fl.
Stjernetaager og -hobe, hvoraf to Hobe er synlige for
det blotte Øje. Den ene, M 13, ligger mellem
η og ξ, omtr. dobbelt saa langt fra den første
som fra den anden; den blev opdaget af Halley
1714 og opløst i mere end 10000 Stjerner fra
10. til 20. Størrelse af W. Herschel, medens
Messier udtalte den Forvisning, at den ikke
indeholdt Stjerner. J. Herschel og Lord Rosse
mente at finde en spiralformet Anordning af
Stjernerne, og den sidste iagttog ogsaa 3 mørke
Kanaler i det indre af Hoben. Den er
fotograferet af mange, udmaalt bl. a. af J. Scheiner
(»Der grosse Sternhaufen im H.« [1892]) og
studeret mere indgaaende i den sidste Tid paa
Observatoriet paa Mont Wilson af Pease og
Shapley. Den anden synlige Stjernehob ligger
omtr. midtvejs mellem Vega i Lyren og τ
Herculis og er omtr. af samme Størrelse som den
førstnævnte, ikke saa let opløselig, men meget
lysstærk i Centrum.
J. Fr. S.
Herkulesarbejde, et Arbejde, der kræver
overmenneskelig Styrke (jfr. Herakles).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
