Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herlufsholms Opdragelsesanstalt og Skole - Hermafrodit - Hermafroditisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremme, ønskede Herluf Trolle skulde blive
uforandret. Med sin ædle Hustru Birgitte Gøye’s
Samtykke besluttede han, da deres Ægteskab
var barnløst, at skænke Gaard og Gods til en
lærd Skole for »menige Ædlingers og andre
ærlige Mænds Børn i Danmarks Rige«, og 23.
Maj 1565 blev Fundatsen paa Stiftelsen udstedt
(26. Maj stadfæstet af Kongen). Ved Fundatsen
betingede de sig selv Retten til at forestaa
Skolen, saa længe de levede, men efter deres
Død skulde Rigsraadet være Patron for den,
og dette skulde udnævne en »gudfrygtig og
velbeskeden Adelsmand« til paa Tro og Love
at styre den som Forstander, medens en Præst
skulde beskikkes til at forestaa Gudstjenesten
og en Skolemester til at undervise Børnene
»efter den Skik, som holdes i Roskilde
Domskole«. Herluf Trolle oplevede imidlertid ikke
at se Skolen i Virksomhed; kort efter
Fundatsens Udstedelse blev han under Svenskekrigen
saaret og døde Juni samme Aar. Birgitte
Gøye overtog nu Forstanderskabet, men
allerede 1567, Aaret efter at Skolen var begyndt,
frasagde hun sig det imod, at Forstanderen
stedse skulde være af hendes ell. hendes Mands
Slægt. 30. Marts 1567 udfærdigedes de
nærmere Love for Skolens Indretning og Godsets
Bestyrelse; Disciplenes Antal fastsattes til 42.
Birgitte Gøye forlod nu Herlufsholm, levede
en Aarrække paa Ring Kloster, senere paa
Aakjær og fra 1572 paa det tidligere
Sortebrødrekloster i Næstved, hvor hun døde 1574.
Lige til det sidste var hun indviklet i
Processer med sine Slægtninge, som tilstræbte at faa
fat i Godset.
De fire flg. Forstandere fungerede kun i en
kort Aarrække. Børge Trolle døde allerede
1571, Oluf Mouritsen Krognos 1573, Albert Oxe
1577 og Herluf Skave 1583. Efter den sidste
blev Historikeren Arild Huitfeld Forstander,
ell. som det nu kaldtes, Skoleherre. Han
virkede meget til Stiftelsens Gavn, udfærdigede
nøjere Skolelove, forøgede Hørernes Antal og
tog sig med Iver af den økonomiske
Forfatning; under ham beklædte Jesper Brockmand,
den senere Biskop, en kort Tid Stillingen som
Rektor. Bl. Skoleherrer i 17. Aarh. kan nævnes:
Mogens Gøye, Chrf. Ulfeld, Palle Rosenkrantz,
Jørgen Rosenkrantz, Marcus Gøye og Fr.
Trolle. Under Chrf. Ulfeld gik Stiftelsen en
Del tilbage, og ved Svenskekrigen forværredes
Tilstanden, saa at Skolen sank i stor Gæld.
Lidt efter lidt bedredes dog Forholdene; men
under Jørgen Brahe begyndte igen en Nedgang,
som øgedes under hans Efterfølger, Børge
Trolle. 1719 beløb saaledes Restancerne af de
kgl. Skatter sig til 7700 Rdl. i rede Penge
foruden Korn. 1727 fradømtes B. Trolle
Bestillingen, og i Maj 1729 maatte Skolen lukkes. Aaret
efter blev den dog atter aabnet (med en Lærer
og 4 Disciple), og for at hjælpe den paa Fode
eftergav Kongen alle Godsets resterende
Skatter. 1731 udnævntes Generalløjtnant Gregers
Juel til Skoleherre, og denne Mand tog sig
med Iver af den ødelagte Stiftelse. Han gav
ny Skolelove, hvorved bl. a. Disciplenes Antal
forøgedes til 10 og Lærernes til 2, og han
paatænkte en Istandsættelse af de forfaldne
Bygninger, men Døden bortrev ham pludselig
Decbr 1731. Han var sidste Skoleherre af
Stifternes Fam. Bestyrelsen overdroges nu til
Stiftamtmand (senere Statsminister) Johan
Holstein og Biskop Christen Worm; efter
dennes Død var Holstein ene Skoleherre. Han
bragte Skolen paa Fode igen; Bygningerne
repareredes, Skolens hele Gæld afbetaltes, og der
foretoges en Rk. Forskønnelser ved
Herlufsholms nærmeste Omegn. 1755 øgedes
Disciplenes Antal til 20, og der blev givet et nyt
Undervisningsreglement; til Rektor udnævntes den af
Skolen saa fortjente J. L. Bernth. Efter
Holstein (d. 1763) fulgte som Skoleherrer Grev
Otto Thott, og derefter Geheimeraaderne J.
Schack-Rathlov, C. Brandt, F. J. Kaas og P.
Stemann. 1851 blev Lensgreve Fr. Knuth
Forstander, hvilket Navn fra nu af blev det
brugelige for Skolens Direktør, derefter Minister C.
Hall og 1887 K. T. Lensbaron Reedtz-Thott, der
endnu (1920) virker. I Løbet af 19. Aarh. har
Skolen udviklet sig betydelig; 1846 talte den
28 Disciple, 1849 allerede 68, 1. Jan. 1897: 102
og 1919: 113. Undervisningen ledes i
Overensstemmelse med den for de øvrige lærde Skoler
gældende Plan, men Herlufsholm er
vedblivende paa een Gang Opdragelsesanstalt og
Skole.
Af de gamle Klosterbygninger er endnu
noget bevaret. Hovedbygningen er et Kompleks
af 4 under rette Vinkler sammenbyggede Fløje,
af hvilke Kirken — den tidligere Klosterkirke
— danner den nordre; den søndre og vestre
(med Skolens Festsal, Spisesal etc.) er opførte
af nyt 1868—70; i den østre Fløj (med bl. a.
Oldsagssamlingen) hidrører underste Stokværk
fra Munketiden, de to øvre fra Aarene
1819—22. Den egl. Skolebygning (opført 1806—09,
udvidet 1853) ligger S. f. Hovedbygningen, og her
findes tillige den 1874—76 opførte
Museumsbygning. Desuden er der Bolig for Rektor,
Lærere, Godsforvalter, en Biblioteksbygning,
Sygehus m. m. Kirken bestaar af Skib og Kor,
Korsfløje i N. og S. samt Taarn i V.; i sine
opr. Partier hidrører den fra Tiden omkr. Aar
1200. Gammel Altertavle, hvorover et udmærket
Elfenbenskrucifiks af nordfransk Arbejde fra
c. 1300; bag Alteret Herluf Trolle’s og Birgitte
Gøye’s pragtfulde Gravmæle af Marmor med
deres i Alabast udførte Figurer (af nederlandsk
Arbejde). I nordre Korsfløj et imponerende
Gravmæle over Marcus Gøye (d. 1698). Fl. gl.
Ligsten og Mindetavler. Paa Kirkegaarden (med
det stemningsfulde Parti »Gravlunden«) hviler
bl. a. fl. af Skolens Forstandere og Rektorer.
(Litt.: Melchior, »Hist. Efterretn. om
Herlufsholms Stiftelse« [udgivne ved A. Leth,
1865]; G. L. Wad, »Meddelelser om Rektorerne
ved Herlufsholm« [1878]; A. K.
Hasselager, »Herlufsholm 1865—1915« [1915]; C.
Neergaard og Francis Beckett,
»Næstved Skt Peters Kloster, Herlufsholm
Kirke« [1915]).
C. Ngd.
Hermafrodit, se Hermafroditisme.
Hermafroditisk (bot.) er en Plante, der
baade bærer hanlige og hunlige kønsorganer,
hvilket er meget alm. for lavere Planters Vedk.,
f. Eks. hos Alger, Mosser og Bregner. En h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
