Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermsdorf - Hermundurer - Hermupolis - Hernád - Hernando, Rafael José Maria - Hernani - Herne - Herne Bay - Hernia - Herniaria - Hernikerne - Herning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sachsen-Altenburg, ved Jernbanen Weimar-Gera, med
stor Porcelænfabrik. (1910) 3417 Indb.
G. Ht.
Hermundurer, »de vældige Durer«, var en
gl tysk Stamme i Thüringen, hvis Navn er
afledet af samme Rod Thur. Paa Kristi Tid
var H. i Fremrykning mod S. Roms Hærfører
Domitius overdrog dem Aar 1 e. Kr. en Egn
N. f. Donau, som Markomannerkongen Marbod
kort forud havde forladt for at rykke ind i de
fordrevne keltiske Bojers Land Böhmen. Siden
var H. i over 100 Aar tro mod Rom. H.’s
Konge Vibilius fordrev Aar 19 Catvalda, som
havde styrtet Marbod, og hjalp Aar 50
Kvaderne i Mähren med at fordrive deres Konge
Vannius. Markornannerkrigen 166—180 rev H.
med til Kamp mod Rom, men de var dengang
uden større Magt. Siden 5. Aarh. fremtræder
i deres St. Thüringerne. (Litt.: L. Schmidt,
»Gesch. der deutschen Stamme«. II, 324 ff.).
G. S-e.
Hermupolis, Nea Syra, By i Grækenland,
ligger paa Østsiden af Øen Syra i Archipelagos
og er Hovedstad i den gr. Nomos Kykladerne.
(1907) 18000 Indb. H. har fl. græsk-katolske,
en romersk-katolsk og en protestantisk Kirke,
Marine- og Handelsskole, Teater og Vajsenhus,
er Sædet for Nomarchen over Kykladerne, en
gr. Ærkebiskop og en Domstol. Sin største Bet.
har Byen dog som Handels- og Skibsfartsby,
dens store halvkredsformede Havn er en af de
vigtigste i Grækenland og Midtpunktet for alle
Dampskibslinier i det ægæiske Hav, ligesom
Byens Skibsbyggerier er de største i Levanten.
Siden 1880 er H. imidlertid paa mange Punkter
blevet overfløjet af Athens Havnestad Piræus.
H. er en ung By; den skriver sig først fra den
gr. Frihedskrigs Tider, da de Beboere fra
Øerne Chios og Psara samt Byen Aivalyk, som
var undslupne Tyrkernes Udryddelsesforsøg,
slog sig ned paa den antikke Stad Syros’
Tomter. 4 km inde i Landet ligger paa et stejlt
Bjerg Ano-Syra ell. Syros med (1907)
17800 Indbyggere, der mest er romersk-katolske.
H. P. S.
Hernád [’hærna.d], Flod i det nordlige
Ungarn, udspringer paa Kralowa Hola, nær det
St., hvor Komitaterne Szepes, Liptó og Gömör
støder sammen, strømmer mod Ø. og siden
mod S. gennem Komitaterne Szepes, Sáros,
Abauj-Tørna og Zemplén og udmunder efter et
Løb paa 190 km nedenfor Miskolcz i venstre
Bred af Sajo.
G. Ht.
Hernando [ær’nandå], Rafael José Maria,
sp. Komponist, f. 1822 i Madrid, studerede en
Tid lang i Paris og gjorde sig efter sin
Hjemkomst til Madrid (1848) bekendt ved en Rk.
Zarzuelas (nationale Sangspil). H. fik senere
Ansættelse ved Madrids Konservatorium, skrev
forsk. Kompositioner i alvorlig (til Dels
kirkelig) Stil, og regnes med bl. Spaniens
betydeligste Musikere.
W. B.
Hernani [ær’nani], By i det nordlige Spanien,
Prov. Guipuzcoa, ligger 6 km S. f. San
Sebastian. (1910) 3700 Indb. H. har en Del Industri,
og i Omegnen findes Kulgruber.
H. P. S.
Herne [’hærnə], By i den preussiske Prov.
Westfalen, Regeringsdistrikt Ansberg, i
Ruhrdistriktet, ved en Gren af
Dortmund-Ems-Kanalen, Knudepunkt paa Jernbanen
Duisburg—Hamm, Sæde for det store Bjergværksselskab
Hibernia (20000 Arbejdere), har store
Kulgruber, Maskinfabrikker og kemiske Fabrikker
og er i hurtig Udvikling. (1911) 59651 Indb.,
hvoraf over Halvdelen Katolikker. H. blev
Købstad 1897.
G. Ht.
Herne Bay [’hə.n-’be^i], Søbad i det
sydøstlige England paa Nordkysten af Halvøen Kent,
12 km NØ. f. Canterbury, opvokset siden 1830.
(1911) 7780 Indb. I Nærheden ligger
Reculvers med Ruiner af det rom. Regulbium.
G. Ht.
Hernia, se Brok.
Herniaria, se Brudurt.
Hernikerne, et lille Olditalisk Folk, vistnok
af sabellisk Afstamning, der i Oldtiden beboede
Bjerglandet N. f. Floden Trerus (Sacco).
Folkets Navn afledes sædvanlig af det sabinske
ell. marsiske Ord herna, en Klippe. Bl. H.’s
Byer, der alle var smaa, kan nævnes
Anagnia, der var det centrale Midtpunkt og
Folkeforsamlingens Sæde, samt Frusino og Alatrium.
Aar 486 f. Kr. blev H. vistnok optagne i det
rom-lat. Forbund. Senere gjorde de gentagne
Gange Oprør mod Romerne og blev (306 f. Kr.)
efter at være overvundne gjorte til
tributpligtige, men beholdt deres egne Love.
H. A. K.
Herning, Købstad i Midtjylland, Ringkjøbing
Amt, Hammerum Herred, ligger under c. 56°
8′ n. Br. og 3° 36′ v. L. f. Kbhvn, c. 37 km
V. f. Silkeborg, 45 km Ø. f. Ringkjøbing og 34
km SØ. for Holstebro
paa en Del af den
ret frugtbare
Skovbjerg Bakkeø, et
noget højtliggende og
temmelig jævnt
Terrain (højeste Punkt
i Byen c. 42 m),
mellem Karupfladen
mod N. og
Brandefladen mod S., havde
1. Februar 1916
1100 Gaarde og
Huse og 7389 Indbyggere. (1840: 21, 1860:
101, 1880: 1064, 1901: 3706). Byen, der i
Forhold til sit Indbyggerantal indtager et
meget stort Areal, 2661 ha, hvoraf Landsognet
c. 2100, og hvis Udstrækning fra Ø. til V. er c.
3000 m, har sine for en stor Del ret anselige
o. fl. Stokværk høje Huse hovedsageligt
grupperede om den store, brede Hovedaare,
Hovedlandevejen mellem Silkeborg og
Ringkjøbing, der gaar gennem Byen under Navnet
Østergade, som fører ind til Torvet, Bredgade
og Vestergade. Som den ny By, den er, har
den intet gl. og ærværdigt at opvise, alt er
moderne, købstadmæssigt og lige ud ad
Landevejen. Hvad der giver Byen dens Særpræg, er
dens Beliggenhed midt i Hedeegnen (»Hedens
Hovedstad«), omgivet af talrige Vidnesbyrd om
det danske Hedeselskabs betydningsfulde
Virksomhed, Beplantning, Engvanding og
Mosekulturer (saaledes i den S. f. H. liggende, henved
400 ha store Knudmose), hvorved Landskabet
i de senere Aar helt har skiftet Udseende og
er undergaaet en Forandring, som der vel ikke
kan vises Mage til paa noget andet Sted i
 |
| Herning Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
