Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herning - Herniotomi - Hernösand - Hero - Herodas - Herodes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den hører under Rets- og Politikredsen H.
og Hammerum Herred (Dommeren og
Politimesteren bor her) og har en folkevalgt
Borgmester, som er Formand for det af 15
Medlemmer bestaaende Byraad. Den hører til 5.
Landstingskreds og Amtets 5. Folketingskreds, for
hvilke den er Valgsted, Ringkjøbing
Amtstuedistrikt, H. Lægekreds og 5. Udskrivningskreds
samt er Toldsted.
Historie. H. 1340: Hørningh (maaske af
»Horn«, et fremspringende Højdedrag), senere
kaldt Hanning ell. Vester-Hanning, bestod ved
Midten af 19. Aarh. kun af nogle faa Gaarde
og straatækte Huse, skønt Stedet allerede
dengang var Tingsted, idet dette 1827 flyttedes
hertil fra Gjellerup. Men Anlægget af de ny
Landeveje gjorde snart H. til det egl.
Knudepunkt i Herredet; 1849 anlagdes Vejen mellem
Silkeborg og Ringkjøbing, 1851 Vejen fra
Holstebro til H. og 1862 Vejen fra H. over Brande
til Vejle, og Byen tog helt Luven fra Gjellerup
som Herredets Hovedstad, da det store
Marked i Gjelleruplund (»Lunde-Marked«) 1868
forlagdes til H. Den begyndte nu at vokse for
Alvor, da Hedeselskabet tog fat paa Hedens
Opdyrkning, og Tværbanen
Skanderborg—Skjern aabnedes 1877 og 1881; Handlende og
Haandværkere strømmede til, og Byen tog til
efter en for danske Forhold usædvanlig
Maalestok (alene 1878 opførtes c. 40 Ejendomme),
navnlig omkr. »Herninggade«, den med
Popler beplantede Silkeborg—Ringkjøbing Vej
(først nogle Aar ind i 20. Aarh. forsvandt
Træerne, da Gaden brolagdes), som Stationsbyen
kaldtes i Modsætning til »Herningby« omkr. den
gl. Kirke, der 1888 blev nedbrudt for at give
Plads for den nuv. De ny Baneanlæg har
yderligere bidraget til Byens Opkomst, og det var
da naturligt, at »Danmarks største Landsby«
tragtede efter at blive Købstad, hvilket den blev
fra 1. Apr. 1913 iflg. L. af 6. Decbr 1912. (Litt.:
L. C. Th. Frølund, »H. Sogn og Plads før
og nu« [Holstebro 1874]; W. T. Valeur, »H.
fra 1852—88« [Aarhus 1888]; »H. Købstad Aar
1913« [Slagelse 1913]; H. P. Hansen, »H. By«
[Kbhvn 1916]).
H. W.
Herniotomi, se Brok, S. 64.
Hernösand (Härnösand), By i
Ångermanland, Västernorrlands Len, Sverige, ligger
paa Øen Hernön, og paa Fastlandet lige over
for samt paa en lille Holm mellem Hernön og
Fastlandet, 3 km fra Ångermanelvens Udløb. H.
er Residensstad for Biskoppen over H. Stift og
for Landshøvdingen i Västernorrlands Len; i H.
findes en højere lærd Skole, et
Lærerseminarium, en Navigationsskole, en tekn. Skole, et
Døvstummeinstitut, et Sindssygehospital, et
Sygehus og et Fængsel. (1914) 10040 Indb. H. har
et moderne Udseende og skal være den første
europ. By, der skaffede sig fuldstændig
elektrisk Gadebelysning. Ved Domkirken (indviet
1846) paa Hernön ligger den smukke Bypark.
Den lille Holm mellem Hernön og Fastlandet
staar ved en fast Bro i Forbindelse med
sidstnævnte, ved en Svingbro med Hernön. H. har
Jernbaneforbindelse med Sollefteå, og staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Sveriges andre Kystbyer og med Pladser ved
Ångermanelven. Handelen støttes ved flere
Banker, deriblandt en Filial af Rigsbanken.
Industrien er ikke stor; der findes to Savværker og
en Cigaretfabrik. H. kan ikke i økonom.
Henseende maale sig med sin sydlige Nabo
Sundsvall. H. hører til Ångermanlands sydlige
Valgkreds. Byens Vaaben er en sort Bæver med en
Gedde i Munden. Allerede i Middelalderen var
H. en besøgt Handelsplads, fik Stadprivilegier
1584 og blev Stapelstad 1765. 1647 blev H. Sæde
for en Superintendent, der 1772 fik Titlen
Biskop, og 1778 blev den Lensresidens.
G. Ht.
Hero, se H. og Leandros.
Herodas, d. s. s. Herondas.
Herodes. Navn paa flere Herskere af et
jød. Dynasti, hvis Oprindelse var idumæisk.
Hovedkilden til dets Historie er Josefos’
»Archæologi« og »Jødekrig«. For H. I’s Vedk.
hviler disse paa samtidige Beretninger, til Dels
fra Kongens nærmeste Kreds, delvis endog paa
hans egne Memoirer. Dertil kommer det ny
Test., og spredte Bemærkninger i den
talmudiske Litt.
1) H. I den Store var Søn af Antipater
(s. d.). Den H. fra Askalon, der iflg. Julius
Africanus skal have været hans Bedstefader,
menes at være uhistorisk. 47 f. Kr. lykkedes
det Antipater, som under Hasmonæeren Hyrkan
II var den egl. Hersker, at faa H. udnævnt til
Statholder i Galilæa samtidig med, at en anden
Søn, Fasael, fik en lgn. Stilling i Jerusalem.
H. skaffede straks Ordlen ved at henrette nogle
Røverbander, maaske i Virkeligheden
Tilhængere af de tilbagetrængte Hasmonæer. Han
stævnedes for Synedriet i den Anledning, men
frigaves efter Ordre af den rom. Statholder i
Syrien, der udnævnte ham til Styrer af
Cölesyrien. H. sluttede sig bestandig til Romerne
og fulgte altid den af Magthaverne, som
beherskede Orienten. Efter Cæsar’s Mord 44 støttede
han Cassius, der samlede Tropper i Syrien mod
Antonius, og da denne havde faaet Magten 42,
lykkedes det H. og Fasael at faa Udnævnelse
hos ham som Tetrarcher trods jød.
Anstrengelser. Da Partherne havde erobret Syrien og
indsat den hasmonæiske Prætendent, Antigonos,
(40—37), flygtede H. til Rom. Medens Hyrkan
blev bortført af Partherne og Fasael dræbte sig
selv, vandt H. Antonius og Octavian for sin Sag
og udnævntes af Senatet til Konge af Judæa,
hvilket fejredes med Fester og Ofringer paa
Kapitol. Medens Romerne kæmpede mod
Partherne, førte H. med skiftende Held Krig mod
Antigonos, til han 37 ved rom. Troppers Hjælp
indtog Jerusalem. Hans Kongetid (37—4 f. Kr.)
var i mange Henseender en Glanstid. Riget fik
en Udstrækning, som det ikke havde haft siden
David, Handelen blomstrede, Økonomien
sikredes, og Ordenen opretholdtes. Mod
hasmonæiske Medbejlere gik H. frem med stor Strenghed
og henrettede mange; dog knyttede han ogsaa
venskabelig Forbindelse med Hasmonæere,
saaledes med den hjemvendte Hyrkan, og hans
Hustru Mariamme var Datter af Hyrkan’s
Datter Alexandra. I denne fik H. dog en bitter
Fjende, da han udnævnte en babylonsk Jøde
til Ypperstepræst og forbigik hendes Søn
Aristobul. Da H. i ham frygtede en Medbejler, lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
