Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herodes Attikos - Herodianere - Herodianos - Herodianos, Ailios - Herodias (se Herodes Antipas) - Herodias (se Hejrer) - Herodion - Herodotos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alder Kejser Hadrian’s Yndest og blev af ham
udnævnt til Kommissær for Fristæderne i Prov.
Asien (125). Nogle Aar senere kom han tilbage
til Athen, hvor han snart blev en meget
betydelig Mand, dels som Taler og
Veltalenhedslærer, dels ved sin storartede Gavmildhed,
idet han anvendte sin store Formue til at
understøtte sine Medborgere og opføre
Pragtbygninger. 140 kaldtes han af Antoninus Pius til
Rom som Lærer for de kejserlige Prinser Mark
Aurel og L. Verus og opnaaede 143 Konsulatet;
177 døde han i sin Fødeby. Under hans Navn
er bevaret en Tale over et Emne fra den
ældre Historie, men dens Ægthed er omtvistet
(udg. i Bekker’s Oratores Attici, 5. Bd, 1824).
Talrige Indskrifter vidner om hans store
Anseelse; af hans Bygninger er det bevarede
Odeion i Athen (se Athen, S. 314) det
betydeligste; han lod ogsaa Stadiet pragtfuldt
udsmykke. (Litt.: Fülles, Herodis Attici vita
[Bonn 1864]; Vidal-Lablache, Hérode
Atticus [Paris 1871]; Hasse, De Herodis Attici
oratione [Kiel 1880]).
K. H.
Herodianere, formodentlig et Parti, som
virkede for Genoprettelsen af Herodes’
Dynasti i St f. den rom. Provinsforvaltning. Et
saadant omtales hos Josefos og optræder Mat. 22,
16; Mark. 3, 6 sammen med Farisæerne.
J. P.
Herodianos [gr. -’nås], gr. Historieskriver,
levede c. 170—240 e. Kr., beklædte fl. offentlige
Embeder og skrev i Rom paa Græsk sin Tids
rom. Historie i 8 Bøger, der gaar fra Mark
Aurel’s Død (180) til Gordian III (238). Han
holder sig væsentlig til de ydre Begivenheder
og selve Kejsernes Historie; Formen udmærker
sig ved Simpelhed og Klarhed. Udg. af Irmisch
(5 Bd 1789—1805 med omfattende Kommentar),
Bekker (1855) og Mendelssohn (1883).
K. H.
Herodianos, Ailios, gr. Grammatiker fra
Alexandria, Søn af Grammatikeren Apollonios
Dyskolos, levede i Slutn. af 2. Aarh. e. Kr. højt
anset i Rom og nød Kejser Mark Aurel’s
Yndest. Af hans talrige grammatiske Skr er kun
et mindre bevaret uforvansket; af de andre,
deriblandt hans Hovedværk, en »alm.
Accentlære«, har vi kun Udtog og Brudstykker. Udg.
af Lentz, Herodiani reliquiæ (3 Bd, 1867—70).
K. H.
Herodias, se Herodes Antipas (under
Herodes).
Herodias (zool.), se Hejrer, S. 159.
Herodion, en jødisk født Kristen, til hvem
Paulus sender Hilsen Rom. 16, 11.
Herodotos (Herodot), gr. Historieskriver,
af Cicero kaldet »Historiens Fader«, f. mellem
490 og 480 f. Kr. af anset Familie i den paa
den Tid ioniserede doriske Stad Halikarnassos
paa Lilleasiens Sydvestkyst. Hans Onkel var
den episke Digter Panyassis, der omkom under
Demokratiets Kampe med Tyrannen Lygdamis;
H. selv maatte en Tid som landflygtig opholde
sig paa Øen Samos, men vendte tilbage og var
med til at afsætte ell. indskrænke Lygdamis
(før 454). Dog blev han ikke længe i sin
Fødeby, men drog til Athen, hvor han i længere
Tid opholdt sig og omgikkes Mænd som
Perikles og Sofokles; han skal der under stort
Bifald have oplæst Partier af sit Værk og
være blevet hædret med en Belønning af
Staten. 444 forlod H. Athen som Deltager i det af
Perikles planlagte Kolonianlæg Thurioi i
Syditalien; han maa dog senere, vist efter 432, igen
have opholdt sig i Athen; hans Dødsaar ligger
omkr. 420. Hans Værk viser, at han har gjort
omfattende Rejser: til Søs naaede han mod N.
til det sorte Havs Kyster, mod S. til Syrien og
Kyrene, til Lands gennem Ægypten til
Elefantine og gennem Forasien til Residensstaden
Susa; som den typiske Ioner han var, besad
han en umættelig Videbegærlighed og levende
Iagttagelsesevne forbundet med Lyst til at
fortælle om alle de mærkelige Ting, han havde set
og hørt paa sine Rejser.
Hvad der skiller H. fra hans Forgængere og
gør ham til en virkelig Historieskriver, er, at
han først har optaget en mere omfattende hist.
Begivenhedsrække til Behandling. Det egl.
Emne for hans Værk, som af Alexandrinerne
inddeltes i 9 efter Muserne benævnte Bøger,
er Krigene mellem Hellenerne og Perserne fra
499 til 479; disse fylder imidlertid kun
Værkets sidste Halvdel (5 Bøger), medens den
første (4 Bøger) som et storartet Forspil til
Sammenstødet fremstiller Perserrigets
Magtudvikling. Han begynder sin »Historie« med at
fremhæve den ældgamle, allerede i Myterne
antydede Modsætning mellem Hellenere og
Barbarer, behandler derpaa Kroisos, der lagde de
lilleasiatiske Hellenere ind under sit
Herredømme, men selv maatte bukke under for Kyros,
og hermed er han inde paa Perserriget, hvis
Vækst og Storhed han derefter skildrer; dette
 |
| Herodotos. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
