Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heroide - Heroin - Heroine - heroisk - Heroisme - Herold - Hérold, Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Italienere, Franskmænd, Englændere (saaledes særlig
Pope: »Heloïse on Abælard«) og Tyskere (som
Goethe’s Elegi: »Alexis an Dora«) efterlignet
Genren.
Cl. W.
Heroin, C17H17NO(CH3COO)2. HCl, er det
saltsure Salt af Diacetylmorfin. Selve Basen
faas ved at opvarme Morfin til 85° med
Eddikesyreanhydrid. Det er et hvidt, krystallinsk
Pulver, som er letopløseligt i Vand. H. har
Anvendelse som Lægemiddel, idet det udøver
en beroligende Virkning paa Aandedrættet og
formindsker Hosteirritation. Derimod er det
kun i ringe Grad i Besiddelse af Morfinets
smertestillende Evne. Det gives sædvanlig i
Doser paa 3—5 mg.
E. K.
Heroine (gr.), Heltinde (jfr. Heros),
Halvgudinde.
heroisk (gr.), egl. hvad der hører til ell.
ligner en Heros. — I overført Bet. benyttes
det i Lægekunsten om meget kraftig virkende
Lægemidler, medicamina heroica, for hvilke de
fleste Landes Farmakopé foreskriver bestemte
største Doser, der ikke maa overskrides uden
særlig Betegnelse i Recepten (se Dosis).
Undertiden tales om h. Dosis i Bet. af meget
stor, meget kraftig virkende Dosis.
(Lp. M.). P. H.
Heroisme (gr.), Heltemod, sammenlign
Heros.
Herold (tysk, svarende til et oldtysk
Harowalt, Hærbefalingsmand; nord. og angels. som
Egennavn Harald, Harold). H. (κήρυκες) som
faste Embedsmænd af høj Anseelse forekommer
alt hos Homer; Hermes var Gudernes H. og
udstyret med Attributter som saadan; Iliaden
nævner ofte Talthybios som Achæernes og
Idaios som Troernes H., der i Tvekampen
mellem Hektor og Aias skiller de Kæmpende med
deres Stave; Odysseen nævner under
Fredsforhold Medon. Hos Grækerne optræder de dels
som Udraabere, dels som Ceremonimestre og
Overbringere af højtideligt Budskab i Krig og
Fred; ogsaa præstelige Hverv forenedes med
Værdigheden. Fetialerne i Rom dannede et
præsteligt Heroldskollegium, der forkyndte Krig
og afsluttede Forbund; andre stavbærende H.
nævnes som caduceatores. Overalt, hvor
folkeretlige Principper begynder at vise sig, er H.
ukrænkelig; de gammelkymriske Triader
nævner ham sammen med Barden og
Klanshøvdingen som hellig fremfor alle. Størst Bet.
opnaaede imidlertid H. med Riddervæsenets
Blomstring, under hvilken de dannede en
særegen Stand. Navnlig uddannedes denne i
Frankrig under Filip August, der overhovedet
bestræbte sig for at bringe System i Adelskabets
Former. Hver Provins havde sin
Vaabenkonge (roi d’armes), under hvilken dens H.
stod; under disse stod igen
Persevanterne (poursuivants) som deres Medhjælpere; kun
Mænd af Byrd antoges til denne Tjeneste, fra
hvilken de først efter 7 Aars Læretid kunde
stige højere ved Valg. Forfremmelsen fandt
Sted med stor Højtidelighed, ved hvilken der
tillagdes H. et særegent, til Embedet knyttet
Nyvn. Højest i Standen stod Kongens egen
Vaabenkonge, der førte Navn af »Montjoie«,
ligesom Tysklands øverste H. benævnedes
»Romreik«, Skotlands »Lyon«. H.’s Hverv bestod
foruden i officielle Sendelser og Varetagelse af
alt offentligt Ceremoniel i paa det nøjeste at
kende alle adelige Slægters Mærker og
Genealogi saavel som deres Rettigheder og
Besiddelser. Det paalaa dem overfor Adelen at udøve
en Censors Hverv og at dømme i dens Trætter;
før Turneringer havde de at prøve de
Mødendes Afstamning og at undersøge deres Skjold-
og Hjelmmærker ved »Vaabenskuet«; af denne
deres Viden udviklede sig den Videnskab, der
senere spec. betegnedes som Heraldik
(s. d.). Da H. valgtes med Omsigt og stod i
saa høj Anseelse, at Haandgribeligheder mod
dem straffedes paa Livet, turde den for dem
autoriserede Vaabenkjole ikke bæres af andre;
det blev desaarsag stemplet som en stor
Troløshed, da Ludvig XI, der lod haant om al
Form, engang sendte en simpel Tjener
forklædt som Vaabenkonge til Edvard IV.
Dragtens vedtagne Kendetegn bestod i et paa
venstre Skulder anbragt Vaabenmærke; da
Lensherren ophørte med selv at bære Vaabenet
paa sin Klædning,, afveg man fra Skikken.
Christian IV lod Kalmar-Krigen med Pomp
erklære ved en H., der bar Fejdebrevet
hængende paa sin Sølvstav og havde Kongevaabenet
udsyet paa Brystet og paa Ryggen. — De
Omvæltninger, som den nyere Tid medførte —
Opgivelsen af Skjoldet som Dækvaaben,
Bogtrykkerkunsten, der populariserede H.’s
hemmeligholdte og kun mundtlig forplantede
Kundskaber, Indførelsen af faste Legationer o. s. v.
— bragte Heroldsvæsenet til at synke og
sluttelig til næsten at forsvinde; i England er dog
Traditionen endnu bevaret i det 1360 oprettede
Heroldskollegium; ogsaa Skotland og Irland
har endnu Vaabenkonger. I fl. tyske Stater har
man imidlertid i 19. Aarh. genoprettet
Heroldsembedet til Behandling af de Adelen som
saadan spec. vedrørende Anliggender.
Ernst v. d. Recke.
Hérold [e’råld], Ferdinand, fr. Politiker,
nedenn. L. J. F. H.’s Søn (1826—82), blev 1854
Sagfører i Paris og gjorde sig tidlig kendt
i politiske Sager. Han tog virksom Del i
Valgagitationen 1857 og 1863 og idømtes 1864 en
Bøde som en af Lederne herfor. Septbr 1870
blev han Generalsekretær i Justitsministeriet
og var Febr 1871 i 3 Uger midlertidig
Indenrigsminister samt blev i Apr. s. A. Statsraad.
Derimod opnaaede han ikke Valg til
Nationalforsamlingen og vragedes af dennes
monarkistiske Flertal, da der Juli 1872 foretoges Valg
til Statsraadet. Decbr s. A. valgtes han
derimod til Paris’ Byraad og øvede stor
Indflydelse i denne Forsamling, hvor han virkede
for, at Skoler og Hospitaler fik et udelukkende
Lægmandspræg. 1876 blev han en af
Hovedstadens 5 Senatorer — søgte som saadan særlig
at faa indført Straf for Duel — og 1879
Seinepræfekt; i denne Stilling viste han stor Iver
for at indsætte Lægfolk til Lærere i de
offentlige Skoler og fjerne de religiøse Emblemer
fra disse Lokaler af Hensynsfuldhed mod
Jøder og Fritænkere.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
