Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herredshøvding - Herredskassepenge - Herredskirke - Herredsnævninger - Herredsprovst - Herredsskel - Herredsskriver - Herredsting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hundreder fandtes i St derfor en kgl. Lensmand og
to »Dommere«, hvilke dog allerede i
Middelalderen afløstes af en H., saa at Embedet siden
har eksisteret i alle Dele af Landet. Efter
nyere sv. Ret er H. en kgl. beskikket
Embedsmand, der i den Embedskreds, fqr hvilken han
er ansat, »Domsaga« kaldet, udøver de
dømmende Forretninger, hvorimod de
Herredsfogderne i Danmark indtil Retsplejereformen
paahvilende administrative og politimæssige
Embedshverv er overdragne særlige Embedsmænd,
de saakaldte »Kronofogder«, der ligeledes har
kgl. Udnævnelse, og af hvilke der er een for
hvert Fogderi.
(C. V. N.). P. J. J.
Herredskassepenge, se Føringspenge.
Herredskirke. Dette Udtryk forekommer i
en Lov af 1284, hvor det betegner den Kirke i
hvert Herred, som var offentligt
Depositionssted, d. v. s. det Sted, hvor Debitor med
frigørende Virkning kunde deponere, hvad han
skyldte, naar Kreditor ikke vilde modtage det.
I samme Bet. anvendtes siden 15. Aarh. alm.
Ordet Fjerdingskirke, hvilken tillige omtales
som Opbevaringssted for Herredets Arkiv.
Fjerdingskirken synes paa denne Tid i Reglen at
have været den Kirke, som laa nærmest
Herredstinget, og det er rimeligt, at den Messe,
som i Middelalderen plejede at gaa forud
Tingets Sættelse, er blevet holdt her, ligesom
Kirken lejlighedsvis kan have været benyttet til
Forhandlinger, der stod i Forbindelse med
Tinget. Benævnelsen H., der altsaa kun
forekommer i gl Tid, kunde tænkes at bero paa,
at Kirken var den ældste Kirke i Herredet og
altsaa stammede fra en Tid, da Herredet og
Sogn faldt sammen. Under Hedenskabet har
Herredet sikkert haft sin egen Helligdom, der
var dets Midtpunkt og i Tilknytning til hvilken
Herredstinget holdtes, og det er højst
sandsynligt, at denne Helligdom snart efter
Kristendommens Indførelse er blevet ombyttet med
en Kirke, der da som Regel har været
Herredets ældste og naturlig har kunnet benævnes
H. At den senere Tid’s Fjerdingskirke altid har
været identisk med denne opr. H., kan dog
ikke antages. Naar Tinget flyttedes, har man
vel ogsaa maatte vælge en ny Fjerdingskirke.
P. J. J.
I Norge betyder H. i Borgartingslagen —
og muligvis ogsaa paa Oplandene — det
samme som Sognekirke, idet Herred og Sogn her
væsentlig falder sammen. Udenfor dette
Omraade forekommer H. næppe. I Modsætning til
Høgendeskirken skulde H. opføres og
vedligeholdes af Menigheden, en Pligt som rigtignok
blev temmelig illusorisk efter som Kirkerne
selv erhvervede tilstrækkelig Ejendom. Mod
Slutn. af Middelalderen forsvinder Herredet
helt og Sogneindelingen bliver radikalt
omgjort; H. kan der derfor heller ikke længere
være Tale om.
Edv. B.
Herredsnævninger. Med dette Udtryk
betegnedes i den gl. danske Ret forsk. Nævn til
Afgørelse af Retssager, hvilke havde det
tilfælles, at de udtoges bl. Beboerne af et Herred
og svor paa Herredstinget, medens deres
Sammensætning og Kompetence i øvrigt var
temmelig afvigende i de enkelte Lande. I Skaane
og Sjælland udpegedes Nævningerne af
Sagsøgeren, dog at der ogsaa findes Antydninger af
en Udnævnelse ved Tinget, i Jylland siges de
at skulle vælges af Ombudsmanden ell. af en
uvillig Mand, hvis Udtagelse atter snart
overlodes Sagsøgeren, snart Ombudsmanden i
Forbindelse med Tinget. I alle Tilfælde tilkom
der Sigtede en vis Udskydelsesret. Hvilken af
de nævnte Ordninger, der er den opr., er ikke
klart, og det er derfor ogsaa vanskeligt at sige
noget sikkert om Institutionens Oprindelse.
Nævningernes Ed var vistnok fra først af
ensidig, d. v. s. de havde kun Valget mellem at
sværge Sigtede fri ell. lade være at sværge,
saa at allerede deres blotte Tavshed var
tilstrækkelig til at fælde ham, og for at denne
Virkning skulde indtræde, var det nok, at blot
en enkelt Nævning holdt sig tilbage. Senere,
til Dels allerede i Landskabslovene, ændredes
Forholdet i begge Retninger, saa at
Nævningerne kunde sværge Sigtede baade skyldig og
uskyldig, og at i Tilfælde af Uenighed
Flertallet gjorde Udslaget, og dette førte atter til,
at Antallet af de Sværgende, der opr. havde
været 12, forhøjedes til 13. I Sjælland forekom
dog ogsaa i mindre Sager et Antal af 7. H.’s
Kompetence omfattede i alle Tilfælde kun
Straffesager, mest Sager ang. grove
Forbrydelser, men den var i øvrigt ikke den samme
i alle Lande. En betydelig Udvidelse af den
fandt Sted ved Rigsloven af 1284, der ogsaa i
øvrigt reformerede Institutionen. Efter
Reformationen overførtes den jyske Form for H. til
Dels til de andre Landsdele, dog uden at det
synes at have faaet praktisk Bet. Ved D. L.
forsvandt H. helt.
P. J. J.
Herredsprovst, se Provst.
Herredsskel er Betegnelsen for de gl.
Herredsgrænser.
Herredsskriver var i Danmark fra gl Tid
Benævnelsen paa den Embedsmand, der
besørgede Retsskriverforretningerne ved
Herredstinget. Embedet omtales tidligst i 15. Aarh., men
kan godt være noget ældre. Siden omkr.
Midten af 18. Aarh. begyndte man at forene det
med Herredsfogedembedet, og i den sidste Tid
før Retsplejereformen af 1916 forekom det
intetsteds som selvstændigt Embede. Ved nævnte
Reform er det endelig ogsaa af Navn
forsvundet, idet Retsskriverforretningerne nu hører
med til Underretsdommerens Funktioner.
Under H. hørte i senere Tid ogsaa Tinglæsnings-
og Notarialvæsenet. — I Sverige er H. en for
hvert Fogderi beskikket Embedsmand, hvis
Forretninger nærmest staar i Forbindelse med
Fordelingen og Oppebørselen af de direkte
Skatter.
P. J. J.
Herredsting var i Oldtiden og
Middelalderen Betegnelsen for Herredsmændenes
Forsamling, hvor der dømtes i Sager mellem
disse og i øvrigt fattedes Beslutning i Herredets
Anliggender. Senere, da Befolkningens
Deltagelse i Retsplejen hørte op, blev H. Navnet
paa den af Herredsfogden beklædte Underret
paa Landet, svarende til Købstædernes Byting
og Birkernes Birketing. Først ved Retsplejelov
11. Apr. 1916 er Benævnelsen bortfaldet, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
