Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertzberg, Peder Harboe og Nils og Nils Christian Egede - Hertzberg, Rafael - Hertzholm, Iver Nielsen - Hertzka, Theodor - Hertzog, Frederik Gottlieb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde hos ham sit Barndomshjem —, dygtig
Administrator i sin Kommune, praktisk
Instrumentmager, fortjent naturvidenskabelig
Observator, anset Læge og talentfuld
Landbrugslærer. Lige til sin høje Alderdom leverede han
hist., statistiske, topografiske, meteor., astron.
og naturhist. Bidrag til Blade og Tidsskr, og
han stod derhos i flittig Korrespondance med
Videnskabsmænd i Ind- og Udland, af hvem
han hyppig havde Besøg paa sin Præstegaard.
3) Nils Christian Egede, norsk
Skolemand og pædagogisk Forf., foreg.’s Søn, f. i
Ullensvang 26. Oktbr 1827, d. 8. Juli 1911,
Student 1846, cand. theol. 1851. Efter at have
været Lærer ved Krigsskolen 1853—60 ansattes
han som Andenlærer ved Askers Seminarium
og blev 1867 Bestyrer af og Førstelærer ved
Hamar’s Seminarium. 1873 udnævntes han til
Ekspeditionschef for Skolevæsenets Anliggender
under Kirkedepartementet og indtraadte 30.
Jan. 1882 i Ministeriet Selmer som Chef for
Kirkedepartementet. Som Medlem af nævnte
Ministerium blev han ved Rigsretsdom af 1.
Apr. 1884 idømt en Bøde til Statskassen paa
8000 Kr, indtraadte senere som Kirkestatsraad
i det Schweigaard-Løvenskjold’ske Ministerium
og gik med dette af 26. Juni 1884. Han
repræsenterede 1886—88 og 1889—91 Kria paa
Stortinget. Han har indlagt sig store Fortjenester
af Norges Folkeskole, bl. a. ved sit Arbejde
for Gymnastiksagen og Skolesløjd og som
Grundlægger og Redaktør 1869—73 af »Norsk
Skoletidende«. Af hans mange Skr mærkes
»Nogle Lærerseminarier i fremmede Lande«
(1868); »Opdragelsen i Hjemmet« (1880; fl. Opl.);
»Kvindens Kald, Uddannelse og Gerning« (1887);
»Pædagogikkens Historie samt den norske
Skoles Udvikling« (1890); »Arbejderspørgsmaalet
og Socialismen« (1891); »Opdragelse og
Undervisning« (1892); »Træk af Barnets Sjæleliv«
(1897). Han optraadte ligeledes i Skr. og Tale
mod Forslagene til den senere gennemførte
Reform af Folkeskolevæsenet og repræsenterede
overhovedet den stærkt konservative Opfattelse
af Skole- og Samfundsliv, hvad han ogsaa har
lagt for Dagen i fl., kritiske Smaaskrifter og
Tidsskriftartikler mod Henrik Ibsen’s Digtning
og den moderne Litt.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hertzberg [’hærtsbærj], Rafael, finsk-sv.
Digter (1845—96). H. har skrevet en Del
selvstændige Digte, Romaner og Tidsbilleder, men
mest kendt er han som Genfortæller og
Oversætter til Svensk af finsk Litt., især »Kalevala«
og »Kantetetar«.
Eva M.
Hertzholm, Iver Nielsen, kgl.
Historiograf, f. 1635 paa Hørsholm Slot, d. 1693 i
Risør. Student fra Sorø 1655, Bakkalaur 1656,
blev H. licentiatus juris 1673 og udg. indtil
dette Aar en Del statsretslige o. a. Skr, af
hvilke »Christian V. Salvings Beskrivelse paa
Vers« (1671) indeholder fl. gode hist. Notitser
i middelmaadig Poesi. 1673 kom H. til Norge
og ægtede Decbr s. A. den rige Trælasthandler
Isak Lauritzen Falck’s aldrende Enke Dorthe
Ingvorsdatter, d. 1686, i Risør, hvor han siden
var bosat. Det var vistnok H.’s Broder, Foged
i Telemarken, Oluf Nielsen, som i Egenskab af
Falck’s Svigersøn fik dette ved Aldersforskel
urimelige Ægteskab i Stand for at hjælpe den
fattige H. til Velstand. 1675 blev H. Assessor
i Overhofretten i Norge, men med Velstanden
gik det hurtig tilbage, og ved en natlig Ildebrand
i Risør 1689 mistede han »Hus, Bibliotek,
Manuskripter, Gods og Formue«. Omtr. nøgen
reddede han sig ud, »bærende i sine Arme
Projekterne til den høie Elefantordens
Antegnelser«. Dette Værk, De ordine Elephantino,
hvis Kobbere han ogsaa var saa uheldig delvis
at miste ved Tyveri, opnaaede han ikke at se
trykt. Det blev først 1704 udgivet i pragtfuldt
Udstyr af hans Søstersøn Biskop Jens
Bircherod i Kristianssand. Ogsaa H.’s yngste Broder,
Peder Nielsen Munk, kom til Norge og blev
Foged i Tune. (Litt.: »Worms Lexicon« I, 436;
»Personalhist. Tidsskr.« 4 IV og 5 I).
S. H. F-G.
Hertzka, Theodor, østerr.
Nationaløkonom og Journalist, f. 13. Juli 1845 i Budapest.
1872 indtraadte H. i Redaktionen af Wiens
»Neue freie Presse«, hvis økonomiske Afdeling
han redigerede indtil 1878; 1879 blev han
Redaktør for »Wiener allgemeine Zeitung«, som
han til Slut ejede alene og solgte 1886; 1889
grundlagde han »Zeitschr. für Staats- u.
Volkswirtschaft«. Efter H.’s Initiativ stiftedes 1874
»Gesellschaft österreichischer Volkswirte«. Bl.
de praktiske Reformer, han har forfægtet, har
han navnlig store Fortjenester af Zonetariffens
Indførelse i Østerrig og Ungarn. Videst kendt
er H.’s Navn blevet som nationaløkonomisk og
navnlig utopisk Forf. Endnu i »Die Gesetze der
Handelspolitik« (1880) staar han paa den
ortodokse Manchester-Liberalismes Grund, et
Standpunkt, der i »Die Gesetze der sozialen
Entwicklung« (1886) er forladt for at give Plads
for betydelige Indrømmelser til radikale,
anarkisk-kollektivistiske Samfundsteorier. Disse kom
helt til Gennembrud hos ham i »Freiland. Ein
soziales Zukunftsbild« (1890, 10. Opl. 1897), der
vakte en sensationel Opsigt, blev oversat til
mange Sprog (norsk Udg. ved A. M. St.
Arctander [1895]; stærkt forkortet dansk
Bearbejdelse ved Victor Figgé [1894]) og gav
Anledning til en international Bevægelse for at søge
de i Bogen nedlagte reformatoriske Ideer
praktisk virkeliggjorte (se Friland). En Art
Fortsættelse af den til Brug for
Frilandspropagandaen har H. leveret i »Eine Reise nach
Freiland« [1893], der findes optagen i Reclam’s
Universalbibliotek. Af andre Skr kan nævnes:
»Das Problem der menschlichen Wirtschaft«,
Bd I: »Das Problem der Gütererzeugung«
(1897), »Das soziale Problem« (1912).
(K. V. H.). Sv. N.
Hertzog, Frederik Gottlieb, dansk
Billedhugger, f. i Kbhvn 6. Jan. 1821, d. smst.
13. Marts 1892. Som Billedskærerlærling kom
han paa Kunstakademiet og uddannede sig her
samt hos H. V. Bissen. 1851 vandt han den
lille Guldmedaille og 1855 den store for
Relieffet »Moses beskytter Kvinderne ved Brønden i
Midian«; opholdt sig derpaa med Stipendium
5 Aar i Italien og Grækenland. Som
selvstændig Kunstner udfoldede H. kun en meget ringe
Virksomhed, hemmet som han var af sygelig
udviklet Selvkritik. En Rk. af Aar, fra 1862 og
næsten til sin Død, var han sysselsat med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
