Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesiodos - Hesione - Heskestad - Hesnæs Havn - Hesperia - Hesperiden - Hesperiderne - Hesperidin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge havde levet i 9. Aarh. f. Kr., men forsk.
Indicier, deriblandt H.’s mere udvidede geogr.
Begreber og det tydelige Præg af Efterligning,
som hans Digte bærer, gør det sandsynligt, at
han først har levet i Slutn. af 8. Aarh. H. er
Stifteren af det didaktiske (belærende)
Epos, der meddeler dels praktisk, dels religiøs
Livsvisdom; det staar det heroiske Epos nær
ikke alene ved det mytiske Elements store Bet.,
men ogsaa ved at benytte samme Versemaal,
Dialekt og poetisk Sprog. H.’s bevarede
Hovedværker er: »Sysler og Dage« (828 Vers) og
»Teogoni« (1022 Vers). Det første, som ofte er
direkte henvendt til Perses, giver Leveregler,
Anvisninger m. H. t. Agerbrug og Skibsfart,
medens Slutningen indeholder Raad for
Anvendelsen af Maanedens enkelte Dage; det hele er
meget løst komponeret, og Skildringen af
Verdensaldrene og Pandora-Myten er maaske
senere Tilføjelse. »Teogonien«, der fremstiller
Verdens Tilblivelse og Gudernes Afstamning, er
et vistnok af Præstekredse paavirket Forsøg
paa at sætte den Tids Gudeforestillinger i
System. H.’s tredje Hovedværk, Gynaikon
katalogos (Kvindekatalogen), behandler Myter om
jordiske Kvinder, der ved Guder var blevne
Mødre til Heroer; det er tabt, men der findes
betydelige Brudstykker, og et enkelt Parti
danner Indledningen til et bevaret Digt »Herakles’
Skjold«, der dog synes at tilhøre 2. Halvdel af
7. Aarh. Desuden tillagdes der H. en Mængde
andre, kun i ubetydelige Fragmenter bevarede
episke Digte, som vistnok skyldtes hans
Efterlignere. H. nød i Oldtiden stor Anseelse ved
Siden af Homer (se Grækenland) og
bearbejdedes af de alexandrinske Grammatikere;
hans Landsmand, Boioteren Plutarch, skrev
en omfangsrig Kommentar, som danner
Grundlaget for Nyplatonikeren Proklos’ Scholier.
Alle H.’s Digte er udgivne af Göttling (1831;
3. Opl. ved Flach, 1878), Schömann (1869),
Rzach (1902), Paley (1889); »Sysler og Dage«
af Lennep (1847) og Kirchhoff (»H.’s
Mahnlieder an Perses«, 1889); »Teogonien« af
Schömann (1868) og Flach (1873). En tysk
Oversættelse haves af Voss (1806); paa Dansk har
Meisling oversat »Sysler og Dage« (1827) og
»H.’s Skjold« (1831); »Homeriske Hymner og
H.« i Udvalg ved Gertz og Christensen Schmidt
(1901). (Litt.: Schömann, »Abhandlungen
zu H.« [i Opuscula academica, 2. Bd, 1857];
Flach, »System der hesiodeischen
Kosmogonie« [1874]).
K. H.
Hesione [gr. -’one.] var efter græske Sagn
Datter af den troiske Konge Laomedon og
Leukippe. Fortørnet over Laomedon’s Løftebrud
udsendte Poseidon et Havuhyre, fra hvilket
Troerne efter et Orakelsvar kun kunde fries
ved, at H. bragtes det som Sonoffer. I yderste
Øjeblik kom Herakles paa Tilbagevejen fra
Amazonetoget til og lovede at befri hende mod
som Løn at faa det kostelige Spand Heste, som
af Zeus var skænket Laomedon til Gengæld for
den røvede Ganymedes. Han dræbte derpaa
Uhyret; men Laomedon brød sit Løfte, og til
Hævn angreb Herakles Troja, indtog og
ødelagde Byen. Hele Kongeætten omkom paa nær
H. og den af hende frikøbte Broder, Podarkes
(Priamos). H. tilfaldt som Bytte Herakles’ Ven
Telamon og blev ved ham Moder til Teukros.
H. A. K.
Heskestad, Herred, Jæderen og Dalernes
Fogderi, Rogaland Fylke, (1910) 945 Indb., er
en liden Indlandsbygd, liggende Ø. f. Egersund.
Tvende Dalfører gennemskærer H. H. fra V.
mod Ø., det nordligste er Gyadalen, som
forener sig med Hoveddalen nede i Helleland,
det sydligste Drangsdalen, som fører over
til Hovsvandet i Lund. Gennem dette fører den
vestlandske Hovedvej og
Egersund—Flekkefjordbanen. Fra H. Jernbanestation fører Hovedvej
sydover til Ladestedet Sogndal. Terrainet er
meget kuperet og oversaaet med større og
mindre Vande og opfyldt af kollede Fjelde, der
ofte har bratte Sider (Høgeski,
Besservasknuden). Agerbrug og Fædrift er Hovednæringen;
der opdyrkes aarlig adskillig Nyland, saaledes
i 1900—05 250 Maal. Havnegangene er gode.
Skoven bestaar næsten udelukkende af
Løvskov; heraf sælges Brænde til Byerne ved
Kysten, i Herredet brændes adskillig Tørv og gl.
Trærødder, som i store Mængder findes i
Myrene. Havnegangene er gode, især i den
vestlige Del af H. Der er en Tørvestrøelsesfabrik
og et Mejeri. Herredets Areal er 206 km2,
hvoraf 17 km2 Indsøer og 5 km2 Skov. H. Sparebank
er oprettet 1916. Antagen Formue 1910 var
539600 Kr og Indtægt 108200 Kr, og i 1917 resp.
1,1 Mill. og 175311 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hesnæs Havn, paa Østsiden af Falster, S.
f. Hestehoved, ved Hesnæs-Vig. I Havnen
findes 3 m Vand.
G. F. H.
Hesperia (»Aftenlandet«) var i Oldtiden hos
Grækerne, især i den alexandrinske Tid.
Betegnelse for alle mod V. liggende Lande,
navnlig Italien. Senere, fortrinsvis hos romerske
Digtere, er H. = Spanien.
H. A. K.
Hesperiden, se Limonen.
Hesperiderne var efter gamle, græske, hos
Hesiodos opbevarede Sagn Nattens
skøntsyngende Døtre, der tænkes i det yderste Vesten,
ved det fuldstændig ubekendtes Grænser, at
bebo en Ø med en herlig Have, hvor de
sammen med Dragen Ladon vogter Livstræet med
de gyldne Æbler, som skænker evig Ungdom,
det Træ, som Gaia (Jorden) fordum skænkede
Hera. Nær H. s Ø er det Sted, hvor Atlas
opholder sig, Titanen, der paa sine Skuldre bærer
Himmelen. Senere Sagn gør H. til Døtre af
Atlas og Hesperis (ell. Pleione). De tænkes
oftest som tre, Aigle, Erytheia og
Hesperethusa. Et af Herakles’ sidste
»Arbejder« var at skaffe Eurystheus H.’s Æbler (se
Herakles). H. er af Kunsten nogle Gange
fremstillede paa Relieffer og Vasebilleder.
Plinius henlagde H.’s Ø til Mundingen af Floden
Lixus (nu Arisch) paa den atlantiske Kyst
af Marokko. Sagnet om H.’s Have minder meget
om Fortællingen om en gylden Gudehave fra
andre Forestillingskredse, fra Gilgameš-Epos’et,
pers. Fortællinger og den nordiske Sagnkreds’
»Yduns Æbler«; beslægtet er vel ogsaa den
hebr. Beretning om »Edens Have«.
H. A. K.
Hesperidin, C50O60H27, et Glykosid, der findes
i Appelsiner, Oranger, Pommeranser og
Citroner, danner fine mikroskopiske Naale, næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
