Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofrede Staten ikke mindre end c. 775,000 Kr
paa Husdyrbrugets Alter, og i Aaret 1919—20
var Summen steget til c. 865,000 Kr.
Administrationen af dette store Beløb er overladt
Opdrætternes Organisationer. For Hesteavlens
Vedk. sker saaledes Præmieringen af samtlige
Hopper og Unghestene (Hingste- og
Hoppeplagge) helt og holdent ved de af
Landboforeningerne gennem deres særlige
Husdyrbrugsnævn valgte Dommere. Præmieringen af
Hingstene (Individs- og Afkomspræmiering)
foretages af
Statshingsteskuekommissionerne, hvis Formænd er valgte af
Landbrugsministeriet, men hvis »menige«
Medlemmer udpeges af Landboforeningerne.
Formændene for Hingsteskuekommissionerne
(af hvilke der findes 10, som mellem sig har
delt Landets Aviskredse) danner sammen med
Formændene i de tilsvarende
Tyreskuekommissioner og under Forsæde af en Mand, valgt af
Landbrugsministeriet, den saakaldte
Statsdyrskuekommission. Denne holder
Møde mindst 1 Gang aarlig og træffer Afgørelse
i alle vigtige Spørgsmaal vedrørende Avlens
Ledelse, ligesom det ogsaa paahviler
Kommissionen at udarbejde den Instruks, som skal
give Anvisning paa, hvorledes den til enhver
Tid gældende Husdyrlov skal gennemføres i
Praksis. Instruksen fremtræder imidlertid kun
som »vejledende Regler«, d. v. s., at de enkelte
Hingste- og Tyreskuekommissioner, i hvilke
Landboforeningernes Medlemmer jo er de
mange, i Virkeligheden er suveræne. Praktisk
taget ligger Ledelsen af Avlen derfor, som det
sig hør og bør, i Opdrætternes egne Hænder.
H. i Danmark falder for Øjeblikket i to
væsentlig forsk. Slags: den jyske H. og
Øhesten. Den jyske H. er en Ætling
af de gl. Stridsheste ændret i Form og
Størrelse ved den ændrede Brug, de øgede
Fordringer til Avlsdyrenes Legemsudvikling
samt af de i Begyndelsen og Midten af
19. Aarhundrede stedfundne Krydsninger.
Disse har i det store og hele haft en uheldig
Indflydelse paa den jyske H. Noget af det
»ædle Blods« skadelige Paavirkning blev
neutraliseret af en eng. Trækhest, som efter sit
Ydre at dømme maa have været et
Krydsningsprodukt mellem Suffolk- og Shireheste.
Det var en Hestehandler Oppenheimer i
Hannover, som 1862 sendte denne Hingst op i
Randers-Egnen. Her virkede »Oppenheim«, som
den blev kaldt, kun i 8 Aar, men den
var i Besiddelse af en saadan
Nedarvningsevne, at den gennem sit Afkom — særlig
gennem sin Sønnesøns Sønnesøn, »Gl Munkedal«,
og dennes Sønnesøn »Aldrup Munkedal« har
skabt den nuv. jyske Hesterace. Af Hingstene
er forlængst de 9/10 »Munkedalere«. Helt
at udviske Yorkshire-Præget har Oppenheim
ikke formaaet. Under de senere Aars
Renavl, omhyggelige Udvalg og bedre
Opdræt er den jyske H. dog gaaet meget
frem baade i Størrelse, Masse og Førlighed,
om den end i Dybde, Bredde og Muskelfylde
fremdeles staar tilbage for de moderne
belgiske, franske og engelske Trækheste (Fig. 20).
Den maa nærmest karakteriseres som en
middelsvær Trækhest (med en Gennemsnitshøjde af
1,68—1,73 m), skikket for Arbejde i Trav, en H.,
som p. Gr. a. sin Nøjsomhed, Trivelighed,
store Arbejdsevne og sit nette Udseende ikke
blot tilfredsstiller Landbrugets Krav, men
ogsaa har et stort Marked i Byerne. Den røde
Lød er den fremherskende, og den breder sig
mere og mere (»Oppenheim«, »Gl Munkedal«,
»Aldrup Munkedal« og hans bedste Sønner var
røde).
Øhestenes Herkomst kender vi
ikke. Saa langt vi kan forfølge deres Historie
tilbage i Tiden, viser de sig at have været
baade mindre, spinklere og lettere end H. i
Jylland, og denne Forskel er stadig
fremtrædende. For en stor Del skyldes det
Paavisningen fra Frederiksborg Stuteri, at
Øbefolkningens Smag for H. tidlig har faaet en ganske
anden Retning end Jydernes. Men dertil
kommer, at de langt blidere Livsvilkaar paa Øerne
har tilladt Bønderne i mange Forhold og bl. a.
ogsaa paa Hesteavlens Omraade at sætte det
strengt nødvendige, det absolut nyttige lidt til
Side for det behagelige og mere tiltalende. For
Øboerne har Hesteavlen indtil de senere Aar
ikke været nogen egl. Forretningssag; det
økonomisk fordelagtige har længe været stillet
i anden Række. Derfor er det heller ikke alene
Regeringen, som af Hensyn til
Remonteringsvanskelighederne har udstationeret »ædle«
Hingste og opmuntret Landboerne til en
Krydsningsavl, men ogsaa fra privat Side, af selve
Opdrætterne, er der stadig gjort meget for at
»forædle« den opr. Landhest. Øernes frugtbare
Jord og højt udviklede Landbrug, i hvilket H.
tidlig overtog Oksernes Arbejde, har
imidlertid stillet uafviselige Krav om en god
Arbejdshest, og Bønderne har derfor aldrig indladt
sig paa den vildeste Krydsning med Fuldblod
og ædelt Halvblod, saadan som det har været
Tilfældet i vore Nabolande Sverige og
Tyskland, hvor man i stor Udstrækning har ødelagt
de gl. Arbejdsslags og nu maa indføre
fremmede Trækracer efter en stor Maalestok. Men
trods det, at »Forædlingen« altsaa ikke nogen
Sinde er bleven drevet ud over visse Grænser
har Landmændene i de Egne, hvor Jordbunden
er stiv og leret, dog ikke kunnet erklære sig
tilfreds med de lettere H., og ved Siden af den
mere ell. mindre planløse Halvblodsavl har
der derfor rundt omkr. paa Øerne, baade paa
Sjælland, Fyn og navnlig paa Lolland og
Falster været drevet en stedse tiltagende Avl med
 |
| Fig. 20. »Bjarke«, jysk Hingst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
