Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemets Vækst er helt afsluttet (mellem 5.
og 6. Aar). Kunstholdet med dets rigelige
Ernæring og Beskyttelse mod Klimaets
Paavirkninger gør, at Udviklingen afsluttes tidligere,
end Tilfældet er i Naturtilstanden. Hvor Avlen
ledes rationelt, ser man derfor, at Kønsdriften
ofte begynder at ytre sig allerede i Dyrenes
andet Aar. Kønnene maa derfor holdes adskilte
fra 1 Aars Alderen. Paa den anden Side
ophører Forplantningsevnen igen, inden den egl.
Affældighedsalder er indtraadt. Nogen bestemt
Tidsgrænse lader sig imidlertid ikke fastsætte.
Der er i saa Henseende Forskel ikke alene
mellem de forsk. Racer, men inden for disse
ogsaa mellem de forsk. Individer. »Ædle« H. er
saaledes ofte frugtbare lige op til 30 Aars
Alderen ell. endnu længere, medens de grove, slappe
Trækheste i Reglen har udspillet deres Rolle
som Avlsdyr inden 20 Aars Alderen. Hundyret
(Hoppen) maa tidlig benyttes til Avl. Den unge
Hoppe bliver nemlig lettere drægtig (»i Fol«),
ligesom den ogsaa gerne er mere mælkerig og
derfor ammer sit Føl bedre end den gl. Før
i det 5. Aar bør ædle Hopper dog som Regel
ikke bedækkes; deres Udvikling vil ellers let
komme til at lide for meget. Hopper af sværere
Race bedækkes meget ofte og uden Skade et
Aar tidligere. Følhoppen bør Aar efter Aar
være drægtig; kun naar den derved kommer
for meget tilbage i Huld, springes et Aar over.
Frugtbarheden veksler mellem 60—70 %.
Ufrugtbarhed (s. d.) skyldes fl. forsk. Aarsager:
medfødte Dannelsesfejl i Hunkønsorganerne,
undertrykt Kønsliv (som Følge af anstrengende
Arbejde, Fedme, høj Alder), unaturlig fast
Tillukning af Børmunden (ses navnlig hos Hopper,
som i en mere fremrykket Alder tages i Brug
som Avlsdyr; kan afhjælpes ved kunstig
Opblokning af Børmunden, umiddelbart før
Bedækningen finder Sted), sygelige Tilstande
(kronisk Katarr i Bør og Skede). Skylden for,
at en bedækket Hoppe ikke bliver drægtig, kan
dog selvfølgelig ogsaa ligge hos Hingsten og
gør det i Virkeligheden ikke sjældent. Den
større ell. mindre Frugtbarhed kan forøvrigt
for begge Køns Vedk. være betinget af arvelige
Forhold. Kønsdriften (Brunsten) ytrer sig
stærkest om Foraaret og Forsommeren. Den
brunstige Hoppe betegnes som »hestegal« ell.
»higen«. Brunsten varer hos Hoppen
almindeligvis 5—7 Dage. Finder Befrugtning ikke St.,
vender den tilbage efter 3 à 4 Ugers Forløb,
Har Hoppen født, bliver den brunstig igen,
første Gang c. 9 Dage efter Fødselen, og dette
Tidspunkt er da ogsaa det, paa hvilket Hoppen
i Danmark bliver bedækket igen. I Udlandets
Stuterier er det dog ikke ualmindeligt, at
Hoppen »holdes til H.«, »bedækkes« allerede 5.
Dagen efter Fødselen. For Handyrets
(Hingstens) Vedk. vil Anvendelsen til Avl i den
meget unge Alder ikke skade Legemets
Udvikling saa meget, som Tilfældet er hos Hoppen.
I den rationelt ledede Avl benytter man dog
ikke Hingsten, før den er 3 Aar gl, og da som
Regel kun til forholdsvis faa Hopper. Det
Antal Hopper, en Hingst kan betjene i en vis
given Tid, afhænger i høj Grad af Maaden,
paa hvilken Parringen foregaar. Alle Vegne,
hvor Avlen endnu befinder sig paa et mere
primitivt Standpunkt, er Parringen »fri«, idet
Hingsten gaar løs mellem Hopperne. Denne
Maade at drive Avlen paa ses i sin mest
typiske Skikkelse i de nomadiserende Stammers
Tabuner, hvor hver voksen Hingst vælger sig
et Antal Hopper (5—20), som den holder
sammen paa, fører og forsvarer, og med hvilke den
danner en egen, mindre Flok (Kossiak)
inden for den store Tabune. Ogsaa i den mere
fremskredne Avl har man af og til benyttet fri
Parring for at bringe Frugtbarhedsprocenten i
Vejret. Metoden har imidlertid store Ulemper,
navnlig p. Gr. a. det store Antal Beskelere,
man under saadanne Forhold maa raade over;
thi mere end 20—30 Hopper kan en Hingst
under disse Omstændigheder ikke godt
betjene. Som Regel benytter man derfor »Parring
af Haanden«: den brunstige Hoppe føres til
Hingsten, som kun bedækker den en enkelt
Gang. Hoppens Brunst er imidlertid ikke altid
tydelig udtalt, og for at skaane meget søgte
Beskelere for at komme i unødig Ophidselse
ved Hopper, som maatte vise sig ikke at være
brunstige, prøves Hopperne meget ofte først
med en anden, mindre værdifuld Hingst
(Probérhingst), som dog naturligvis ikke
kommer til at fuldbyrde Parringen. Men selv om
Hoppen er brunstig, bliver dens Bagben i
Reglen bundne, »hildet« saaledes, at den ikke ved
at slaa ud efter Hingsten kan tilføje denne
alvorligere Beskadigelse. En voksen Hingst
betjener i Løbet af Bedækningstiden (Febr—Juni)
60—100 Hopper, og meget søgte Hingste, som
bedækker næsten hele Aaret, kan betjene
mere end det dobb. Antal, men maa under
saadanne Omstændigheder helt fritages for
Arbejde og have større Foderration. Hoppen
bærer sit Føl (»gaar drægtig«) i 330—360 Dage,
og under alm. Omstændigheder har den bedst
af at arbejde saa længe som muligt. I den sidste
Halvdel af Drægtighedsperioden bør man dog
tage Hensyn til Hoppens Tilstand og ikke
overanstrenge den ved hurtigt Løb ell. strengt
Trækarbejde. Naar Fødselstiden nærmer sig,
bør Hoppen anbringes i en Boks, hvor den kan
bevæge sig frit. Fødselen foregaar i Reglen
hurtig p. Gr. a. Veernes Styrke og de relativt
gunstige Rumforhold i Fødselsvejene. Hos
første Gang fødende Dyr kan Veerne allerede
under Opblokningen af Børhalsen blive kraftige
og meget smertefulde. Hos saadanne Hopper
kan der ofte hengaa fl. Timer med periodiske
Smerteanfald, inden de forliggende Fosterdele
kommer til Syne. Selve »Uddrivningen« af
Føllet varer sjældent mere end 20—30 Min., og
hos Hopper, som tidligere har født, endes
Fødselen ofte paa den halve Tid. Fuldbyrder
Fødselen sig ikke i Løbet af en halv Time efter
»Fostervandets Afgang« bør man ikke tøve
med at søge en Sagkyndigs Hjælp. Ved
saadanne forhalede Fødsler er nemlig ikke blot
Føllets, men ogsaa Hoppens Liv i Fare (se i
øvrigt Fødsel og Fødselshjælp). Som
Regel føder Hoppen kun 1 Føl. Tvillingfødsler
er ikke hyppigere end 1—2 pro mille, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
