Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heyerdahl, Hans Olaf - Heyking, Elisabeth Freifrau v. - Heyman, Isaac Wulff - Heyman, Philip Wulff - Heyne, Christian Gottlob - Heyne, Moritz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Kria-Fjorden, som han tog til Motiv for
sine Landskabs- og Figurbilleder. Han
udstillede paa Statens Udstillinger i Kria 1884—92,
1894—99, 1902, 1906, 1908. I det norske Storting
hænger hans Portrætter af Præsidenterne S.
Nielsen og Ullmann og Statsministrene Steen
og W. Konow.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Heyking [’ha^ikeŋ], Elisabeth Freifrau v.,
tysk Forfatterinde, f. i Karlsruhe 10. Decbr
1862 som Datter af Grev Flemming og
Datterdatter af Achim von Arnim og Bettina von
Brentano, gift med den preuss. Diplomat
Edmund von H., der var Gesandt i Belgrad. Hun
vakte megen Opmærksomhed ved den
fængslende Brevroman »Briefe, die ihn nicht
erreichten« (1903), der har opnaaet c. 100 Opl.
og straks blev oversat paa Dansk, ligesom
hendes flg. novellistiske Arbejde »Der Tag
Anderer« (1905) om Kina-Urolighederne. Endvidere
har hun udg, Romanen »Ille mihi« (1911).
C. B-s.
Heyman, Isaac Wulff, dansk
Handelsmand, f. i Kbhvn 1. Novbr 1818, d. smst. 19.
Juni 1884, var opr. Vekselerer, derefter
Vekselmægler, anlagde 1863 Bryggeriet Svanholm,
var fl. Aar Formand i Kbhvn’s
Grundejerforening, 1862 Medstifter af Industribanken,
1871—80 Borgerrepræsentant. Han oprettede flere
velgørende Stiftelser og Legater.
R. B.
Heyman, Philip Wulff, dansk
Handelsmand, ovenn.’s Halvbroder, f. i Kbhvn 15. Novbr
1837, d. smst. 15. Decbr 1893. 1858 etablerede
H. i Kbhvn en Smørforretning, som snart tog
et betydeligt Opsving, navnlig efter at han et
Par Aar senere var begyndt at udføre dansk
Smør til Storbritannien. 1864 begyndte han som
den første i Danmark at pakke Smør hermetisk
i Blikdaaser og forsende det til oversøiske
Pladser. 1866 anlagde han sammen med
Handelsfirmaet H. Puggaard & Co. »Kjøbenhavns
Svineslagteri«, af hvilken Forretning han senere
blev Eneejer, og anlagde efterhaanden
endvidere Svineslagterier i Varde, Assens og Malmö.
Til Fremme af disse Virksomheder udførte han
at ikke ubetydeligt Arbejde for Forbedring af
Svineracerne i Danmark i Retning af de
Fordringer, som stilles af det eng. Flæskemarked.
H. var Medstifter af Aktieselskabet »Tuborgs
Fabrikker« og paatog sig ved Siden af sin egen
omfattende Virksomhed Stillingen som
Direktør paa et Tidspunkt, da dette Foretagende
var stærkt i Forfald. Han samlede hele
Virksomheden i Ølbryggeriet og arbejdede dette op
til et af de største og mest ansete i Danmark.
H. var en livlig Intelligens og et stort
Forretningstalent. Ved Dristighed, Foretagsomhed og
stor Arbejdsomhed erhvervede han sig
efterhaanden en meget betydelig Formue. Samtidig
øvede han en udstrakt Velgørenhed. I det
offentlige Liv deltog han ikke; han var for
optaget af sin private Virksomhed til at have
Sans for at paatage sig noget som helst
borgerligt Tillidshverv. (Litt.: Karl Meyer,
»De forenede Bryggerier 1871—1916«).
(C. V. S.). R. B.
Heyne [’ha^inə], Christian Gottlob,
Filolog (1729—1812), f. i Chemnitz, studerede i
Leipzig under Christ og Ernesti, ansattes 1753
ved Biblioteket i Dresden, mistede i
Syvaarskrigen Stilling, Papirer og Ejendom og slog sig
yderst nødtørftig igennem, indtil han 1763 blev
Prof. og kort efter Bibliotekar i Göttingen; han
naaede her overordentlig Anseelse og virkede
i næsten 50 Aar lige til sin Død. H.’s Arbejder
strækker sig over næsten alle Omraader af den
klass. Filologi; her kan kun anføres nogle af
de vigtigste. 1) Udgaver (alle med Kommentar):
Tibul (1755 og senere), Vergil (4 Bd, 1767—75
og senere), Pindar (3 Bd, 1798 og
senere), Homer’s Iliade (8 Bd, 1802; 9. Bd
med Register 1822), Epiktet (1756; 2. Udg.
1776), Apollodor (1782—87). 2) Mytologi: De
fide historica ætatis mythicæ commentatio
(1808, i Vidensk. Selsk. Afh. XIV), Sermonis
mythici seu symbolici interpretatio etc. (1807,
Vid. Selsk. XVI). 3) Kunsthistorie: »Sammlung
antiquarischer Aufsätze« (2 Bd, 1778—79). 4)
Talrige historiske, litteraturhistoriske og
antikvariske Afhandlinger, dels i Opuscula
academica (1785—1812), dels spredte i Göttinger
Vid. Selsk.’s Skr. H. indtager en ejendommelig
Mellemstilling mellem den ældre og nyere tyske
Oldtidsvidenskab. Han har alle den moderne
Tids Ideer og Tendenser, men savner Fasthed
og Konsekvens i deres Gennemførelse. Saaledes
havde han anet Sammenhængen med de
homeriske Digtes Oprindelse før Fr. Aug. Wolf; da
han gjorde dette gældende efter Udgivelsen af
dennes Prolegomena, paadrog han sig et yderst
heftigt Angreb fra Wolf, der var hans Discipel.
I hans Udgaver er den kritiske og grammatiske
Behandling svag; Eksegesen er grundlærd og
udmærket ved Sans for de virkelige Problemer,
men det kommer sjælden til en definitiv
Løsning af dem. De bedste Udgaver er Vergil
(endnu uovertruffen) og Apollodor (en
Fundgrube for mytol. Lærdom). I Mytologien
grundlagde H. den historiske Opfattelse, der senere
gennemførtes af K. O. Müller. I Arkæologien
sluttede han sig til Winckelmann, men overtraf
denne i filologisk Lærdom; ved Foreningen af
denne med Studiet af Monumenterne i den ny
Aand forberedte han Gennembrudet, som kom
ved. Böckh. Som Lærer udøvede H. en
overordentlig Indflydelse, især som Leder af det
filologiske Seminarium (Øvelsesskole) i
Göttingen, der blev Forbilledet for alle lgn. Anstalter.
Bl. hans Disciple var ogsaa Zoëga,
Begrunderen af den videnskabelige Arkæologi. Hans
Anseelse var saa stor, at der mange Aar igennem
næppe besattes nogen filologisk Lærerplads ved
et tysk Univ., uden at H. blev raadspurgt.
Endelig redigerede han fra 1770 »Göttingische
gelehrte Anzeigen« og skrev dertil fl. Tusinde
Anmeldelser. (Litt.: Heeren, »Chr. G. H.«
[Göttingen 1813]; Bursian, »Gesch. d. class.
Philol.«, I, 476 ff.; Carlyle, »H.« [i Miscell
Essays II]; Leo, »Chr. G. H.« [i »Festschr.
der Gött. Gesellsch. d. Wissensch.«, Berlin
1901]).
A. B. D.
Heyne [’ha^inə], Moritz, tysk Germanist,
f. i Weissenfels 1837; blev 1869 Prof. ord. i
gammeltysk Litteratur i Halle, 1870 kaldet til
Basel og 1883 til Göttingen; har udgivet »Laut-
und Flexionslehre der altgermanischen
Sprachstämme« (1862, 3. Opl. 1874) samt glosserede
Studieudgaver af »Ulfilas«, »Beowulf«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
