Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heywood - Heywood, John - Heywood, Thomas - Hezechiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heywood [’heiwud], Fabrikby i det
nordvestlige England, Lancashire, 14 km N. f.
Manchester, ved Lancashire- og Yorkshire-Banerne,
har store Bomuldsspinderier, Jernstøberier og
kem. Fabrikker. I Nærheden brydes Kul. (1918)
26697 Indb. De første Fabrikker i H. blev
grundlagte af Faderen til Robert Peel d. æ.
G. Ht.
Heywood [’heiwud], John, eng. dram. Forf.
(1506—65). Han studerede i Oxford og gjorde
Bekendtskab med Thomas More, ved hvis
Hjælp han blev indført ved Hoffet. Her gjorde
han megen Lykke ved sit Vid og gode Humør
og var meget yndet af Henrik VIII, ligesom
ogsaa Dronning Marie satte Pris paa ham. Da
han var ivrig Papist, undgik han under
Edvard VI med Nød og næppe Galgen, og efter
Elisabeth’s Tronbestigelse gik han til Udlandet.
H. har sin egl. Bet. som Forf. af en Rk. Farcer,
de saakaldte Interludes (Mellemspil), der
betegner en Udvikling fra de tidligere religiøse
og allegoriske Skuespil hen imod det egl.
Drama. H. fører frem for os Personer fra det
daglige Liv og skildrer dem med et saftigt Lune
og en drøj Realisme, der sikkert har gjort
Lykke ved Henrik VIII’s Hof. Disse
Smaastykker var nemlig, som Navnet viser, bestemte til
at opføres som Mellemled ved Hoffets
Forlysteiser og har næppe været kendte uden for
Hofkredsene. De vigtigste af dem er: A Mery
Play betweene the Pardoner and the Frere,
the Curate and neybour Pratte (1532), The foure
P.’s, a mery Interlude of a Palmer, a
Pardoner, a Potecary and a Pedlar, Dialogue on
Wit and Folly. Af hans Skuespil findes The
foure P.’s i Hazlitt, A select collection of
old Plays, I (1874]. (Litt.: J. P. Collier,
History of Dramatic Poetry, II [Lond. 1879];
Torben Lundbeck, »Det eng. Drama før
Shakespeare« [Kbhvn 1890]).
(T. L.). I. O.
Heywood [’heiwud], Thomas, eng. dram.
Forf. (c. 1570—c. 1650). Om hans Liv vides
intet andet, end at han som yderst flittig
Skuespiller og Skuespildigter levede i Londons
Teaterkredse. Han har efter eget Sigende helt
ell. delvis forfattet 220 Skuespil, men kun en
ringe Del af dem er opbevaret. De blev
udelukkende skrevne for Scenen, producerede i
Øjeblikkets Trang, og H. selv lod kun faa
trykke. H. hører til den rige elisabethanske
Litteratur, ikke som en af dens Stormænd, men
som en af de jævneste og elskværdigste af dens
mange Dramatikere. Hans Hovedstyrke er det
borgerlige Sørgespil, og hans bedste Skuespil A
Woman killed with Kindness (1602) rører
endnu ved sin naturlige Fremstilling af den
bedragne Ægtemands overlegne Ædelmod og den
forførte Hustrus Fortvivlelse. H.’s dramatiske
Værker er udgivne i 6 Bd (Lond. 1874). (Litt.:
C. Kalisch, »Shakespeare’s yngre samtidige
og Efterfølgere« [Kbhvn 1890]).
(T. L.). I. O.
Hezechiel (hebr. Jechæzqel [Jəkæz’kre.l],
»Gud griber, fastholder«, Lat. Ezechiel), Søn
af Buzi, jød. Profet og Præst, var bl. dem, der
sammen med Kong Jojakin førtes til
Babylonien af Nebukadresar 597 f. Kr. efter Jerusalems
første Indtagelse. Han boede i Tell Abib ved
Floden Kebar (maaske en af Eufratkanalerne),
var gift og havde eget Hus. Om sin profetiske
Betagelse meddeler H. usædvanlig mange Træk
af ekstatisk Karakter. »Jahves Haand kom
over mig«, siger han; han faldt da overvældet
til Jorden, Jahves Stemme lød, og Aanden
stillede ham paa Fode (Kap. 1—2). I Ekstase
vandrer han afsted »i Forbitrelse og i sit Hjertes
Glød, overvældet af Jahves Aand« (3, 14),
hvorefter han sidder og stirrer 7 Dage hen for sig.
Han ligger apatisk som lænket, stum med
Tungen klæbende til Ganen (3, 25). Medens han
sidder i en Kreds af judæiske Ældste, griber
en lysende Skikkelse ham ved Haaret og fører
ham svævende mellem Himmel og Jord til
Jerusalem (8, 3). Han klapper i Hænderne,
stamper i Jorden, sukker og stønner, saa Folk
forfærdes (6, 11; 21, 11). De stimler sammen
om ham for at høre paa hans Ord »som paa
en Elskovssanger«, og de staar »ved Murene
og i Husdørene og taler om ham« (33, 30). H.
skildrer udførligt sin første Vision: han ser
Keruber, sammensat af 4 Skikkelser, paa en
Tronvogn, der bevæges af Aanden, omgivet af
Ild, overskygget af Tronhimlen (Kap. 1), og
han faar en Bogrulle, fyldt med Veraab, som
han fortærer. Til disse mærkelige Fænomener
svarer hans Adfærd med symbolske
Handlinger. Han pakker sine Sager sammen paa
Ryggen og bærer dem ud gennem et Hul i Muren
for at fremstille Eksilet (Kap. 12). Han laver en
Tegning af Jerusalem omgivet af
Belejringsværker for at symbolisere dens Indtagelse og
ligger 150 Dage paa den ene, 40 Dage paa den
anden Side for at afbilde Israel’s og Juda’s
Skæbne i lige saa mange Aar. Det er
vanskeligt at afgøre, hvor megen ægte Oplevelse og
umiddelbar Handling der er i dette, og hvor
meget der er bevidst udformet ell. endog rent
litterær Form.
H.’s Taler er dateret fra 593 til 571 f. Kr.
Kap. 1—24 handler om Juda. Det er næsten
udelukkende Truselstaler, mest rettede mod
dem, der var blevne tilbage i Jerusalem; han
siger, at Byen skal ødelægges og brændes
tillige med Templet, som Jahve forlader, og
Sidkija skal straffes, fordi han har brudt Pagten
med Nebudkadresar (Kap. 17). Grunden til
Folkets Straf er dets Synd, nemlig Dyrkelse af
Billeder og fremmede Guder,
Sædelighedssynder, Forurettelser og Ubarmhjertighed (Kap.
22). Allerede i Ægypten og under
Ørkenvandringen var Folket genstridigt (Kap. 20). Jahve
har i Israel haft en utro Hustru (Kap. 16) ell.,
som det hedder Kap. 23, to utro Hustruer:
Ohola (d. e. Samaria) og Oholiba (Jerusalem).
Dette Ægteskabsbrud udpensler H. med dets
Detailler og Obskøniteter. Medens Folkets
Helhed her paa sædvanlig Vis gøres ansvarligt for
sin Historie, hævder H. andre Steder (Kap. 18
33, 10—20) en gennemført
Individualisme: Enhver skal udelukkende behandles efter
sin egen Retfærdighed ell. Uretfærdighed.
Saaledes skal ogsaa H. drages til Ansvar, hvis han
ikke røgter sin Gerning som »Spejder«, men
har han talt, er han uden Ansvar. Derimod
skal de falske Profeter, der har talt, uden at
Jahve har sendt dem, »Vægkalkerne«, straffes;
de fanger Sjæle for at faa en Bid Brød. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
