Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hiel, Emmanuel - Hielm, Jonas Anton - Hien Fong - Hiera - Hieracium - Hierapolis - Hierark - Hierarki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spredte Artikler i Tidsskrifter og Dagblade.
En Samling af hans Digte, »Volledige
dichtwerken«, er udg. i 3 Bd (1885).
A. I.
Hielm, Jonas Anton, norsk Politiker,
Publicist og Jurist, f. i Kristianssand 30. Decbr
1782, d. i Kria 30. Marts 1848, blev Student
1797, cand. jur. 1800, Auditør i Kbhvn 1803,
hvor han udmærkede sig under Belejringen
1807, og Højesteretsadvokat i Kbhvn 1813.
Efter Rigernes Adskillelse flyttede han til Norge,
hvor han 1. Novbr 1914 ansattes som
Højesteretsadvokat; tillige var han 1815—16 jur.
Docent ved Univ. 1820 blev han
Regeringsadvokat, men afsattes efter nogen Tids Suspension
ved kgl. Resol. af 16. Septbr 1825 fra dette
Embede, efter at han ved Højesteretsdom af 13.
Septbr s. A. var blevet mulkteret for sit
Forhold til en af de Trykkefrihedssager, som
anlagdes mod det af Broderen H. A. H. udgivne
»Norsk Nationalblad«. Over denne Sag hviler
der et mystisk Slør; selv paastod H. at være
et Offer for et vidtforgrenet Rænkespil, og han
fik Stortinget af 1827 med til denne Opfattelse,
idet det holdt ham skadesløs ved at bevilge
ham Regeringsadvokatens Gage i Pension. Ved
Køb af Alby Gaard ved Moss blev H., der
1815—21 havde været Statsrevisor, stemmeberettiget
i Smaalenenes Amt, hvis Vælgere 1830, 1833,
1836—37 og 1842 sendte ham som første
Repræsentant til Stortinget; 1839 undslog han sig for
at modtage Valg. Skønt H. allerede paa sin
første Tingfærd var ud over den kraftigste
Ungdom, skulde han snart gøre sig gældende som
Oppositionens ypperste Kraft ved sine liberale,
efter Tidens Forhold nærmest revolterende i
Grundsætninger, sit glødende Fædrelandssind
og sin glimrende dialektiske Begavelse. Paa
Stortinget 1830 rejste han nemlig
Unionsspørgsmaalet i dets hele Omfang, og det blev nu
gennem længere Tid staaende paa Dagsordenen.
Men hans Motion om de diplomatiske Sager og
den udenlandske Repræsentation blev 1830 ikke
behandlet af Konstitutionskomiteen, og da den
genoptoges paa Tinget 1833, blev dens
Behandling udsat til 1836. Den Ordning, som Sagerne
i Mellemtiden havde faaet ved kgl.
Resolutioner, og den Vej, hvorpaa den moderate Del
af Folkerepræsentationen slog ind ved sit
Forslag til Adresse til Kongen, der vedtoges 24.
Jan. 1837, og som førte til Nedsættelsen af den
første Unionskomité 1839, hindrede H. fra at
optage sin Motion. Derimod fremsatte han 7.
Apr. 1836 et Forslag vedk. Orlogsflaget og det
norske Handelsflag, og dette førte til Flagets
Frigivelse ved kgl. Resol. af 11. Apr. 1838. —
H. var en af sin Tids dygtigste og mest søgte
praktiske Jurister. Som Publicist er hans Navn
vel nærmest knyttet til hans anonyme
Udgivelse af »Alm. norsk Maanedsskrift« (Bd I—III,
1830—32); men han var en flittig Medarbejder
i Oppositionspressen, og navnlig er det sikkert,
at et stort Antal af »Det norske Nationalblad«’s
Artikler hidrører fra hans Haand. (Litt.: J.
E. Sars, »J. A. H.« [i »Samlede Værker«,
Bd IV]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hien Fong, d. s. s. Hsien Feng.
Hiera, se Santorin.
Hieracium, se Høgeurt.
Hierapolis, »Helligstad«, 1) Navn paa en i
Oldtiden ret kendt By i Landskabet Cyrrestica
i det østlige Syrien, ved Hovedvejen fra
Antiocheia til Mesopotamien. Byens ældre gr. Navn
var Bambyke (syr. Manbog). Seleucus I
(Nikator) gav den Navnet H. Den var berømt for
sin Dyrkelse af den syr. Gudinde Derketo ɔ:
Astarte. Hendes Tempel indeholdt rige Skatte
og plyndredes af Crassus under hans
Parthertog (55—53 f. Kr.). Konstantin gjorde H. til
Hovedstad i den ny Prov. Euphratensis. Byen
bestod endnu temmelig længe og nævnes
gentagne Gange hos byzantinske Forf. Ruiner ved
det nuv. Membedsch.
2) Navn paa en bl. a. for sin Dyrkelse af
Gudinden Kybele kendt By i Lilleasien,
liggende i Frygien, ikke langt fra det Sted, hvor
Floderne Maiandros og Lykos forener sig. Byen
var tillige kendt for sine hede, stærkt
kalkholdige Kilder, der gjorde den til et søgt
Kursted, samt for Hulen Plutonion, om hvis
giftige Luftarter (Kulsyre) det hed sig, at de kun
kunde taales af Kybele’s Præster. Hulen er
nu forsvundet. Oldtidsbyens Ruiner findes ved
det nuv. Tambûk-Kalessi: et Teater,
talrige andre Bygningsrester. Det stærkt
kalkholdige Vand har fremkaldt mærkelige
maleriske Drypstensdannelser. (Litt.: Winter,
»Altertümer von H.« [1898]).
H. A. K.
Hierark, fremragende Medlem, ell. Tilhænger
af Hierarkiet.
Hierarki (gr.: »helligt Herredømme«) bruges
som Betegnelse for Præstevælde. I mange
Religioner findes H., særlig der, hvor
Præsterne opfattes som uundværlige Mellemmænd
mellem Guddommen og Menneskene og i Kraft
af den Bet., der tillægges dem, optræder som
afgrænset Stand (ell. endog Kaste) med
vidtstrakt Indflydelse paa Stat og Samfund.
Saaledes i det gl. Ægypten, end mere i Indien,
baade ved den brahmanske og den buddhistiske
Lære og Kultus, og naaende Højdepunktet i
»Lamaismen« i Tibet. Hos Hellenerne var der
langt mindre af H., og i Romerriget
gennemtrængte Religionen ganske vist hele Statslivet,
men alligevel udviklede der sig ikke noget H.
Paa en vis Maade var der hos Jøderne et Slags
H.; imidlertid opfattedes hele den jød. Stat
mere som et Teokrati (s. d.), og først under de
usædvanlige Forhold paa Makkabæertiden
udviklede der sig et virkeligt H., hvor den
øverste religiøse og statslige Myndighed forenedes
i Præstekongens Person. Fra Hedendom og
Jødedom er Kristendommen dernæst
blevet paavirket i Retning af H. Opr. optraadte
de kristne Præster slet ikke ell. dog saare lidt
udsondrede fra Menigheden; Apostlene
fremhævede det alm. Præstedømme, som alle Døbte
havde Del i, og endnu Clemens Alexandrineren,
Origenes og Tertullianus lagde Vægt paa denne
Tanke. Imidlertid foregik der en hurtig
Udvikling af Bispedømmet; Biskoppen hævede sig
over Presbyterne og blev Menighedens
Enhedsmærke og Styrer. Allerede Ignatios betegnede
Biskoppen som et Billede paa Kristus, hvem
alle skulde lyde; Irenæos byggede videre paa
disse Forestillinger, og Cyprianus hævdede, at
Bispedømmet var en Enhed, hvis Symbol var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
