Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 441 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hieroglyffer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægyptologi). Helt uden Oplysninger om Bet. af H.
har Oldtiden dog ikke efterladt os. Af
Horapollon haves et lille gr. Værk, hvori han
forklarer Bet. af nogle H. Men Bogen stammer
fra en sildig Tid. Af Chairemon haves ogsaa
et Brudstykke med Forklaring af nogle H. Da
Antallet af H. er saa stort, maa det i Ægypten
have været besværligt at lære at læse og skrive
H., og man maa nødvendigvis have haft
Hjælpemidler. Hvorledes Tegnene har været
ordnede i disse, ved vi ikke. Muligvis fandtes
der ingen fast, alm. anerkendt Orden af H.,
og enhver kunde maaske ordne dem, som han
vilde. Vi kap næppe sige, at vi besidder nogen
gl af Ægypterne selv forfattet Liste over H.
Alt, hvad vi har, indskrænker sig til Resterne
af en Papyrus, paa hvilken der ses Stykker af
33 Spalter ned Levninger af c. 462 H., ved
Siden af enhver af hvilke der har staaet en
kort Forklaring med hieratisk Skrift.
Aktstykket, der 1884 fandtes i San (Tanis) af Prof.
Petrie, er udgivet og forklaret af Griffith (og
Petrie) i disse to Lærdes Two Hieroglyphic
Papyri from Tanis (Lond. 1889).

Oversigt over de hyppigst anvendte Tegn;

1. Egentlige Billedtegn:

(Hoved); zaza
(djadja), zoz;
ogsaa tp og ha.


(Forparten af en
Løve): forreste
Del,
Begyndelse o. s. v.;
ogsaa: hat og ha.


(Bagpart af en
Løve): bagerste
Del. Ægyptisk
peh; ogsaa kfa.


(Land): to, ta.


(Solen): ra, re,
ogsaa »Dag«,
haru, horu,
hou, ssu
(Maanedsdag).


(Murer), bygge,
konstruere qd,
qot, ket. . .).

2. Billedtegn, som, foruden at betegne den
afbildede Genstand, tillige betegner helt andre
Genstande, men som udtrykkes ved Ord, der
indeholder de samme Konsonanter som de
afbildede og vel har lydt paa lignende Maade
som disse, naar man læste dem op:


(Hus): pr (pej),
gaa ud.


(Vand) mu,
ogsaa fonetisk
Tegn for mu
som Del af et
Ord.


(Gaas): si ell. sa;
Søn (si); ogsaa:
gp, kp . . .


(Kormoran ell.
anden
Svømmefugl): aq:
gaa ind.

3. Billedtegn for Ord, bestaaende af 2
Konsonanter ell. 1 Konsonant og en Halvkonsonant,
som, foruden at betegne den afbildede Genstand,
ofte var anvendt som Betegnelse for helt andre
Ting, men som lød paa samme Maade, og som
derfor var bleven til alm. anvendte fonetiske
Tegn, ikke blot for hele Ord, men for Dele af
Ord:


(Spillebræt),
mn.


(Hakke), mr.


(Bassin), mr.


ms.


(Kvist med
Blomster), hn.


sn.


(Fisk), än, in. . .


(Hare), vn, un. .


vä, ve, uä, ue. . .


bä, bi, be, ba, b. . .


pa, pe, p.


mä, ma, me.


nu, n.


ru, lu, la, l.


hä, ha, h.


hm.


khä, kha, khe,
kh, ch.


khe, khet.


sä, sa, s.


shä, sha, sh
ogsaa akht.


kä, ka.


tj, ti, te.


zä (djä), za.

Andre derimod indeholder kun een Konsonant:
ofte svarende til det hebraiske א,
Arabernes ا, maaske undertiden Betegnelse for
en lang Vokal, der i Talen fyldte saa meget,
at man ikke vilde lade den helt ubetegnet i
Skriften (gengives her i Reglen ved a).

nærmest svarende til det hebraiske א,
anvendt mest i Ords Begyndelse; kan svare
til a, ä, i, ê, o (gengives her gerne ved ä).


svarende til [*]
ä, o, e . .


i, e . .


j, i, e . .


v; u . .


v; u . .


b.


p.


f.


m.


n.


n (Nordens
Krone).


r, l.


h.


kh (hebr. ח).


s.


Sh (š).


q, k (hebr. ק).


k (hebr. כ).


i senere Tider k.


g.


t.


t.


t, d (hebr. ט).

De med Kursiv betegnede Bogstaver angiver
kun tilnærmelsesvis Udtalen, der for hvert af
de anførte Tegn lød forskelligt fra Udtalen af
alle de andre. Kun de to Tegn for m og de
to for n lød ens; de to for s udtaltes opr. noget
forskelligt; men i Tidens Løb synes Forskellen
at være forsvunden, Det første Tegn for m og
det første for n var i stadig Brug fra de ældste
Tider af, de to sidste anvendtes længere hen
i Tiden. De to Tegn for h lød forskelligt.

Den sidst anførte Samling H., som bruges
til at udtrykke Stavelser, bestaaende af en
Konsonant, fulgt af en Vokal, anvendes ogsaa
som Betegnelse for Konsonanter (uden Vokal),
altsaa som Bogstavtegn. De findes bl. a.,
foruden i ægte ægyptiske Ord, paa de ægyptiske
Mindesmærker fra Romertiden anvendte i
Gengivelsen af Kejsernavnene, i hvilke der for
øvrigt ogsaa ses andre Tegn, der tidligere ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>