Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 462 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hillerød - Hilleström, Per - Hillesöy

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amts Syge- og Epidemihus (1883—84, L. P.
Fenger), en 1726 oprettet Stiftelse »Hospitalet«,
Borgerstiftelsen (1867), et Asyl, Posthuset og
Jernbanegaardene for Nordbanen og de to
Privatbaner Hillerød—Helsinge—Gilleleje og
Hillerød—Frederiksværk—Hundested. Byen har
Gasværk, Vandværk og
Elektricitetsværk. Paa
Torvet ved Slotssøen er
1830 rejst en Statue for
Frederik VII (V. Bissen,
Monum. af V. Dahlerup);
ved Vejen ind til Slottet
er rejst en Mindesten
(1913) for Chr. Hostrup,
der var Præst her
1862—81. Byens Hovederhverv er Landhandel
ved Siden af Industri, Haandværk og
Jordbrug. Af industrielle Anlæg nævnes Weitzmann’s
Etablissement for Skoleapparater m. m., en
Maskinfabrik med Jernstøberi, en
Cementtagstensfabrik, en Tobaksfabrik, Vognfabrikker, en
Mineralvandsfabrik, Garverier, et
Andelssvineslagteri m. m.; Frederiksborg Amts Spare- og
Laanekasse er oprettet 1842, en Hillerød og
Omegns Bank 189® og en Landbobank 1917.

Sognepræsten er tillige Slotspræst og Præst
for N. Herløv; Kapellanen er tillige Præst ved
Hospitalet. Byens Øvrighed bestaar af en
Dommer, en Politimester og en folkevalgt
Borgmester. Byraadet bestaar af Borgmesteren som
Formand og 11 valgte Medlemmer. Den hører
til 2. Landstingskreds og Amtets 3.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted,
Frederiksborg Amtsstuedistrikt (Amtsforvalteren bor i
Nyhuse) og Frederiksborg Læsekreds samt 1.
Udskrivningskreds. Amtmanden bor her.

Historie. Byens Historie gaar kun tilbage
til Frederik II’s Tid, da Kongen agtede 1569
»at lægge her ved vort Slot Frederiksborg en
Købstad«. Tidligere laa der en Landsby Ølskøb,
som ved Mageskiftet med Herluf Trolle 1560
kom i Frederik II’s Besiddelse tillige med
Hillerødsholm (se Frederiksborg).
Byen, der voksede op omkr. Gaarden, som Kongen
straks efter omdøbte til »Frederiksborg«, har
saa beholdt det gl. Navn (gl Form: Hilderød,
Hyllerødt, vistnok af Mandsnavnet Hildir ell.
Hilðar). Naar den er blevet Købstad, vides ikke
Ved Købstædernes Matrikulering 1660 nævnes
den ikke (dog medtaget ved et særligt Reskr.
af 26. Febr 1661); 1680 fik den sin første
Byfoged, og 1732 fik den fri Udøvelse af
fuldstændig Købstadsnæring. Ved 1620 opførtes der en
lille Bindingsværkskirke i H., men den blæste
om nogle Aar efter (1625?), og fra c. 1630
henvistes Beboerne til Slotskirken. Byen har
lidt meget ved Pest, navnlig 1654, 1655 og 1711,
og ved store Ildebrande, saaledes 1698, 1733 og
navnlig Natten 10.—11. Maj 1834, der især har
bidraget til at forandre hele Byens Udseende. I
H. er Biskop P. C. Kierkegaard f. 1805. (Litt.:
N. P. W., »Optegn, om H. By og dens
nærmeste Omegn i ældre og nyere Tid«,
»Underholdende Læsning« [Hillerød 1868—69]; P.
Petersen, »Fattigvæsen i H. i gl. Dage«, i »Fra
Frederiksborg Amt« [1906]; »Danske Byer og
deres Mænd«, XVIII [Aarhus 1917]; Trap,
»Stat.-topogr. Beskr. af Danm.«, 4. Udg. II).
H. W.

Hillerød Bymærke.

Hilleström, Per, sv. Maler, f. i Väddo 1733,
d. 13. Aug. 1816 i Sthlm. Det var hans
Dygtighed som Haute-lisse-Væver, der først henledede
Opmærksomheden paa ham, og den, der 1757
bragte ham til Paris. Her uddannede han sig
imidlertid i Malerkunst, og H., der i Sthlm
havde lært under Taraval og Hårleman, fik nu
selve Boucher til Lærer. Efter at han 1759 var
vendt tilbage til Sthlm, gav han sig i Kast med
en Mængde smaa Genrebilleder,
»Konversationsstykker«, i Beg. forsøgende sig i den
Boucherske lette Ynde (i Sthlm’s Nationalgal.
»Morgentoilettet«), men efterhaanden havnende i det
pænt borgerlige med realistiske Smaabilleder,
(strygende ell. spindende Kvinder, Moder,
undervisende Børn, etc.) i Chardin’s ell. ogsaa
Greuze’s Maner; paa sine ældre Dage malede
han med Forkærlighed Billeder med kunstigt
Lys (Smedjer, Ildebrande o. l.), alt fermt og
flinkt, men hverken synderlig originalt ell.
spirituelt. Imidlertid nød H. stor Anseelse, ikke
mindst hos selve Kongen. 1773 blev han
Medlem af, 1794 Prof., 1805 Rektor og 1810
Direktør ved Malerakademiet. Gustaf’s mange
Bestillinger hos H. gik hovedsagelig ud paa
store Paradebilleder, Divertissements,
»Karuseller«, ved hvilke Kongen og hans Hof
agerede, Emner, der ofte var lidet taknemlige (som
f. Eks. »Offentligt Taffel paa Drottningholm«),
og som H. skilte sig fra med en rutineret
haandværksmæssig Flothed (mange Prøver paa
Drottningholm, Grippsholm, Rosersberg m. fl.).
Den alsidige Malers Repertoire er dog ikke
hermed færdigt; man har en Del hist. og
religiøse Billeder af H. fra hans sidste Tid,
Portrætter (Bellman’s i Sthlm’s Nationalmuseum;
Selvportræt fra 1785 paa Grippsholm), ogsaa
Landskaber. (Litt.: O. Sirén, »P. H. d. Æ.«
[Sthlm 1900]). Hans Søn Karl Peter H.
(1760—1812) var ogsaa Maler, agreeredes ved
Akademiet 1795.
A. Hk.

Hillesöy, Herred, Senjen og Tromsø
Fogderi, Tromsø Fylke. (1910; 1990 Indb.
Herredet svarer til H. Sogn af Lenvik Præstegæld,
er et Kystdistrikt V. f. Tromsø By, bestaaende
af Øer, hvoriblandt Sessø, Tussø og Dele af
Senjen og Kvaløen. Disse sidste er stærkt
indskaarne med høje Fjelde, der stejlt falder ned
i Fjordene fra 1000 m Højde (Kjeipen paa
Senjen 975 m, Bremnestinderne og Smaatinderne
paa Kvaløen 913 og 1010 m.) Kun ved
Hekkingen, Somarry og Øfjordbunden er der
noget tættere Bebyggelse. Af Arealet er 4,4 km²
Ager og Eng, 5 km² Skov, 7,1 km² Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld, Is og Sne.
Fiskeri er den vigtigste Næringsvej. Der er fl.
Fiskevær: Øjfjordvær, Hekkingen, Haaja,
Rösholmen og Björnö. Udbyttet var i 1907 143990
Kr. Der er fl. Dunvær. Der er gjort fl.
Oldfund, deriblandt et fra Stenalderen. Herredets
Areal er 484,85 km². Antagen Formue 1910 var
563250 Kr og Indtægt 189156 Kr og i 1917 resp.
871810 og 278777 Kr.
M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>