Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himmelfotografi - Himmelglobus - Himmelhund - Himmelhvælving - Himmelkugle - Himmellegeme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bet. H. vilde have for Stellarastronomien, og
Bond selv har ved Udmaaling af sine Plader
godtgjort, at man kan faa Bestemmelser af
Dobbeltstjerners Distance og Positionsvinkel,
der fuldt ud staar paa Højde med de bedste
mikrometriske Maalinger ved Kikkerten. Med
andre Ord, H. kan med Fordel anvendes af
den maalende Astronomi og da hovedsagelig i
Stellarastronomien. Ved Benyttelsen af de
tørre Plader er det som nævnt især paa dette
Omraade, at H. har ydet Astronomien
uvurderlig Tjeneste. Af Maanen har man kun med
de største Kikkerter som den i Yerkes, paa
Lick og Paris-Observatoriets équatorial coudé
med disse Plader faaet Negativer, der staar
over de af Rutherfurd leverede. Hidtil er disse
kun blevne anvendte i selenografisk Øjemed
ɔ: til Fremstilling af et Maanekort og til
Opsøgning af ny Detailler paa Maaneoverfladen.
Weinek har benyttet Negativerne fra Lick (14
cm i Diameter) og fra Paris (18 cm i
Diameter) til Fremstilling af et Maanekort af 4 m
i Diameter. Loewy og Puiseux ledsager deres
Pariserkort med en Beskrivelse af de forsk.
Partier af Maaneskiven og en Teori for
Dannelsen af Maaneoverfladen. En direkte
Udmaaling af Maanenegativerne, til Bestemmelse af
Fjeldhøjder, af Skyggernes Længde, af
Maanens Libration, af Klodens virkelige Figur
o. s. v., er paabegyndt. Af Solen har man paa
Mount Wilson med de tørre Plader faaet
Billeder, som staar over Janssen’s
Kollodiumplader og har vist Hvirvelbevægelse omkr.
Solpletterne. Af Planeterne har Henry og Barnard
hidtil opnaaet de bedste Resultater, men hvad
Detailler paa Overfladen angaar, kan man med
mindre Kikkerter se langt fl., end Negativerne
viser. Thi for at faa frem disse Detailler maa
man anvende stærke Forstørrelser, men derved
forøges end mere den Ulempe, som Luftens
Uro bringer med sig, og som bidrager sit til
at gøre saavel enkelte Partier som det hele
Billede mindre skarpt. Om man skal opnaa mere
ved at anvende den af Wadsworth foreslaaede
intermitterende Eksposition i St f. den hidtil
benyttede kontinuerlige, maa Fremtiden afgøre.
For Fiksstjernehimlen og Astrospektroskopien
har Tørrepladerne kunnet levere langt bedre
Resultater p. Gr. a. den allerede nævnte
Egenskab, at den kem. Indvirkning af Straalerne
vokser, vel ikke nøjagtig, saa dog
tilnærmelsesvis proportional med Tiden; derfor vil
Tørrepladerne, hvis direkte Følsomhed er mindre end
Øjets, først blive dette overlegne, naar Tiden
træder summerende til. Og dermed er givet
uden videre Betingelsen for fotografien af
Stjerner. Jo længere man kan eksponere, desto
mere vil Pladen vise, men skal denne kunne
benyttes i den udmaalende Astronomi, maa
Kikkerten under hele Ekspositionstiden være
rettet mod samme Punkt af Himlen, og denne
Fordring vil ikke den bedste Opstilling og
heller ikke det bedste Urværk kunne opfylde; men
selv om saa var, vil Forandringen af
Refraktionen i vor Atmosfære som Følge af
Temperaturvariationer og Stjernens stadige Vekslen
af Højde over Horisonten bevirke, at den
stillede Fordring ikke vil opfyldes. Her maa Øjet
trælle hjælpende til og ved en ell. anden
Indretning under stærk Forstørrelse holde
Stjernerne ell. en af disse i den Egn, der skal
fotograferes, stedse nøjagtig paa samme Punkt.
Simplest kan man hertil benytte
Hovedinstrumentets Søger, hvis man forsyner det med
stærk Okularforstørrelse. Men denne Metode
har den Ulempe, at Søgeren og Pladen ikke er
rettede mod samme Punkt, fordi den
fotografiske Kikkert p. Gr. a. sin betydelig større
Længde vil paavirkes af Tyngden anderledes
end den korte Søger alt efter Instrumentets
forsk. Stilling til Horisonten. Anbringes
derimod saavel den fotografiske som den visuelle
Kikkert i samme Rør, saaledes som Henry har
foreslaaet, vil denne Fejlkilde være bortskaffet.
Alle fotografiske Kikkerter er derfor
konstruerede paa denne Maade: i et fælles Rør, der
er parallaktisk opstillet, er der to Objektiver
af samme Brændvidde, et større til fotografisk
Brug og et mindre, hvormed Stjernen holdes
paa samme Punkt i Kikkertens Felt.
Ujævnheden i Gangen hos Urværket, der lader
Kikkerten følge Himmelkuglen og Forandringen i
Stjernens tilsyneladende Beliggenhed paa
denne, fremkaldt ved Variationen i Refraktionen
p. Gr. a. vekslende Højde, vil man nu altid
kunne korrigere, saa at en bestemt Stjerne den
hele Tid befinder sig paa Traadkorset i den
visuelle Kikkert. Med disse Kikkerter har man
fotograferet og opdaget Smaaplaneter
(Charlois, Wolf), Stjernehobe (Donner, Scheiner,
Ritchey) og Stjernetaager (Henry, Wolf, Roberts,
Keeler, Barnard) og bestemt
Fiksstjerneparallakse (Rutherfurd, Pritchard). 18 Observatorier
har i længere Tid været beskæftiget med at
fotografere den hele Fiksstjernehimmel (Turner,
The great star map [1912]) i dobbelt Øjemed:
1) de Negativer, som er eksponerede 5 Min.,
og som gengiver alle Stjerner til 11. Størrelse,
skal nøjagtig udmaales, og de enkelte Stjerner
knyttes til andre, hvis Positioner er bestemte
ved Meridianinstrumenter, ved mikrometrisk
Maaling ved Hjælp af et med Mikroskop
forsynet Maaleapparat (Leyden, Potsdam, Paris),
og kan man her skelne mellem to Maader, alt
efter som man benytter retvinklede
Koordinater, for hvilke udførlige og bekvemme
Beregningsmetoder er angivne, af Bakhuyzen,
Donner, Henry, Jacoby, Loewy og Turner, ell.
Polarkoordinater (af Gill). — Udmaalingen kan
ogsaa ske ved Vinkelmaaling med en i nogen
Afstand fra Pladen opstillet Kikkert ɔ: den af
Kapteyn angivne og af ham benyttede Metode
for de paa Kap for den sydlige
»Durchmusterung« optagne Plader. 2) de Negativer, der er
eksponerede 1 Time, og som indeholder alle
Stjerner til 13. Størrelse, skal levere det egl.
Himmelkort. Om Fotografiens Anvendelse i
Spektralanalysen (s. d.). (Litt.: Scheiner,
»Die Photogr. d. Gestirne« [Leipzig 1897]).
J. Fr. S.
Himmelglobus, se Globus.
Himmelhund, se Ænder.
Himmelhvælving, se Himmel.
Himmelkugle, se Himmel.
Himmellegeme er en fælles Benævnelse paa
Solen, Planeter, Maanen, Kometer, Stjerneskud
og Fiksstjerner med Stjernetaager og
Stjernehobe, overhovedet paa alle de Legemer, som
findes i Verdensrummet.
J. Fr. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
