Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hincks, Edward - Hincmar - Hind (se Hjorte) - Hind (Herred) - Hind (den pers. Betegnelse for Indien) - Hind, John Russell - Hindar-Fjeld - Hindborg - Hindbær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
On Assyrian Verbs i Journal of Sacred Litt.
(1855—56) og Specimen chapters of an
Assyrian Grammar i Journal of the Royal Asiatic
Society (1866). (Litt.: Cyrus Adler i
Journal of the American Oriental Society XIII
og XIV [i Afdelingen Proceedings, New Haven
1889—90]).
V. S.
Hincmar, d. s. s. Hinkmar.
Hind, se Hjorte.
Hind, Herred i det vestl. Nørrejylland,
Ringkøbing Amt, grænser mod N. og Ø. til
Ulvborg, mod S. til Bølling Herred og er i
øvrigt omgivet af Ringkøbing Fjord og
Vesterhavet. Holmsland mellem Ringkøbing og Stadil
Fjord, hvilken sidste hører til Herredet, samt
Holmslands Klit mellem Ringkøbing Fjord og
Vesterhavet hører til Herredet. Herredets
største Udstrækning fra V. til Ø. er over 30
km, fra N. til S. er det bredeste St. c. 26, og
naar Holmslands Klit tages med, over 45 km.
Det er c. 484 km2 (48382 ha) og havde 1. Febr
1916 med Købstaden Ringkøbing 14136, uden
den 10457 Indb. (1801: 4854, 1860: 7325, 1880:
8721, 1901: 8868), ɔ: henved 23 paa 1 km2,
altsaa meget daarligt befolket. Den østlige Del,
der hører til Vestsiden af Skovbjerg Bakkeø,
er noget højtliggende og for en Del bakket med
Omme Bakker som højeste Punkt, 88 m; den
vestl. Del omkr. Stadil og Ringkøbing Fjorde
er lavtliggende og jævn. Af Aaerne, der søger
ud til de to Fjorde, er Hover Aa (til Stadil
Fjord) den største. Jorderne i den østl. Del
er overvejende magre Sandjorder med store
Hedestrækninger (Kronheden); i den vestl. Del
er de sandede, muldrige ell. muldlerede, det
sidste især paa det frugtbare Holmsland, og
der er gode, for en Del marskagtige Enge ved
Fjordene og Vandløbene. Herredet hører til
Amtets middelgode Herreder; der gaar i
Gennemsnit c. 20 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af
Arealet var i 1912 c. 9580 ha besaaede (1917: 7820),
16800 Græsgang, Eng og Brak, 570 Mose, 3170
Skov og Plantage og 14330 ubenyttede. Der
var 1919 3675 Heste, 17180 Stkr Hornkvæg, 4095
Svin og 10749 Faar (i 1914 henh. 3801, 19067
13715 og 11675). Det samlede Hartkorn var
1905 c. 2382 Tdr, og der var i 1916 2012 Gaarde.
Herredet er, foruden Købstaden Ringkøbing,
delt i 13 Sogne. I gejstlig Henseende danner
det eet Provsti med Ulvborg Herred, i verdslig
Henseende hører det under Ringkøbing
Købstad og Ulvborg-H. Herreders Retskreds. —
H. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Heingæhæreth, 1340 Hingæhæreth,
hørte i Middelalderen til Harsyssel, senere til
Bøvling Len og efter 1660 til Bøvling Amt,
indtil Ringkøbing Amt oprettedes 1793. (Litt.: P.
Storgaard-Pedersen, »Bidrag til H.
Herreds Historie og Topografi« [Ringkøbing
1896]).
H. W.
Hind, den pers. Betegnelse for Indien.
Sind kaldes spec. de vestlige Egne om
Indus-floden. Perserne bruger ofte »Hind og Sind«
for at betegne hele den ind. Halvø.
A. C.
Hind [ha^ind], John Russell, eng.
Astronom, f. 12. Maj 1823 i Nottingham, d. 23. Decbr
1895 i Twickenham, begyndte allerede i 16
Aars Alderen at skrive astronomiske Opsatser
i Nottingham Journal, blev 1840 ansat ved den
magnetiske og meteorologiske Afdeling af
Greenwich-Observatoriet og 1844 ved Bishop’s
Privatobservatorium i Regents Park i London.
Her gjorde han de Opdagelser, som bragte
hans Navn til fjerne Egne, idet han fandt 10
ny Asteroider, 3 Kometer, 1 ny Stjerne og en
variabel foruden fl. Stjernetaager og modtog
herfor Guldmedaille fra Royal Society, Royal
Astronomical Society, fra Kongen af Danmark,
6 Gange Lalande-Medaillen foruden en af det
fr. Akademi slaaet Medaille 1869 i Anledning
af Opdagelsen af 100 Asteroider. 1853 blev H.
Superintendent for Nautical Almanac og stod
i denne Stilling til 1891. I Fagskrifter har H.
publiceret talrige Observationer og
Beregninger af Planeter, Kometer, foranderlige
Stjerner etc. og tillige skrevet enkelte mindre
Værker om Kometer, Solsystemet o. s. v.
J. Fr. S.
Hindar-Fjeld, det Luefjeld, hvor Valkyrien
Sigrdriva sover Tryllesøvn, stukket med
Søvntorn af Odin, indtil Sigurd
Faavnesbane vover at ride gennem Luerne og vække
hende.
H. El.
Hindborg, Herred i det mellemste
Nørrejylland, det sydøstligste og mindste i Salling,
Viborg Amt, grænser mod NØ. til Nørre og
Harre, mod V. til Rødding Herred, mod S. til
Ringkjøbing Amt (Ginding Herred) og Fjends
Herred og mod Ø. til Limfjorden (Skive Fjord).
Dets største Udstrækning fra N. til S. er c. 15
km; fra V. til Ø. er det bredeste St. c. 11 km.
Det er c. 110 km2 (11025 ha), og havde 1. Febr
1916 med Købstaden Skive 11256, uden den
5540 Indb. (1801: 2274, 1860: 3157, 1880: 4107,
1901: 4304), ɔ: c. 50 paa 1 km2, altsaa efter
jydske Forhold ret godt befolket. Overfladen
er gennemgaaende et jævnt, bølgeformet
Plateau paa c. 30 m’s Højde (højeste Punkt er
Bavnehøj, 34,5 m) med Lavninger langs de
smaa Vandløb, særlig paa Syd- og
Nordøstgrænsen; de muldrige og sandede Jorder, med
en Blanding af Ler, er temmelig frugtbare, det
er Amtets frugtbareste Herred, c. 10 ha paa 1
Td. Hartkorn i Gennemsnit. Det er næsten
blottet for Skov. Se i øvrigt Salling. Af
Arealet var 1912 c. 5140 ha besaaede (1917:
4860), 4570 Græsgang, Eng og Brak, 132 Skov
og Plantage og 1200 ubenyttede. Der var 1919
1647 Heste, 9315 Stkr Hornkvæg, 2229 Svin og
2444 Faar (i 1914 henh. 1542, 10159, 8367 og
2701). Herredet er delt i 10 Sogne, desuden
Købstaden Skive; det samlede Hartkorn var
1905 1083 Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse
var 1916 929. I gejstlig Henseende udgør det
eet Provsti med Sallings andre tre Herreder
under Viborg Stift, i verdslig Henseende hører
det under Skive Købstad og Sallinglands
Herreders Retskreds. — H. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Hærnburghæreth (Hærn
ɔ: Freja), 1407: Høneborgh, hørte i
Middelalderen til Sallingsyssel, senere til Skivehus
Len og fra 1660 til Skivehus Amt, indtil det
1794 lagdes ind under Viborg Amt.
H. W.
Hindbær, no. Bringebær (Rubus idæus
L.), Art af Slægten Rubus (s. d.), med oprette,
buskagtige og indtil 2 m høje Aarsskud og dels
5-koblede, dels 3-koblede Blade. Blomsterne
er hvide og Frugterne røde eller sjældnere
gule. Af Hindbærsorter kan anbefales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
