- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hinna, John Bernhard Jonassen - Hinnerup - Hinnerup Aa - Hinnom - Hinnøen - Hinojosa del Duque - Hinrichsen, Lorenz Vilhelm - Hinrichs'ske - Hinschius, Franz Carl Paul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Friluftsstudier særlig i den Egn, hvor han var
opvokset paa Jæderen. Han har dog stundom
ogsaa malet Genre og Portræt, men mest
Landskab, ofte med Figurer. Han rejste 1900 med
Statsstipendium til Paris, hvor han studerede
paa forsk. private Akademier, og 1901 atter
med Stipendium til Italien og Sydtyskland. Han
har senere boet paa sin Fædrenegaard H. paa
Jæderen, som han driver ved Siden af sin
Kunst, og denne Egn med sin melankolske og
dog afvekslende Natur er fremdeles det
Hovedmotiv, han behandler med stor koloristisk
Styrke og med fin Sans for Karakter og
Landskabsstemninger. Særlig Aftenen med varm og
kraftig, stundom noget grel, Virkning af
nedgaaende Sol. Han har jævnlig udstillet paa Statens
Udstillinger i Kria siden 1895, paa
Paris-Udstillingen 1900 (prisbelønnet) og paa
Sthlm-Udstillingen 1904. Et udmærket Billede har
han i Kunstmuseet i Kria, og han har solgt til
Kunstforeningerne i Trondhjem og Bergen.
C. W. Sch.

Hinnerup (Hinnerup-Broby),
voksende Stationsby i det østl. Nørrejylland,
Aarhus Amt, Sabro Herred, Haldum Sogn, c. 15
km NV. f. Aarhus i den østl. Udkant af
Frijsenborgs Skove, havde 1. Febr 1916 138 Gaarde
og Huse og 612 Indb. (1906: 451); der er bl. a.
Skole, Mellem- og Realskole, Gæstgiveri, mange
Handlende og Haandværkere, Mejeri,
Ostefabrik, Trævarefabrik, Ølbryggeri og Station
paa den østjydske Længdebane. Ved Stationen
er der Mindesmærke med Bronzebuste af
Frederik VII (Bissen), rejst 1869.
H. W.

Hinnerup Aa, lille Vandløb, men det største
i Salling, Nørrejylland; den løber mod N. og
falder ud i Limfjorden over for Fur.
H. W.

Hinnom, t fuldstændig gê bên (eller be)
hinnom, »H.’s Søn(ner)s Dal«, Dalen S. f.
Jerusalem, hvorigennem Vejen gaar til Bethlehem,
nu wadi er-rababe. Her laa Tofet, hvor der
i visse Perioder bragtes Børneofre. Deraf
Gehenna (s. d.).
J. P.

Hinnøen er Norges største Ø; beliggende
omtr. paa 68° 30′ n. Br. har den et Areal af
2095 km2 og hører dels til Nordlands, dels til
Troms Fylke. Paa Østsiden skilles den ved
Tjeldesund fra Fastlandet; mod N.
grænser den til Vaagsfjord, Topsund og
Andfjorden, hænger ved Risøsund
næsten sammen med den N. f. liggende Andø
og danner derpaa Østsiden af
Sortlandsundet, Hadselfjorden og
Raftsundet. Mod S. støder den til
Vestfjorden. I geografisk Henseende udgørende den
inderste af Lofotens Øgruppe har den samme
topografiske Beskaffenhed, høje, bratte
Fjeldtinder med mellemliggende, dybe Dale, i
Reglen Fortsættelse af de dybt indgaaende Fjorde.
Skærende sig ind baade fra Nordsiden og
Sydsiden møder de hverandre paa fl. St. i korte,
lave, med Indsøer fyldte Eid, hvorved Øen
deles i fl. isolerede Dele. Øens Indre er i den
vestlige og sydlige Del særdeles sønderrevet
og Fjeldsiderne stejle og med liden Vegetation;
derimod er den østlige og nordlige Del lavere,
skovbevokset og velbebygget, navnlig i
Kvædfjord og Trondenæs Herreder, samt langs
Tjeldesund. Paa Nordøstsspidsen ligger
Harstad By.
(J. F. W. H.). M. H.

Hinojosa del Duque [inå’*kåsaæl-’ðukæ],
By i det sydvestl. Spanien, Prov. Cordoba,
ligger 75 km NNV. f. Cordoba. (1900) 10700 Indb.

Hinrichsen, Lorenz Vilhelm, dansk
Landskabsmaler, f. i Kbhvn 4. Jan. 1865,
Student 1883, cand. phil. 1884, studerede ved
Akademiet fra 1884, i Paris 1890—91. Har fra 1888
nogenlunde regelmæssigt udstillet Landskaber,
oftere i ret stort Format og som Regel med
sjællandske Motiver. Han har Sans for det
storladne og vide i Motivet, og for den
kompositionelle Holdning; hans Farve er
gennemgaaende ret lys, med stærk Anvendelse af gult og
blaat. Akademiets Aarsmedaille fik han 1901
for »Enebærkrat ved Tisvilde« og 1911 for
»Bygevejr«.
P. J.

Hinrichs’ske Boghandel i Leipzig,
grundlagt 1791 af A. L. Reinicke, der 5 Aar
efter gik i Kompagni med sin senere Svoger
Joh. Conrad Hinrichs, som 1800
overtog Boghandelen for egen Regning. Efter H.’s
Død 1813 fortsattes Firmaet af hans Enke, som
1819 optog sin Nevø Chr. Fr. A. Rost (d.
1856) som Deltager, og efter hendes Død (1840)
blev R. Eneindehaver. Nuværende Ejer er
Gustav R., som overtog Firmaet (1918) efter sin
Fader C. F. Adolph R. Firmaet har særlig
gjort sig fortjent af tysk Bibliografi ved
Udgivelse af fortræffelige Bogkataloger
(Femaarskataloger fra 1856, Halvaarskataloger fra 1797,
ugentlige Fortegnelser fra 1842) og udfoldet en
betydningsfuld Virksomhed paa Geografiens og
Ægyptologiens Omraade.
J. L. L.

Hinschius [’henskios], Franz Carl Paul,
tysk Retslærd, f. 25. Decbr 1835 i Berlin, d. smst.
13. Decbr 1898, 1855 Dr. jur., 1859 Privatdocent
i Berlin, 1863 Prof. extraord. i Halle a. S.,
1865 i Berlin, 1868 Prof. ord. i Kiel, 1872 i
Berlin, hvor han tillige 1872—76 arbejdede i
Kultusministeriet. Udrustet med en sjælden
Forening af praktisk Sans og videnskabelig
Forskerevne, i Besiddelse af en enestaaende
Lærdom og vældig Arbejdskraft blev H., der var
Elev af Aem. L. Richter, en af 19. Aarh.’s
største Kirkeretslærere; hans Hovedværk, det
gigantiske, men ufuldendte »Das Kirchenrecht
der Katholiken und Protestanten in Deutschland«
(I 1869, II 1878, III 1883, IV 1888, V 1895,
VI 1. Afd. 1897) udvikler paa en hidtil ikke
overtruffen Maade den kat. Kirkerets Historie
og Dogmatik. Allerede hans tidligere Arbejder
»Das landesherrliche Patronatrecht gegenüber
der katholischen Kirche« (1856), den
mesterlige Udg. af Decretales Pseudo-Isidorianae et
Capitula Angilramni
(1863), »Die Stellungen der
deutschen Staatsregierungen gegenüber den
Beschlüssen des vaticanischen Koncils« (1871), »Die
päbstliche Unfehlbarkeit und das vatikanische
Koncil« (1878 og andre) havde henledt den
videnskabelige Verden og den preussiske
Kulturminister Falk’s Opmærksomhed paa
ham. I Udarbejdelsen af de kirkepolitiske
Love af 1873 og 1875 havde han
væsentlig Andel, og han offentliggjorde en Rk.
kommenterende Udgaver af de vigtigste
kirkeretlige Love. Foruden en Rk. Afh.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free