Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hiram ell. Huram - Hiranyagarbha - Hiranyakacipu - Hiranyaksha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidig af David og Salomo, og som desuden
nævnes af to fønikiske Historieskrivere,
Menandros og Dios, af hvilke Josefos har bevaret
et Par smaa Uddrag. Iflg. 1. Kong. 5 sendte
H. Salomo Cedertræ til Bygning af Tempelet
i Jerusalem o. a. Bygninger og lod duelige
Haandværkere gaa fra Fønikernes Land til
Jerusalem; til Gengæld overlod Salomo ham
20 Landsbyer i Galilæa. Iflg. 2. Samuel 5, 11
og 1. Krøn. 14 havde allerede David faaet
Cedertræ m. m. fra H. En senere Konge H.
omtales af Assyrerne, og i et Uddrag af de
ovennævnte Historieskrivere hos Josefos
nævnes en endnu senere Konge H. i Tyros, som
var afhængig af Babylonierne. En fønikisk
Kunstner, som udførte Bronzearbejder for
Salomo og var den egl. Leder af Tempelets
kunstneriske Udstyrelse, hed ligeledes H. (se
1. Kong. 7 og 2. Krøn. 4). Paa det sidste Sted
kaldes H. ogsaa Huram-Abi.
V. S.
Hiraṇyagarbha (»Guldfosteret«) optræder i
10. Bog af Ṛigveda som den, der opstod »i
Begyndelsen«; straks da han var født, var han
det tilblevnes eneste Herre; han opholder
Jorden og Himmelen; han er den, der giver Sjæl
og Styrke, den, hvis Bud alle Guder lyder;
Død og Udødelighed er hans Skygge; han er
fra Arilds Tid Verdens Konge og Hersker over
alt levende; Snebjergene, Havet, Himmelegnene
etc. er Aabenbaringer af hans Storhed o. s. v.,
aabenbart i bevidst Modsætning til en ældre
Hymnes Skildring af Indra. Navnet H.
stammer utvivlsomt fra Agni’s (Ildens) Fødsel af
Vandene, og han synes endnu ikke helt løst
fra denne sin Oprindelse, naar det hedder:
»Fordi de vældige Vande udbredte sig alle
Vegne, da de bar Fosteret og frembragte Ilden
(Agni), derfor opstod Gudernes Liv (ɔ: H.) ene
(i sit Slags), han som p. Gr. a. sin Storhed helt
overskuede Vandene, da de bar Daksha og
frembragte Ofret, og som var den eneste (egl.)
Gud iblandt Guderne«; men det er i alt Fald
et Forsøg paa at gaa bag ved Polyteismen og
indeholder Spirerne til den senere
Spekulations mere monoteistiske Opfattelse. Han
optræder i hele Hymnen som en omspurgt
(ukendt) Gud, indtil han i de sidste Vers
ligefrem tiltales med Navnet Prajāpati
(»Skabningens Herre«) og anraabes om at opfylde de
Ønsker, som har foranlediget Offeret, og
skænke de Ofrende Rigdomme. En modificeret
Form af det spørgende Pronomen (Ka) blev
derfor senere et Navn paa Prajapati. Ogsaa
senere er H. et Navn paa det første Væsen,
normalt Brahmán (evt. identisk med
Agni, Buddhi, Sjælen i Drømmetilstanden
m. m.).
(S. S.). D. A.
Hiraṇyakaçipu (»Guldtæppe«), i den indiske
Sagnhistorie en Daitya (s. d.), Broder til
Hiraṇyāksha. H. hengav sig i Kṛita-Yuga (se
Brahmanisme, S. 812) i 11500 Aar til
Spægelser, hvorved han opnaaede af Brahmán
(ell. Çiva) at bekæmpe Indra i 100 Mill. Aar,
at blive Verdens Herre og ikke at kunne
dræbes af noget Vaaben ell. af Guder, Daitya’er,
Ṛishi’er etc.; han havde tillige af Vismanden
Urva faaet et Vaaben, som bestod af Essensen
af Havilden (Aurva), og som brændte uden
Næring og ikke kunde slukkes af nogen anden
Ild. H. overvandt nu Guderne, tog Bolig i
Himmelen (Svarga), blev hovmodig og plagede
Eneboerne og alle Væsener, lod kun
Daitya’erne nyde godt af Ofringerne og udelukkede
Guderne derfra (andre St. skildres han som
from og retfærdig). Tilsidst kom Vishṋu til
ham i hans prægtige af Viçvakarman byggede
Palads paa Himalaja; H.’s Søn Prahlāda saa
Faren, og uhyggelige Jærtegn tydedes af Çukra
som Varsler om hans Død. I Vishṋu-Puraṇa er
Prahlāda en from Vishṋu-Dyrker, hvem
Faderen forgæves søger at ombringe, da Tanken
paa Vishṋu (Kṛishṇa) beskærmer ham.
Vishṋu paatager sig Skikkelse af en »Mandløve«
(Narasiṃha, halvt Menneske og halvt Løve,
Vishṋu’s fjerde Avatāra) og sønderriver H., idet
han f. Eks. pludselig kommer ud af en Søjle,
i hvilken han havde været skjult. H.’s
fornemste Søn var Mandara, som af Çiva fik Magt til
at bekæmpe Indra i 100 Mill. Aar. Fra H.
nedstammer Daitya-Fyrsten Nikumbha, Fader
til Sunda og Upasunda. H. selv
genfødtes som Rāvaṇa og senere som
Çiçupāla, og Vasudeva’s og Devakī’s 6 første
Sønner var Genfødelser af Sønner af H.
(S. S.). D. A.
Hiraṇyāksha (»Guldøje«), i den indiske
Sagnhistorie en Daitya, Broder til
Hiraṇyakaçipu; han hensættes til Kṛita-Yuga i den nuv.
Kalpa (Vārāha-Kalpa, se Brahmanisme,
S. 812) og bliver dræbt af Vishṋu i dennes
tredje Avatāra ɔ: som Vildsvin (varāha). Der
er dog ogsaa Fremstillinger af
Vildsvin-Avatāra’en, hvori H. ikke forekommer. Anledningen
til denne Avatāra var, at Jorden var helt
oversvømmet af Havet ell. var sunket 100 Yojana’er
(ell. ned til Underverden, Pātāla), og Vishṋu
(opr. Brahmán) paatog sig Skikkelse af et
Vildsvin og løftede den op paa sin ene
Hugtand og fik den til at flyde paa Vandet, hvilket
H. vilde hindre ham i. Grunden til, at Jorden
var kommet i denne uheldige Stilling,
fremstilles temmelig forsk.; snart er det, fordi
Embedet som Dødsgud (Yama) i Kṛita-Yuga
besørgedes af »den gamle Urgud« (ādi-deva,
formodentlig Brahmán), men denne undlod at
dræbe de levende Skabninger, som nu formerede
sig saa stærkt, at Jorden ikke kunde bære dem;
snart er det en partiel Verdensundergang
(naimittika-pralaya, se Brahmanisme, S. 812);
snart er det Bjergene, som trykker Jorden ned;
ell. dengang da Bjergene havde Vinger, fløj de
til Asura’ernes Land mod V. (som regeredes
af H.), dukkede ned i en Sø og fortalte
Asura’erne om Gudernes Verden, hvorved Asura’erne
fik Lyst til at angribe Guderne, som ikke kunde
staa sig, før Vishṋu i Skikkelse af et Vildsvin
med sin Diskus (cakra) afhuggede H.’s Hoved,
hvorefter Indra afhuggede Bjergenes Vinger
undtagen Mainaka’s (her omtales det altsaa
ikke, at Jorden var sunket; Bjergene nævnes
forøvrigt i de fleste Beretninger, om end ikke
som Grund til Jordens Synken). Vishṋu’s
Vildsvineform bestod af Veda-Ofringerne. H. skal
i en tidligere Tilværelse have været Vishṋu’s
Dørvogter i Vaikuṇṭha og iflg. en Forbandelse
være bleven genfødt som en Daitya.
(S. S.). D. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
