Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hizkija - Hjadninge-Kampen - Hjald - Hjallerup - Hjallese - Hjalmar - Hjalmgunnar - Hjalprek - Hjaltalín, Jón Jónsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa en Koalition i Stand mellem H. og
fønikiske og filistæiske Smaakonger. Hovedrollen
spillede mod N. Tyrus under Kong Luli og
Sidon, mod S. Asqalon. Kongen af Eqron, Padi,
som ikke vilde være med, gik det ilde. I
Jerusalem optraadte Jesaja imod denne Politik og
holdt nogle flammende Taler mod Forbundet
med Ægypten (Jes. 30 ff.). Sinacherib skaffede
hurtig Fred. mod Ø., vendte sig mod de
fønikiske Stæder og drog derfra hærgende ned ad
den filistæiske Kyst. Ved Altaqu slog han en
Hær af de allieredes Tropper og vendte sig
derpaa mod Juda. Han beretter, at han indtog
judæiske Byer, som han gav andre Fyrster,
indespærrede H. i Jerusalem som en Fugl i et
Bur og modtog en vældig Tribut af ham.
Herom har Kongebogen tre forsk. Beretninger, der
tilsammen ikke giver noget helt klart Billede.
Efter den ene sender H. Bud til Kongen i
Lakish og tilbyder ham en Tribut, som
Storkongen nærmere bestemmer til 300 Talenter
Sølv og 30 Talenter Guld (2. Kg. 18, 13—16).
Den anden lader Kongen sende Rabshaqe fra
Lakish for at opfordre Folket til Overgivelse,
men Jesaja styrker H.’s Mod ved at sige, at
Assyrerkongen skal faa et Budskab, der
tvinger ham til at vende hjem til sit Land, hvor
han skal dræbes (2. Kg. 18, 17—19, 8). Iflg. 2.
Kg. 19, 9—37 nærmede Ætioperkongen Tirhaqa
sig, da Assyrerkongen sendte Bud med
Opfordring til Overgivelse. Jesaja erklærer, at det
ikke skal lykkes ham at komme ind i
Jerusalem. Samme Nat fældede Jahve’s Engel 185000
Mand i Assyrerlejren, og Kongen drog bort og
blev dræbt. Hermed stemmer Herodot, der
fortæller (2, 141) at »Markmus« ødelagde Hæren;
dette synes nemlig at betegne Pest. Det ser
altsaa ud, som om H. nok har betalt Tribut,
men Assyrerne maatte trække sig tilbage uden
at indtage selve Jerusalem. Men de virkelige
Aarsager dertil er ikke klare. Det var 701.
I Forbindelse med H.’s krigerske Politik
staar hans Byggeforetagender. Han byggede en
ny Mur om Jerusalems nordlige Parti og
sikrede Byens Vandforsyning ogsaa under
Belejring, ved at hugge en Tunnel ind til Siloah
fra Gihonkilden (s. d.). Under H. optraadte
Jesaja, hvis politiske Taler ovf. er omtalt.
Han advarede bestandig mod at stole paa
politiske Forbund, idet Frelsen skulde komme fra
Israels Gud. Assur og Ægypten skulde begge
forgaa, men Israel genopstaa. Baade Jesaja og
den samtidige Mika giver et mørkt Billede af
de sociale og moralske Forhold paa denne Tid:
de Rige lever i Vellevned og undertrykker de
Fattige paa uredelig Vis. H. skal have foretaget
en Kultusreform, idet han fjernede
Kobberslangen fra Templet og nedbrød
forskellige Offerhøje, altsaa lgn. Foranstaltninger,
som senere med mere Virkning gennemførtes
af Josija (2. Kg. 18—20; Jes. 36—39). (Litt.:
Buhl, »Israels Historie« V, S. 280—90; R.
Kittel, »Geschichte des Volkes Israel«, 2 Bd,
3. Opl. [Gotha 1917], S. 546—70).
J. P.
Hjadninge-Kampen (oldn. Hjaðningavig),
den evige Kamp mellem Hedin og Hogne, se
Hilde-Sagnet. Hjadninger betyder Hedin’s
Slægt ell. Folk; i tysk Heltedigtning kaldes de
Hegelinge, der synes at være ændret fra
Hetelinge; Hedin kaldes i disse Digte for Hetele.
G. K-n.
Hjald, et Dialektord, som paa Jysk bruges
om et Høstænge, paa Fynsk (Hjal) om
Hønsesti, Ræk til Hønsene at sidde paa om Natten.
I den sidste Bet. vil det være kendt fra H. C.
Andersens Eventyr.
G. K-n.
Hjallerup, stor Landsby i Nørrejylland, det
sydøstlige Vendsyssel, Hjørring Amt,
Dronninglund Herred, Dronninglund Sogn, c. 20 km
NØ. f. Aalborg ved Aalborg—Sæby-Vejen, hvor
Asaa-Vejen støder til, havde 1. Febr (1916) 96
Gaarde og Huse og 498 Indb. (1906: 329). Byen
har bl. a. Filialkirke, Skole, Missionshus,
Sparekasse, Kro, Markedsplads med Hestemarkeder
(nogle af de største i Landet, indtil c. 1744
holdte ved Hundslund), Købmandshandel,
Mølle, Andelsmejeri, Maltgøreri, Maskinsnedkeri,
Maskinværksted m. m. samt Postkontor,
ligesom den er Sessionssted.
H. W.
Hjallese (gl Form: Hjelløse,
Hjalløsze), voksende Stationsby i det indre Fyn,
Odense Amt, Odense Herred, Dalum Sogn,
c. 5 km S. f. Odense, havde 1. Febr (1916) 71
Gaarde og Huse og 597 Indb. (1906: 294). I
Byen findes bl. a. Skole, Missionshus,
Forsamlingshus, den 1886 oprettede Dalum
Landbrugsskole (en Fortsættelse af den af Kold
1862 oprettede Dalum Højskole),
Landbrugsmuseum, Forsøgslaboratorium,
Afholdssanatoriet »Stormly« (oprettet 1899),
Elektricitetsværk, Andelsmejeri, Købmandshandel,
Benskæreri, Cikorietørreri m. m. samt Station paa
Odense—Svendborg-Banen. I H. Kirke, som var
Sognekirke, indtil den efter Reformationen blev
nedrevet, hyldede den fynske Adel Christian
III som Konge 9. Juli 1534, faa Dage efter
Mødet i Rye.
H. W.
Hjalmar (den Hugprude ɔ: modige),
nordisk Sagnhelt. Han bejlede til
Upsalakongens Datter Ingeborg, hvis Kærlighed han
havde vundet, men maatte gaa i Holmgang med
de 12 Arngrimsønner, Angantyr og hans
Brødre, der paa Broderen Hjørvard’s Vegne
samtidig bejlede til Ingeborg. Han faldt her for
Sværdet Tyrfing, men hans Afskedsord til
Ingeborg formede sig som et prægtigt Kvad. Da
Ingeborg fik hans Afskedshilsen og Ring
overbragt, segnede hun død om. — Kvadet findes
bedst i »Hervararsaga«. I Orvarodd’s Saga
skildres H.’s Kampe og Eventyr sammen med
Fostbroderen Orvarodd.
G. K-n.
Hjalmgunnar, Sagnkonge, som Valkyrien
Sigerdriva fældede, skønt Odin havde lovet
ham Sejr.
H. El.
Hjalprek, Sagnkonge, Sigurd Faavnesbane’s
Plejefader; vistnok en Genspejling af den
frankiske Konge Chilperik (561—84). De tyske
Digte om Didrik af Bern omtaler en Helferich,
der vistnok hører sammesteds hen.
G. K-n.
Hjaltalín [’hjaltalin], Jón Jónsson, isl.
Læge (1807—82), Student 1830, tog kirurgisk
Eksamen i Kbhvn 1837, med. Eksamen og
Doktorgraden i Kiel 1839. Det flg. Aar studerede
han Spedalskheden paa Island og 1841
Vandkuranstalter i Tyskland, hvorpaa han 1844
grundlagde Klampenborg Badeanstalt, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
