Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stor-H., der svarer til telencephalon, dannes
hovedsagelig af to mægtige, nærmest
ægformede Legemer, H.-Hemisfærerne, der dækker
over H.-Stammen, som de hænger sammen
med gennem Synshøjene, medens de indbyrdes
er forbundne ved H.-Bjælken (corpus
callosum), som danner en svær Bro mellem de to
Hemisfærer. Den forreste Del af hver
Hemisfære kaldes Pandelappen (lobus frontalis), den
midterste Isselappen (lobus parietalis); den
bageste Nakkelappen (lobus occipitalis); fra
Undersiden springer et yderligere Afsnit,
Tindingelappen (lobus temporalis) frem, adskilt
fra Pandelappen ved en dyb Fure, fissura
Sylvii; i Bunden udbreder denne Fure sig over
en lille Fremhvælving, insula Reilii, der
saaledes er dækket af Tindinge- og Isselappen.
Stor-H.’s Overflade er indskaaret af en
Mængde Furer (sulci), der adskiller de forsk.
bugtede H.-Vindinger (gyri). Den største af disse
Furer er sulcus Rolandi, der er rettet nedefra
fortil opefter bagtil saaledes, at de to sulci
Rolandi mødes foroven.
Lille-H. (cerebellum), der ligger under
Stor-H.’s Nakkelapper, over den forlængede Marv
og H.-Broen, bestaar ligeledes af to Hemisfærer,
der paa Oversiden er flade, paa Undersiden
hvælvede og indbyrdes forbundne ved et
skiveformet Midterparti. Lille-H.’s Overflade er
ligesom Stor-H.’s indskaaret af Furer, men disse
er forholdsvis langt dybere og de
mellemliggende Vindinger smallere. Paa Snit gennem
Lille-H.’s Midterparti fremkommer herved en
træagtig grenet Figur, man i gl. Dage kaldte
livstræet (arbor vitæ). Lille-H. er ved forsk.
brede Stilke forbunden med H.-Broen og den
forlængede Marv.
Den Hulhed, der i Fosterlivet strækker sig
gennem hele H.- og Rygmarvsanlægget,
udvider sig i Udviklingens Løb nogle Steder,
medens den andre Steder bliver relativt snæver.
I Rygmarven bliver denne saakaldte
Centralkanal oftest lukket helt til. I den forlængede
Marv udvider den sig til en flad Hulhed, 4.
Ventrikel. Fra denne gaar en tynd Kanal,
aquæductus Sylvii, gennem H.-Broen ind under
Firhøjene og udvider sig derpaa til et andet
Hulrum, 3. Ventrikel, som til Dels ligger
mellem de to Synshøje. Gennem en lille Aabning
paa hver Side, foramen Monroi, staar 3.
Ventrikel i Forbindelse med de to Side ventrikler,
der danner aflange vingeformede Hulrum i
Stor-H.’s Hemisfærer.
H. er paa sin ydre Overflade beklædt med 3
Hinder (meninges), der ligger uden paa
hinanden. Den inderste af disse, pia maler, ligger
tæt op til H.’s Overflade og strækker sig ind i
alle Furerne. Den midterste Hinde,
Spindelvævshinden, arachnoidea, ligger uden paa pia,
men trænger ikke ind i Furerne, saaledes at
der mellem disse to Hinder ligger et udbredt
spalteformet Hulrum, Subarachnoidealrummet.
Et langt mindre Hulrum, Subduralrummet,
adskiller arachnoidea fra den yderste H.-Hinde,
der som Modsætning til de to inderste bløde
Hinder kaldes den haarde H.-Hinde, dura
mater; den er betydelig tykkere end de andre,
danner ligesom en Pose omkr. hele H. og
ligger med sin Yderside tæt op til Kranievæggens
Inderside. Dura mater sender et lodret stillet
Blad (falx cerebri) ind mellem den øverste Del
af de to Hemisfærer; et andet Blad (tentorium
cerebelli) skærer sig ind mellem Stor- og
Lille-H. Ved Sammenstødsstedet mellem disse Blade
og selve dura mater løber store Blodaarer, de
saakaldte sinus. Subarachnoideal- og
Subduralrummene staar gennem nogle Aabninger ind
til 4. Ventrikel i Forbindelse med
H.-Ventriklerne. Alle disse Hulrum er opfyldt af en klar
Vædske, Cerebrospinalvædsken (s. d.), som
rimeligvis afsondres af plexus chorioideus,
nogle grenede kirtelagtige Dannelser, der
udgaar fra Væggene i H.-Ventriklerne.
H. faar sin Blodforsyning gennem 4 store
Pulsaarer, der paa H.’s Underside er
forbundne til en Ring. Blodafløbet sker gennem
Blodaarer, der tildels staar i Forbindelse med de
omtalte sinus. Fra H.’s Underside udspringer
12 Par H.-Nerver, af hvilke de første 2 Par
ikke er egl. Nerver, men særligt udviklede
H.-Dele. H.-Nerverne er flg.: 1) Lugte-Nerven,
nervus alfactorius; den bestaar af en trekantet
Stilk (tractus olfactorius), paa Enden af
hvilken der sidder en lille Opsvulmning (bulbus
olfactorius). 2) Syns-Nerven, nervus opticus;
de to Synsnerver forbinder sig med hinanden
i en Krydsning (chiasma opticum), hvorfra to
Strenge (tractus opticus) gaar hen til H. 3)
Øjets Bevæge-Nerve, nervus oculomotorius. 4)
Bevæge-Nerven til Øjets Trissemuskel, nervus
trochlearis. 5) Ansigtets Føle-Nerve og
Tyggemusklernes Bevæge-Nerve, nervus trigeminus;
denne gaar fra H. hen til en Nerveknude,
ganglion gasseri, og spaltes derpaa op i 3
Grene. 6) Øjets Udadbevægemuskes-Nerve,
nervus abducens. 7) Ansigtets Bevæge-Nerve,
nervus facialis. 8) Høre-Nerven og
Ligevægts-Nerven, nervus acusticus og vestibularis. 9)
Smags-Nerven og Tungens og Svælgets
Føle-Nerve, nervus glossopharyngeus. 10) Nervus
vagus, en Nerve, der forgrener sig til Struben,
Luftrøret, Lungerne, Hjertet og
Underlivsorganerne. 11) Nervus accessorius, der bevæger
visse Hals- og Skuldermuskler. 12) Tungens
Bevæge-Nerve, nervus hypoglossus.
H.’s Substans bestaar af to Hoveddele, den
graa og den hvide Substans; den graa er
opbygget af Nerveceller, den hvide af
Nervetraade (se Nervesystem). Den graa
Substans danner det yderste Lag af Stor-H.’s og
Lille-H.’s Vindinger (H.-Barken,
Corticalsubstansen; i denne findes dog en hvidlig
Stribe, Gennaris Stribe); endvidere danner den
en Rk. smaa Kerner, hvorfra H.-Nerverne
udspringer; de solideste Masser af graa Substans
er nogle store »Ganglier«, af hvilke de
væsentligste er Synshøjene, Mandelkernen,
Halekernen og Linsekernen; endelig findes fl.
mindre Ophobninger som den saakaldte claustrum
udenfor Linsekapselen og substantia nigra over
pedunculi. Den øvrige Del af H. bestaar af
hvid Substans, som bl. a. under H.-Barken
danner et stort Lag, der kaldes corona radiata;
et andet Lag om Linsekernen kaldes
Linsekapselen. H.-Bjelken bestaar kun af hvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
