Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjernesvulst - Hjernesyfilis - Hjernesygdomme - Hjernetrombose - Hjernetryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sted, hvor Centrer ell. Baner for Bevægelse
ell. Sansning findes, kan den frembringe
Lamhed (oftest halvsidig) ell. Følelsesforstyrrelser,
Usikkerhed af Bevægelser, Taleforstyrrelser,
Indskrænkning af Synsfeltet. Svulster i
Lillehjernen giver bl. a. stærk Svimmelhed og
usikker, tumlende Gang. Svulster paa Hjernens
Underside kan give Skelen, Ansigtssmerter,
Skævhed af Ansigtet, Døvhed. Egentlige
sjælelige Forstyrrelser spiller en mindre
fremtrædende Rolle bortset fra Sløvhed og
Fortumlethed. Ved fortsat Vækst vil H. give udbredte
Lammelser, dyb Sløvhed og Blindhed; tilsidst
indtræder Døden.
Behandling af H. har i nogle, men kun et
Mindretal af Tilfælde givet Helbredelse. Det
kan ved moderne Undersøgelsesmetoder ofte
lykkes at bestemme H.’s Sæde ret nøjagtigt,
og i saadanne Tilfælde kan H. undertiden
fjernes helt ved Operation. Selv om Svulsten ikke
kan fjernes, kan der dog ofte bringes
Patienten stor Lindring for Hovedpine og
Svimmelhed, tillige kan Udviklingen af Blindhed
forhindres ved den saakaldte dekompressive
Trepanation, en Operation, hvorved der laves en
Aabning i Hjerneskallen og denne Aabning igen
bedækkes med Hud; herved nedsættes
Hjernetrykket. I den senere Tid har man forsøgt
Behandling med Røntgenbestraaling; der er
endnu Diskussion, om det hjælper eller ikke
(Litt.: Viggo Christiansen,
»Hjernesvulster« [Kbhvn og Kria 1917];
Lewandowsky, »Handbuch der Neurologie«, 3. Bd
[Berlin 1912]).
K. H. K.
Hjernesyfilis er en Betændelse i Hjernen
og dens Hinder, fremkaldt af Syfilismikroben,
spirochæte pallida. Denne Betændelse kan
optræde under forsk. Former. En Særstilling bl.
disse indtager den saakaldte dementia
paralytica (s. d.), idet denne sædvanligt først
optræder 10—15 Aar efter den syfilitiske Infektion,
er udbredt over hele Hjernen og er forholdsvis
upaavirkelig af antisyfilitisk Behandling. I
Modsætning til denne saakaldte sensyfilitiske
ell. parasyfilitiske Hjernelidelse optræder de
andre Former af H. oftest et ell. faa Aar efter,
at Infektionen har fundet Sted, men de kan
ganske vist ogsaa komme senere. De vigtigste
af disse Former er flg.: 1) Tilfælde, der
væsentlig skyldes en Betændelse af Karvæggene
(endarteriitis), hvorved der kan komme
Tillukning af vedk. Kar. Følgen heraf er, at de
Hjernepartier, der forsynes med Blod af disse
Kar, gaar til Grunde, der kommer herved
Billedet af en Apopleksi, en akut opstaaet
halvsidig Lamhed, ofte ledsaget af
Taleforstyrrelser, Synsforstyrrelser ell. Usikkerhed af
Bevægelser. 2) Tilfælde, hvor der dannes en ell.
fl. af de saakaldte gummata (Gummiknuder),
begrænsede betændelsesagtige Knuder i
Hjernesubstansen; det Sygdomsbillede, denne gummøse
Form af H. frembyder, ligner meget det, man
finder ved Hjernesvulster (s. d.). 3) Den
syfilitiske Basalmeningitis er en Betændelse, der
særlig er begrænset til Hinderne paa Hjernens
Underside; den fremkalder, foruden Lidelse af
visse Hjernepartier, særlig Lidelse af
Hjernenerverne og kan derved medføre
Øjenmuskellammelser, Ansigtsskævhed, Blindhed, Døvhed,
Følelsesløshed i Ansigtet. I en Del Tilfælde
finder man de 3 Former kombinerede; man kan
ogsaa se Kombination med dementia paralytica
og med Rygmarvstæring. Der kan endvidere
ikke sjælden findes Kombination med syfilitiske
Lidelser af andre Organer.
Afgørelsen af, om en Hjernesygdom er H.,
støtter sig dels paa Paavisningen af visse
typiske Træk i Sygdomsbilledet, dels paa
Oplysninger om, at Patienten tidligere har haft
Syfilis, dels Paavisning af Wassermann-Reaktion
i Patientens Blod og Cerebrospinalvædske.
Udsigterne til Helbredelse er, med Undtagelse af
dem ved dementia paralytica, ganske gode. I
mange Tilfælde kan Symptomerne bringes til
at svinde helt ved energisk antisyfilitisk
Behandling, i nogle Tilfælde efterlades der dog
en vis Defekt, Lammelse, Taleforstyrrelse,
Synssvækkelse, Aandssvækkelse. Behandlingen er i
det væsentlige den samme som ved syfilitiske
Sygdomme i andre Organer,
Kvægsølvpræparater, Jodpræparater, Salvarsan. Endvidere er
det ofte nødvendigt at behandle Lammelserne
med Massage og Elektrisering. (Litt.:
Nonne, »Syphilis und Nervensystem«. 3. Opl.
[Berlin 1915]; Lewandowsky, »Handbuch der
Neurologie«, 3. Bd [Berlin 1912]).
K. H. K.
Hjernesygdomme, se Hjerne.
Hjernetrombose, se Hjerneblødhed.
Hjernetryk opstaar, naar af en ell. anden
Grund det for Hjernen forbeholdte Rum i
Hjerneskallen indskrænkes. Dette sker enten
langsomt ved Udviklingen af Betændelsesvæv
ell. Hjernesvulster ell. hurtigere ved
Blødninger i ell. uden paa Hjernen, hvad enten disse
nu opstaar ved Sprængning af et Hjernekar
p. Gr. a. dettes sygelige Tilstand, især ved
Apopleksien, ell. ved Overrivning af et ellers
sundt Kar, som ved Brud af Hjerneskallen
ell. Knusning af Hjernen. H.’s vigtigste
Symptomer er Lamhederne og Bevidstløshed,
undertiden ogsaa Kramper. Ved større Blødninger
inde i Hjernen kan H. ofte udvikle sig
særdeles hurtig, saa at der opstaar den saakaldte
apoplektiske Insult (se Apopleksi), men
Blødningen og dermed Trykket kan ogsaa
udvikle sig langsommere. Ved Hjerneblødninger
p. Gr. af Hjerneskalsbrud er Udviklingen af
Symptomerne gerne langsommere, saa at
Bevidsthedstabet først kommer senere — i
Modsætning til den øjeblikkelige Indtræden ved
Hjernerystelsen. Efter som Trykket kommer
til at paavirke hele Hjernen ell. kun enkelte
Dele af den, bliver Lammelsen dobbeltsidig ell.
kun indskrænket til den modsatte Side af
Legemet af den, hvor Blødningen optræder
(Hemiplegi), ell. endogsaa begrænset til enkelte
Dele — en Arm, et Ben (Monoplegi), naar kun
en ganske begrænset Del er underkastet
Trykket. Ved langsom Udvikling af H. som ved
Hjernesvulster kan Bevidsthedstabet udeblive
længe, og Lammelserne og Kramper være
meget skarpt begrænsede. — Medens den ved H.
optrædende alm. Lammelse og
Bevidsthedstabet ikke kan lære os noget om, hvor Lidelsen,
den være nu af den ene ell. den anden Art,
har sit Sæde, saa har man efterhaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
