Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjertegræs - Hjertehindebetændelse - Hjertehypertrofi - Hjertekammer - Hjerteklap - Hjerteklemmelse - Hjertekrampe - Hjertelammelse - Hjertelyd - Hjertelæbe - Hjertemuslinger - Hjertenerver - Hjerteneuralgi - Hjertensfryd - Hjertepalpitationer - Hjertepose - Hjerteruptur - Hjerteskiver - Hjerteskjold - Hjerteslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjertegræs, se Briza.
Hjertehindebetændelse, se
Hjertesygdomme.
Hjertehypertrofi, se Hjertesygdomme.
Hjertekammer, se Hjerte.
Hjerteklap, se Hjerte.
Hjerteklemmelse, d. s. s. Angina
pectoris.
Hjertekrampe, d. s. s. Angina
pectoris.
Hjertelammelse, Paralysis córdis, en
pludselig indtrædende Svækkelse ell. fuldstændigt
Ophør af Hjertets Virksomhed, undertiden kun
af forbigaaende Natur, men altid en farlig
Tilstand, som kan indtræde ved forsk. sygelige
Affektioner af Hjertet, og til hvis Bekæmpelse
der i Reglen fordres energisk og hurtig
Indgriben med Anvendelse af stimulerende
Midler, Aareladning. Trods dette er dog Døden
hyppigst Følgen. Ved Svækkelsestilstande af
Hjertet, f. Eks. i Rekonvalescensen efter svære
Sygdomme, særlig ved Difteri, Pneumoni, kan
en lille Anstrengelse, saaledes det, at
Patienten bringes over Engle i Sengen, medføre H.
og Død.
(A. F.). H. I. B.
Hjertelyd, se Hjertetone.
Hjertelæbe (Maláxis Sw.), Slægt af
Gøgeurterne, med en enkelt Art, Sump-H. (M.
paludosa [L.] Sw.), en lille, 5—15 cm høj
Plante med en ved Grunden opsvulmet Stængel,
2—3 ægdannede Blade og en lang, tætblomstret
Klase. Blomsterne er smaa og grønne; Læben
mangler Spore, er uleddet og udelt, spids. Den
vokser i Hedemoser og Klitlavninger mellem
Tørvemos, men er ikke alm., hyppigst i
Vestjylland. I Norge findes den i det sydlige. Den
blomstrer i Juli—August og formerer sig
vegetativt ved Yngleknopper fra Bladenes Spidser.
A. M.
Hjertemuslinger (Cardiidæ), en Fam. af
Muslinger af Dimyariernes Orden ell. — efter
det System, der grundes paa Gællernes
Bygning — af Ordenen Eulamellibranchiata.
Dyrenes Kappe er aaben fortil og forsynet med
Papiller i Randen. Aanderørene er meget korte,
forenede ved deres Grund. Foden, der er lang,
kegleformig og knæbøjet, afsondrer i Alm.
ingen Byssus. De ensformede Skaller er
hjerteformede med bølget Rand og forsynede med
radiære Ribber. Det elastiske Baand sidder
udvendig. Hængslet har i hver Skal 2
kegleformede Kardinaltænder og en forreste og bageste
Sidetand. Kappelinien danner i Alm. ingen
Bugt. — H. er udbredte i alle Have og gaar
undertiden over i Brakvand ell. endogsaa i
Ferskvand. Herved er fl. Arter undergaaede
betydelige Forandringer. Hos nogle i
Aral-Søen, det Kaspiske Hav og Sortehavet levende
Former er Aanderørene saaledes stærkt
forlængede, og Kappelinien forsynet med en Bugt.
Foden er kortere og bredere end hos
Havformerne, og Hængseltænderne langt svagere
udviklede. H. bevæger sig frem i Sæt ved Hjælp
af deres lange, knæbøjede Fod. I Havene omkr.
Danmark og Norge forekommer fl. Arter af H.
af Slægten Cardium. Den almindeligste Art ved
de danske Kyster er Cardium edule L., der
varierer stærkt efter de forsk. fysiske Forhold,
under hvilke den lever. En anden noget større
Form, der er udbredt i Kattegat, Vesterhavet
og langs Norges Kyst, er Cardium echinatum
L., der kan opnaa en Længde af c. 5 cm. Den
kendes let ved, at Skallens radiære Ribber er
forsynede med talrige Pigge. Nær beslægtet
med H. er den uddøde Slægt Cardiola fra Silur
og Devon. Slægten Cardita, hvis Skal ligner
H.’s, staar disse fjernere, hvad der bl. a.
fremgaar af, at Foden hos denne Slægt er
kort, og at Skallens Bukler er rykkede langt
fortil.
(A. C. J.). C. M. S.
 |
| Hjertemusling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
