Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjertesygdomme - Hjertesæk - Hjertesækbetændelse - Hjertesækvattersot - Hjertetone - Hjerteudvidelse - Hjerting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udbredt Arteriosklerose, en Nyrelidelse, men den
kan ogsaa skyldes det forøgede Arbejde, som
skaffes Hjertet ved Overanstrengelse i Form
af svært Arbejde, af Bjergbestigning, ell. ved
at Hjertet faar en forøget Blodmasse at virke
paa, saaledes ved Nydelse i Overmaal af Spise
og navnlig Drikke. I Tyskland har man spc.
paavist en" saadan Hypertrofi hos Øldrikkere,
det saakaldte »Münchener Bierherz«. H. skyldes
ikke alene en Forøgelse i Tykkelse af de
enkelte Muskeltraade, men ogsaa en Forøgelse af
disses Antal. Naar H. antager meget store
Dimensioner, kaldes Hjertet et Oksehjerte
(Cor bovinum). Ved Hypertrofi overvinder
Hjertet det forøgede Arbejde, men
efterhaanden aftager dets Arbejdsevne, og det ender da
som ved Hypertrofien p. Gr. a. Klappefejl med
at blive dilateret og svækket.
Behandlingen af Klappefejl og Myocarditis er
dels diætetisk-fysikalsk, dels medikamentel. Hvor
der er Inkompensation, vil kortere ell. længere
Tids Hvile være nødvendig. Ved nogle Tilfælde vil
Opøvning af Hjertet ved Sygegymnastik ell.
Terrainkure kunne gøre Nytte. Det kan være
gavnligt, at saadanne Kure udføres paa
Badesteder, hvor der er mere Ro og regelmæssigt
Liv end i Hjemmet, hvor der ogsaa kan
faas Badebehandling, spc. Kulsyrebade, til
hvilke Læger og Patienter ofte sætter deres
Lid. Bl. Medikamenter kommer
Digitalispræparat i første Rk. Ved Stase i Organerne kan
der være Brug for yderligere Diuretica, som
f. Eks. Theobrominpræparater. Hvor det
gælder om akut Stimulation, spiller Kamfer- og
Coffeinpræparater en stor Rolle.
Pericarditis,
Hjertehindebetændelse, Hjertepose- ell.
Hjertesækbetændelse, forekommer i Reglen sammen
med andre Hjerteaffektioner, særlig med
Endocarditis, og er derfor hyppig ved Gigtfeber. Den
forekommer imidlertid ogsaa ved forsk. andre
Sygdomme, og Tuberkulose angriber f. Eks.
ikke sjælden Perikardiet. Ved Pericarditis
fortykkes Perikardiets Blade ved Afsætning paa
dets Indside af et Betændelseseksudat, tør
Pericarditis (Pericarditis sicca); men
desuden fyldes Hjerteposen ofte med en større
ell. mindre Mængde Vædske, dels klar (serøs),
dels fnokket og undertiden helt materieagtig
(Pericarditis purulenta). Pericarditis forløber
i Reglen med Feber, ledsaget af Smerter i
Hjerteregionen, undertiden ogsaa af Angst og
Beklemmelse. Helbredes Pericarditis, aftager
Mængden af Vædske, den svinder til sidst helt,
og Perikardiets Blade kan da vokse sammen,
hvorved fremkommer en Tilstand (Symphysis
pericardii), der bliver hindrende for Hjertets
Funktion og senere kan medføre forskellige
Ulemper. Er den ved Pericarditis
tilstedeværende Vædskemængde ringe, kan Perikardiets
Blade ved at gnide mod hinanden under
Hjertets Bevægelser fremkalde en skrabende
Gnidningslyd, et vigtigt Symptom for Diagnosen af
Pericarditis.
Hjerteneuroser er Tilstande, hvor
ikke selve Hjertet, men dets Nerver er lidende.
Visse Former af Angina pectoris hører herhen,
men især den saakaldte nervøse Hjertebanken
og Tachycardi, en stærk Forøgelse af
Hjerteslagets og Pulsens Hyppighed, der baade
kan forekomme som Symptom ved forskellige
Hjertelidelser og som selvstændig Neurose
uden kendt Aarsag.
(A. F.). H. I. B.
Hjertesæk, d. s. s. Hjertepose, se
Hjerte.
Hjertesækbetændelse, se
Hjertesygdomme.
Hjertesækvattersot (Hydrops pericárdii),
Ansamling af Vædske i Hjerteposen, findes som
oftest sammen med Hydroper i andre Organer.
(A. F.). H. I. B.
Hjertetone, ogsaa kaldet Hjertelyd, er
de ved Hjertets Virksomhed frembragte Lyde.
De høres, naar man lægger Øret direkte ell.
ved Hjælp af et Hørerør til Brystets Forflade.
Man hører da to Toner, en længere og mere
dyb, 1. H., og en kortere og højere, 2. H.,
adskilte ved et lille Mellemrum, den lille Pause,
medens der mellem 2. Tone og det paafølgende
Hjerteslags 1. Tone er et lidt længere
Mellemrum, den store Pause. Den 1. H. opstaar ved
den samtidige Lukning af Mitral- og
Trikuspidalklappen, den 2. ved den samtidige Lukning
af Aorta- og Pulmonalklapperne; hin opfattes
som en Muskeltone, denne som en Klappetone,
fremkaldt af Blodets Tilbageslag mod de
spændte Klapper. Naar Hjertetonerne følger
regelmæssig efter hinanden og uden Tilblanding af
andre Lyde, kaldes de rene; men under
sygelige Tilstande kan der opstaa saakaldte
Mislyde ell. Bilyde. De kan foraarsages ved
Blodets forandrede Tilstand ved Anæmi, har
da en blød, blæsende Karakter, ledsager kun 1.
H. og høres tydeligst ved Hjertets Basis, de
saakaldte anæmiske Blæselyde.
Skyldes de derimod Klappernes forandrede
Forhold, høres de enten ved 1. ell. ved 2. Tone,
og efter deres Optræden ved disse, efter det
Sted, hvor de høres, kan man ved
Auskultationen af Hjertet bestemme deres Bet. og den til
Grund for dem liggende Klappefejl. Ved
Mitralfejl høres Mislyden saaledes stærkest ved
Hjertets Spids, ved Aortafejl ved Hjertets
Basis.
(A. F.). H. I. B.
Hjerteudvidelse (Dilatatio córdis), se
Hjertesygdomme.
Hjerting (1378 Hyrtyngh), Landsby og
Ladeplads i det sydvestlige Nørrejylland, Ribe
Amt, Skads Herred, Guldager Sogn, ligger
under 55° 31′ n. Br. og under 4° 13′ v. L. f.
Kbhvn (8° 21′ ø. L. f. Grw.), c. 12 km SV. f.
Varde og 9 km NV. f. Esbjerg ved H. Bugt,
som med Indløbet Graadyb mellem Halvøen
Skallingen og Fanø skærer sig ind mod N., og
hvis inderste Vig kaldes Ho Bugt. H. havde
1. Febr 1916 130 Gaarde og Huse og 455 Indb.
(1801: 302, 1860: 358, 1880: 281, 1901: 390),
Skole, to Stiftelser for Sømænd og deres
Enker (»Frihavn« og »Fisker P. Pedersen Gram
og Hustrus Minde«), Sparekasse, Andelsmejeri,
Fiskeeksport, fl. Handlende og Haandværkere,
Badehoteller m. m. Den er Strandkontrolsted.
Opr. var den et Fiskerleje, men da Varde Aa
sandede til, fik den Bet. som Ladeplads for
denne By og hele Egnen, ja man tænkte endog
paa at gøre den til Udførselshavn for Kvæg til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
