Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hinanden, hvor man ved H. bevirker, at den
glidende Gnidning for en Del forvandles til
rullende Gnidning, og derved opnaar
Kraftbesparelse. Disse H. kaldes ofte Friktionshjul,
men bør benævnes Antifriktionshjul.
Til første Hovedgruppe hører Remskiver,
Tovskiver, der udmærker sig ved, at deres
Rand er forsynet med Riller,
Friktionshjul med glatte ell. rillede Rande,
Tandhjul med Indskæringer i Randen efter
Akslens Retning; til anden Hovedgruppe hører
Vognhjul, Lede- og Styreruller.
Som Regel er H. cirkulære og har deres
Aksel i Midten, undtagelsesvis har H. urund
Form og ekscentrisk Aksel (ekscentriske,
elliptiske, polygonale H., urunde
H. i Alm., specielt Hjerteskiver).
Køretøjers H. dannes kun hos de uciviliserede Folk
af en massiv Træskive, ellers bestaar de af en
Krans og et Nav, som forbindes ved Eger.
Navet sidder ved sædvanlige Køretøjer løst paa
Akslen, ved Jernbanevogne o. l. er det fæstet
til denne, ligesom f. Eks. ved Trillebøre.
Sidder H. løst, er Akslen fast, sidder H. fast paa
Akslen, kan denne dreje sig i Lejer. Ved det
alm. Vognhjul er Navet af Eg ell. Ælm, det
forsynes med en Bøsning af Støbejern eller
Bronze, hvormed det omfatter Akslen; i
Bøsningen er der Smøregange. Navet holdes
sammen med Jernringe, de yderste kaldes
Navringe, de inderste Bælgringe. Disse sidste
erstattes ved de amer. H. med en Roset, som
har Hulheder til Egernes Navtappe. H. til
svære Fragtvogne og Affutager har ofte intet
Trænav, men et Nav af Jern ell. Bronze,
bestaaende af en Muffe med en fast Skive og en løs
Skive, de kiledannede Navtapper paa Egerne
danner da en samlet Skive, som lægges
mellem Fornavet og Bagnavet, og disse samles
sammen med Bolte. Navet er udboret
cylindrisk ell. svagt konisk for at svare til
Akselarmen, paa den indre Side løber Navet mod
det paa Akslen svejste Bryst, Stødskiven;
H. forhindres fra at løbe af Akslen ved en
Lunstik med Lunstikskive
henholdsvis stukket gennem og siddende paa Akslen,
ell. i vore Dage oftere ved en Møtrik med
Smøreskive, satte paa Enden af
Akselarmen. H. maa have et lille Slør henad Akslen,
dette kan reguleres ved løse Læderskiver,
Slutskiver. God Smøring er en
Hovedfordring. Ved Personvogne opnaas den ved den
saakaldte Patentaksel, hvor flydende
Smørelse anvendes, og Indtrængen af Støv og
Smuds er forhindret. Akselarmene danner en
lille Vinkel, Smiget ell. Smiddet, med
Akslens Midtedel, Akseldammen, saaledes at
Armenes Ender peger nedefter, hvorved man
tilsigter en støt Gang for H. Egerne, som ved
sædvanlige Køretøjer er af slanktgroet Eg, Ask
ell. Hickory, ved Jernbanevogne o. l. af Jern,
danner sædvanlig en stump Kegleflade
(Styrtet), Hensigten hermed er dels at gøre H.
elastisk, dels at modvirke Akslens Smig, saa at
den nederste Ege ved at staa lodret paa bedste
Maade overfører Akslens Tryk til Jorden. I
ældre Dage var Styrtet langt større end nu, og
man kunde da som ved de gl. holstenske
Kurvevogne forene et smalt Spor med en foroven
bred Fading.
Kransen dannes ofte af enkelte Fælg, 6
i alm. H., 4 i Smaahjul til Trillebøre o. l.,
7 ell. fl. i større H. Fælgene maa helst være
krumgroede og i alt Fald have saa lidt
overskaaret Træ som muligt, Spejlsiderne skal
vende ind mod Navet. Materialet er ved alm.
Vogne Bøg, ved sværere Eg ell. Ælm. I hvert Fælg
indtappes 2 Eger, ell. paa nyere svære H.
sætter man 2 Metalmuffer fast paa den indvendige
Side og stikker Egernes Ender i disse, herved
svækkes Fælgene mindre. Ved Luksuskøretøjer
anvendes ogsaa Hickory til Kransen, og denne
kan udføres af et eneste dampkogt og bøjet
Stykke Træ (Thonet’s H.), ell. af 2 Stykker,
der kaldes Bøjler. For at forhindre
Kransens Bevægelse ud af Hjulplanen samles
Fælgene med Dumlinger, ell. Laase nedlægges i
Fælgenes Stød i radial Retning. Kransen faar
sit Sammenhold i radial Retning fremfor alt
ved Ringen, som ikke alene beskytter den
mod Slid, men derved, at den er lagt varm
paa, presser hele H. sammen. Ringen dannes
af en sammensvejset Jernskinne. Ved Brugen
kan Ringen strække sig, ell. Kransen tørre
ind, begge Aarsager bevirker, at Ringen ikke
spænder mere; den forhindres fra at løbe af
ved Hjulboltene, hvis forsænkede Hoved
sidder i Ringen, og hvis Møtrik ligger an mod
en Underlagsplade paa Kransens Inderside.
En løs Hjulring kan ikke fæstes ved Boltene,
den maa tages af H., hugges over, forkortes,
svejses og lægges paa paa ny. Ved ældre H.
var Ringen erstattet med Skinner, 1 for hvert
Fælgstød og med Midten over det, fæstede til
Kransen med Søm med udstaaende Hoveder,
hvilket selvfølgelig gav Støj og Stød under
Kørselen og ødelagde Kørebanen; omvendt faar
nyere H. til Luksuskøretøjer massive ell. hule
Gummiringe, hvorved Kørselen bliver
behagelig og lydløs, Trækkraften mindre, og
Kørebanen skaanes.
Hvor Billigheden var Hovedsagen, har man
endog til vore Dage anvendt massive Træhjul,
saakaldte Blokhjul ell. Knubhjul,
saasom til Fæstningsaffutager og Trillebøre; de er
fortrængte navnlig af Støbejernshjul. Hvor
Lethed er Hovedsagen, kommer man til
Konstruktioner som det karakteristiske Velocipedhjul,
hvor Gnidning mellem Aksel og Nav er
indirekte, idet der er indlagt Staalkugler, som
bevirker rullende Gnidning i St. f.
Tapgnidning, hvor Egerne er saa tynde som
Strikkepinde men mange i Antal og ligger i 2
Kegleflader, har vekslende Styrt, hvor Kransen er
en tynd Jern- ell. Træskinne og Ringen et
Gummirør med Dække af Lærred og Gummi
(pneumatic) ell. af massivt Gummi.
Automobilhjul haves af mange forsk.
Konstruktioner, næsten altid har de svære
Gummiringe, som for at slides mindre kan være
beslaaede med smaa Jernplader.
En bred Hjulkrans skaaner Kørebanen; der
er derfor i fl. Stater foreskrevet Bredder for
Hjulkransen i Forhold til den læssede Vogns
Vægt, et højt H. kræver mindre Trækkraft
end et lavt, men det løfter Vognens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
