Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjultryk - Hjultræ - Hjulværk - Hjælm - Hjælm ell. Hjælmtag - Hjælmfugle - Hjælmgitter - Hjælmkasuar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Ladeprofil (se Fritrumsprofil),
der ogsaa maa tages i Betragtning ved Valg
af Vogntype og Læssemaade. For Danmarks
Vedk. er det største gældende
Maksimalhjultryk for Statsbanernes Hovedstrækninger og
enkelte Privatbaner 6,5 t. H. er i Tidens Løb
vokset overordentlig; medens det første,
brugbare Lokomotiv, G. Stephenson’s »The Rochet«,
havde H. paa kun lidt mere end 1 t, er H. for
de moderne Lokomotiver paa europæiske
Hovedbaner 8 à 10 t, paa amerikanske Baner
endog 10 à 14 t. En ikke uvæsentlig Forøgelse
af det »hvilende« H., nemlig af indtil c. 15 %,
finder St. for i Fart værende Lokomotivers
Vedk. som Følge af den Centrifugalkraft, der
fremkommer paa Gr. a. de til delvis
Afbalancering ell. Udligning af de frem- og
tilbagegaaende Masser i Lokomotivhjulene anbragte
»Kontravægten. Endnu større Variationer end
disse periodisk for hver Hjulomdrejning
optrædende Forøgelser ell. Formindskelser kan
det »hvilende« H. blive underkastet formedelst
Skinnestødene og de uundgaaelige, lokale
Sporujævnheder; disse sidste Variationer kan
beløbe sig til 30 à 35 %. — For alm. Køretøjer
spiller H. ogsaa for saa vidt en Rolle, som der
fl. St. har bestaaet Forskrifter, der fastsatte
en mindste Fælgbredde for et vist H., for at
Gader og Landeveje ikke skulde beskadiges af
Færdselen, og Spørgsmaalets Bet. er i de
senere Aar vokset, efter at Brugen af
Automobiler og navnlig de tunge Lastautomobiler er
blevet mere og mere alm.
G. K.
Hjultræ kaldes i Skovbruget de Trævarer,
som aflægges til Brug for Hjulmagere og
Vognfabrikanter. Til Fælg bruges almindeligvis
Favnetræ af Bøg, sjældnere Eg ell. Ask;
Stammen skal helst være 40 cm tyk, og Stykkerne
afskæres i Reglen paa c. 65 cm’s Længde;
Veddet skal være knastefrit og tungspalteligt. Til
Eger bruges mest Eg og Ask, sjældnere Bøg;
Veddet skal være knastefrit og retvokset; det
aflægges enten som Favnetræ ell. i Kævler; af
Eg bruges kun Kerneveddet. Til Nav bruges
Ælm, Eg og Ask, oftest kun c. 25 cm tykt og
afskaaret i Stykker af omtr. samme Længde.
C. V. P.
Hjulværk, Forbindelse af Hjul for at
omsætte en omdrejende Bevægelse saaledes, at
den bliver hurtigere ell. langsommere. Som
Eksempler henvises til Ure, Kraner, Spil, den
mekaniske Drejebænk o. l. Maskiner.
F. W.
Hjælm, krigersk Hovedbedækning af Metal
ell. Læder, undertiden forsynet med
Hjælmgitter (Visir), Kam og Fjerbusk. H. forekom
allerede hos Assyrerne og Perserne, brugtes af
Grækerne (κόρυς, καταῖτυξ) og Romerne
(galea af Læder, cassis af Metal). De ældste
frankiske og germanske H. var mere dannede efter
gr. end efter rom. Forbilleder. De ældre nord.
H. løb op i en Spids (Fig. 1, 11. Aarh.) med
ell. uden Næseskærm; siden forekommer H.
med Kindskærme (Fig. 2, 13. Aarh.), med
bevægeligt Visir og med Nakkeskærm (Fig. 3 og
Fig. 4, 15. Aarh.). I 12. Aarh. brugtes i
England H. med Kindskærme og faste Aabninger
for Øjne og Næse, i Frankrig Top- ell.
Tøndehjelmen (heaume), der af Ridderne bares over
den lettere Jernhue (petit bacinet). Fodfolket
bar kun den sidstnævnte; de efterfulgtes i 15.
Aarh. af Rundhjælmen (salade), der først
havde faste Øjeaabninger, senere Visir til at
slaa ned. Jernhatten (chapeau d’armes) havde
hverken Visir ell. Nakkeskærm, men en helt
omløbende, noget nedadbøjet Skærm.
Burgunder-H. (bourguinotte) var hvælvet, havde Kam,
fast Øjeskærm, Kindskærme og Nakkeskærm,
medens Ridderhjælmen (armet) havde
bevægeligt Visir og Hageskærm. Samtidig med den
sidstnævnte H. bar de menige Ryttere og
Fodfolket Jernhatte (morion), Pikkelhuer
(bourguinotte commune) og Stormhuer (cabasset).
— Til Pryd hares ofte Hjælmbuske af Fjer,
Hestehaar (Svejf) o. l. — Efterhaanden som
Skydevaabnene fik større Udbredelse og
Rustningerne afskaffedes, blev H. lettere og bares
kun til Parade, ved Optog og af Fyrsternes
Hustropper. En Levning fra Middelalderens H.
findes endnu i de moderne Hæres Rytteri,
navnlig Kyrasserer og Dragoner. Den danske
Dragonhjælm har en Puld af Læder, paa hvis
Forflade der findes en Metalplade; den har
Øjeskærm og Nakkeskærm af Læder, smalle
Kindskærme (Schupper) af Læder med
Metalskæl og en høj Kam af Metal; den yder god
Dækning mod Sabelhug, men gennemskydes af
en Pistolkugle.
(E. P.). C. H.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
