Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjørring - Hjørring Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Vendia«), Mineralvandsfabrikker,
Dampbagerier, en Tobaksfabrik m. m.
I gejstlig Henseende danner H. et eget
Pastorat. Øvrigbeden bestaar af en Politimester
og en folkevalgt Borgmester og et Byraad,
der foruden af Borgmesteren som Formand
bestaar af 15 valgte Medlemmer. Den hører
til 6. Landstingskreds og Amtets 3.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, H.
Amtstuedistrikt (Amtsforvalteren bor her) og
H. Lægekreds (Kredslægen er tillige Amtslæge)
samt 5. Udskrivningskreds. Amtmanden bor
i H.
Historie. H. kaldtes i Knytlingesaga
Jórungr; andre gamle Former er Heringa,
Høffring, Høring og Hørring, latinsk
Horinga (at Navnet skal komme af
»Højring« p. Gr. a. de høje Bakker, der omgiver
Byen, er ikke sandsynligt). Det er en meget
gl By, vistnok Vendsyssels ældste, og den var
i Middelalderen ret anselig, hvad bl. a. de tre
Kirker (Skt Olai og Skt Hans Kirker har ogsaa
da hørt til Byen) ligesom det ovenn. Skt Knud’s
Kapel bærer Vidnesbyrd om. Den var Stiftets
Hovedstad; her holdtes Vendelboernes
Sysselting, Børglumbispen residerede ofte her, især
i den ældre Tid, paa sin Gaard Bistrup, ɔ:
Biskopstorp, der laa lige uden for Byen, og
den var Møntsted i Perioden 1147—57. Dens
ældste kendte Privilegier er fra 1243. Efter
Reformationen gik det tilbage for den. 1554
hørte den op at være Stiftets Hovedstad, men
Provstemøderne holdtes dog her
til 1684. Ogsaa Krigene, under hvilke den var
besat af Fjenden bl. a. 1657 og 58, og de store
Brande har utvivlsomt sat den tilbage,
saaledes før 1600, da det meste af Byen skal være
gaaet op i Luer, 1647, 1693, da den atter
brændte paa faa Huse nær, 1702, 1793 og 1819,
da en hel Gade brændte (se S. Møller,
»Tanker ved H.’s sørgelige Ildebrand 1819«
[Aalborg 1820]). 1672 havde den 782, 1769 kun
596 Indb.. og »Danske Atlas« kalder den »en
liden By og ringe Landstad«. I 19. Aarh.
begyndte den først atter at komme til Kræfter,
navnlig ved sin Handel, og de forbedrede
Samfærdselsmidler har meget bidraget dertil;
desuden har den i de sidste Aartier mere og mere
faaet Karakter af en Industriby. Dens vigtigste
Udskibningssted var i mange Aar Løkken,
men dette forandredes fra 1871 ved
Jernbanens Aabning til Frederikshavn. (Litt.: C. B.
»H.« i »Fædrelandet« 1.—2. Oktbr 1868; J.
Dam, »H. og Omegn« [Kbhvn 1900]; Trap,
»Stat.-topogr. Beskr. af Danm.«, 3. Udg. IV).
H. W.
 |
| Situationskort over Hjørring. |
| 1 | Sct Hans Kirke |
| 2 | Teater |
| 3 | Sct Olai Kirke |
| 4 | Apostolisk Kirke |
| 5 | Baptiskkirke |
| 6 | Raadhus |
| 7 | Sct Cathrine Kirke |
| 8 | Amtstue |
| 9 | Museum |
| 10 | Realskole |
| 11 | Kommuneskole |
| 12 | Apotek „Svanen“ |
| 13 | Hotel „Skandinavien“ |
| 14 | Vendsyssel Bank |
| 15 | Apotek „Löven“ |
| 16 | Spare- Laane- og Discontobank |
| 17 | Alderdomshjem |
| 18 | Haandværkerstiftelse |
| 19 | Kommuneskole |
| 20 | Bryggeri „Vendia“ |
| 21 | Metodistkirke |
| 22 | Amtskontor |
| 23 | Hotel „Bristol“ |
| 24 | Kommuneskole |
| 25 | Ting- og Arresthus |
| 26 | Slagteri |
| 27 | Tekn. Skole |
| 28 | By- og Herredskontor |
| 29 | Sparek. Hj. og Omegn |
| 30 | Posthus og Telegrafst |
| 31 | Toldkammer |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
