- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hodgson, John Evan - Hodgson, Richard - hodiernus - Hodler, Ferdinand - Hódmezö-Vásárhely - Hoecke, Jan van den og Robert van den - Hoeckgeest - Hoek, P. P. C.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dyrket det hjemlandske, ofte historiske,
Genremaleri malede han siden Rejsen i Slutn. af
1860’erne til Nordafrika med betydelig
koloristisk Kraft og morsomt Fortællertalent
etnografisk paalidelige Billeder fra Orienten. Meget
populære blev »Arabiske Fanger« (1870),
»Arabiske Hyrder«, »Pashaens sorte Vagt«,
»Barberstue i Tunis«, »Skærsliberen«, »Arabisk
Patriark«, »Slangetæmmeren« (1872), »Tunesisk
Fuglehandler« etc.; fra 1887 er »Robert Burns«,
H., der 1879 blev virkeligt Medlem af Londons
Akademi (paa »Skibbruden«), var Librarian of
the Roy. Academy
; han skrev ogsaa om Kunst.
A. Hk.

Hodgson [’hådзsən], Richard, engelsk
Psykolog, f. 1855 i Melbourne i Australien, d.
20. Decbr 1905 i Boston U. S. A., studerede
først ved Universitetet i sin Fødeby, hvor han
tog den juridiske Doktorgrad, derefter 1878—81
i Cambridge i England, hvor han erhvervede
en Æresgrad og holdt filosofiske
Forelæsninger. H. blev straks et meget aktivt Medlem af
det 1882 oprettede Society for psychical research
og blev 1884 af Selskabet sendt til Indien
for at undersøge de foregivne Mirakler, der
fandt St. i Mme Blavatsky’s teosofiske Selskab.
Ved hans skarpsindige Undersøgelser lykkedes
det at afsløre de vidunderlige Tildragelser
som rent Bedrag, og der blev ofte i den flg.
Tid lagt Beslag paa hans betydelige Evner i
den Retning. 1887 gik han til Amerika og
deltog her i Undersøgelsen af Trancefænomenerne
især i Seancer med Mrs. Piper. Alle hans
Afhandlinger om de behandlede Problemer er
fremkomne i Proceedings of the society for
psychical research: Account of personal
investigations in India
i Bd 3, 1885, Possibilities of
mal-observation and lapse of memory
i Bd 4,
1887. Mr. Davey’s imitations by conjuring og
Record of observations of certain phenomena
of trance
i Bd 8, 1892, Further record of certain
phenomena of trance
Bd 13, 1898.
Alfr. L.

hodiernus (lat.), hvad der hører til Dagen i
Dag] ad hodiernum diem, indtil i Dag.

Hodler, Ferdinand, schweizisk Maler,
f. 1853 i Gurzelen (Kant. Bern), d. 20. Maj
1918 i Genève. H. stud. hos B. Menn i
Genève, debuterede 1874 med »Skoledreng« og
»Skyttefest«, var en Tid impressionistisk
paavirket, men skabte sig snart sin selvstændige
Stil i store, ofte freskolignende Arbejder, hvor
Tegningen og den lineære Rytme i Figurerne
var det afgørende, medens Farven trængtes til
Side og Baggrundene holdtes tæppeflade.
Efterhaanden udvikledes hans Kunst til stedse
enklere og større Komposition, større Energi
i Udtrykket, større Stivhed i Opbygningen,
samtidig med at de rent maleriske Værdier
forsvinder, saa Figurerne, lidt plakatagtigt
stordekorative og uden Finhed i Enkelthederne,
staar stive, mægtige og ubevægelige i lufttomt
Rum, men med Legemer af storladen
Struktur. Denne H.’s monumentale Stil, der i sin
Gigantstræben kunde fornemmes kunstlet
kraftgenialsk og konstrueret, fik mægtig og ikke
altid heldig Indflydelse paa det unge Schweiz,
der ofte med ret stærk Sensation i Indhold og
Form receptmæssig efterlignede den Hodler’ske
Liniekonstruktion. Til H.’s berømteste Værker
hører »Rasende« (1884, Berns Mus.), »Mølleren,
Sønnen og Æselet« (1889, Råth-Mus. i Genève),
»Nat« (1891), »Livstrætte« (1892, fem Gamle,
paa en Bænk), »Eurytmi« (1895, fire Kvinder
paa Rad), »Dagen« (fem siddende nøgne
Figurer), det store, mægtig virkende og festlige
»Schweizernes Tilbagetog fra Marignano«
(Zürich-Museets Vaabenhal), »Tell«, »Foraar«
(1901), »Impression« (1906) o. s. v. H. malede
ogsaa en Del stiliserede, farverige schweiziske
og spanske Landskaber (og har ogsaa her
dannet Skole); en Prøve paa H.’s Landskabskunst
ses bl. a. i Basels Mus. Berømte er hans
Monumentalværker til Jenas Universitet og
Hannovers Raadhus. Talrige Værker af H. ses i
Berns og Winterthurs Mus., »Foraaret« i
Hagen-Mus. o. s. fr. (Litt.: R. Klein, »F.
H.« [1908], i »Kunst d. Gegenwart«; A.
Weese
, »H.« [Bern 1910]; »Das Werk F. H.’s 40
Heliogr.« [München 1914]).
A. Hk.

Hódmezö-Vásárhely
[ho.dmæzø.-’va.∫a.rhælj], By i det sydlige Ungarn, Komitat
Csongrád, 21 km NNØ. f. Szegedin ved
Jernbanelinien Czaba—Szegedin og ved Bredden af
Søen Hód. (1910) 62445, nu c. 80000
hovedsagelig magyariske reformerte Indbyggere. H. er
meget omfangsrig, har et reformert
Gymnasium og er trods sine Dæmninger ofte udsat
for Oversvømmelser fra Theis. H. har store
Kvægmarkeder, og i den til Byen hørende
frugtbare Omegn dyrkes Vin og Frugt, især
Meloner.
G. Ht.

Hoecke [’hu.kə], 1) Jan van den, flamsk
Maler, f. i Antwerpen 1611, d. smst. 1651. Elev
af Rubens, i hvis Værksted han arbejdede,
siden uddannet i Italien — en Tid Hofmaler
hos Kejser Ferdinand II, fra 1647 hjemme igen
i Antwerpen — malede han, i Rubens’sk, senere
i van Dyck’sk Stil, en Mængde Portrætter,
historiske og allegoriske Billeder. Han
studeres bedst i belg. Kirker og i Wien (Hofmuseet
m. v.).

2) Robert (Robrecht) van den,
flamsk Maler og Raderer, f. i Antwerpen 1622.
d. efter 1665. Ligesom ovenn. Halvbroder var
han først Elev af Faderen Caspar v. d. H.
R. H. var alsidig, Maler, Raderer, Bygmester,
en Tid den sp. Konges Tilsynshavende ved de
flanderske Fæstninger; 1645 Mester i
Antwerpens Lukasgilde. Han malede især fint udførte
Slag- og Lejrscener (nu ret sjældne) i lille
Format. Hofmus. i Wien ejer en Mængde af
hans Billeder.
A. Hk.

Hoeckgeest [’hu.kgest], se Houckgeest.

Hoek [hu.k], P. P. C., holl. Fiskerikyndig
(1851—1914), studerede Zoologi i Amsterdam
og Leyden og tog Doktorgraden ved Leyden
Univ. i 1875. 1878—88 var han videnskabelig
Konsulent i Fiskerisager for den holl.
Regering og 1888—1902 Direktør for den zoologiske
Station i Helder. Da de internationale
Havundersøgelser oprettedes i Kbhvn 1902, blev H.
Generalsekretær for disse og forblev i denne
Stilling til 1907. I 1912 blev han Direktør for
den da oprettede Statsinstitution for
Fiskeriundersøgelser i Holland.

H. nærede stor Interesse for alle i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free