Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffa, Albert - Hoffensberg, Julius - Hoffmann, de - Hoffmann, Anton - Hoffmann, August Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoffa, Albert, tysk Ortopæd, f. 31. Marts
1859 i Richmond i Sydafrika, d. 31. Decbr 1907
i Köln. H. studerede i Marburg og Freiburg,
var Assistent ved Julius-Hospitalet i Würzburg
1883—87, tog Doktorgraden 1883 med en Afh.
»Ueber nephritis saturnina« og blev
Privatdocent i Würzburg 1886, ekstraordinær Professor
smst. 1897. Han oprettede 1886 en kirurgisk
Privatklinik, der snart omdannedes til Brug
for Ortopædien. 1902 kaldtes han til Prof. i
ortop. Kirurgi og Direktør for den ortop.
Klinik i Berlin. H. har indlagt sig stor
Fortjeneste af Studiet af Skolioserne og af den
medfødte Hofteluksation. Hans Navn er knyttet til
den blodige Reposition af Laarhovedet i en
nydannet Ledskaal. Deformiteterne behandlede
han med Bandager efter egen Konstruktion og
med Massage. H.’s »Lehrbuch der orthop.
Chirurgie« oplevede fl. Opl., ligesom »Fracturen
und Luxationen« (4. Opl. 1903). Desuden skrev
han »Technik der Massage« (2. Opl. 1897).
J. S. J.
Hoffensberg, Julius, dansk
Industridrivende, f. 20. Juli 1828 i Kbhvn, d. 28. Marts
1895 smst. Efter at være oplært som
Typograf i Nykjøbing p. F. og i et Par Aar at have
været Assistent i Krigsministeriet, overtog han
1855 et af en afdød Broder oprettet litografisk
Etablissement. Dette drev han, til han 1874 blev
Medstifter af det store grafiske Etablissement,
»H., Jespersen & Trap« (fra 1878 »H. & Fr.
Trap«), der foruden Litografi omfattede baade
Bogtrykkeri og Boghandel. Han stod i Spidsen
for dette Etablissement til 1888, da han p. Gr.
a. Øjensvaghed trak sig tilbage. 1870 var han
en Tid sammen med N. K. Ströyberg Ejer af
Silkeborg Papirfabrik.
(C. N.). R. B.
Hoffmann, de, se Hofman, de.
Hoffmann, Anton, dansk Skolemand, f. 12.
Aug. 1830 i Kbhvn, d. smst. 31. Marts 1915,
blev cand. theol. 1855, derefter Lærer og 1869
Inspektør ved Hovedstadens offentlige Skoler.
Hans fremragende pædagogiske Dygtighed
bragte ham tidlig frem i første Række. Sin
største Gerning — uden for Skolen — havde
han som Leder gennem mere end 30 Aar af
»Det pædagogiske Selskab«, der under ham fik
stor Bet. og Indflydelse. Han var et virksomt
Medlem af den Kommission, der udarbejdede
Bestemmelserne af 29. Maj og 9. Aug. 1876 om
Kbhvn’s Skolevæsen, var Medlem af
Bestyrelsen for »Skolelærer standens
Understøttelsesforening«, »Borgervennen« m. m.
Fr. Th.
Hoffmann, August Heinrich, kaldet
v. Fallersleben, tysk Sprogvidenskabsmand
og Digter, f. i Fallersleben i Hannover 2. Apr.
1798, d. i Korvei 19. Jan. 1874. Han studerede
tysk Filologi under Benecke i Göttingen,
senere i Bonn, og 1821 gammelnedertysk Litt.
i Leyden; 1823 blev han »Kustos« ved
Universitetsbiblioteket i Breslau, 1830 Professor ved
Universitetet; 1827—39 foretog han
videnskabelige Studierejser i Østerrig, Danmark,
Belgien, Holland og Schweiz og udgav forsk.
videnskabelige Skr, som »Bonner Bruchstücke
von Otfried« (1822), »Althochdeutsche Glossen«
(1826). »Willirams Übersetzung und Auslegung
des Hohenliedes« (1827), »Fundgruben für
Geschichte deutscher Sprache und Litt.« (2 Bd,
1830—37), »Reineke Vos« (1834), »Sumerlaten,
mittelhochdeutsche Glossen« (1834), Fragmenta
theotisca (1834, 2. Opl. 1841), og især Studier
og Samlinger til gammelnederlandsk Litteratur,
Horæ Belgicæ (12 Dele, 1830—62); sammen med
M. Haupt »Altdeutsche Blätter« (2 Bd,
1835—40); desuden en Rk. litteraturhistoriske
Monografier, samt »Gesch. des deutschen
Kirchenliedes bis auf Luthers Zeit« (1832, 3. Opl. 1861).
Som tysk Digter var han allerede optraadt
1821 med »Gedichte und Romanzen«, og han
udgav fra Tid til anden Samlinger af Smaadigte,
som vidner om en medfødt Begavelse før det
musikalske og sangbare og i en sjælden Grad
har fundet Indgang i Folkets brede Lag, som
f. Eks. »Deutschland, Deutschland über alles«
(skrevet paa Helgoland 1841). I ikke faa af disse
hersker en satirisk, epigrammatisk og
aggressiv Form, navnlig naar han gør sig til
Talsmand for Tidens herskende politiske
Anskuelser, som i »Unpolitische Lieder« (2 Bd,
1840—41). Deres Tendens bevirkede, at han blev
afsat uden Pension ved Dekret af 1842. Han
maatte nu i fl. Aar føre et omflakkende Liv,
stadig udsat for politisk Forfølgelse og udvist
af de fleste Forbundsstater. Endelig 1845
opnaaede han Hjemstedsret i Mecklenburg og
blev 1848 »rehabiliteret« i Preussen, hvorefter
han fik sin lovlige Pension udbetalt. 1853
bosatte han sig i Weimar, og 1860 blev han af
Hertugen af Ratibor udnævnt til Bibliotekar
paa Slottet Korvei, hvor han forblev til sin
Død. Af hans mange tyske Digte og litterære
Arbejder maa særlig nævnes: »Alemannische
Lieder« (1827, 5. Opl. 1843), »Gedichte« (1827),
»Ged., neue Sammlung« (2 Bd, 1834, forøget
Udg. 1843), »Ged., dritte Sammlung« (1837),
»Schlesische Volkslieder« (1842), »Politische
Ged. aus Deutschlands Vorzeit« (1843), »Die
deutschen Gesellschaftslieder des 16. und 17.
Jahrh.« (1844, 2. Opl. 1860), »Deutsche Lieder
aus der Schweiz« (1843—45), »Deutsche
Gassenlieder« (1843, 2. Opl. 1845), »Hoffmannsche
Tropfen« (1844), »Deutsche Salonlieder« (1845),
»Schwefeläther« (1847), »Diavolini« (1848),
»Spitzkugeln, Zeit-Distichen« (1849),
»Heimatklänge« (1851), »Liebeslieder« (1851), samt
endnu en Mængde Smaasamlinger lige til
»Streiflichter« (1871); desuden »Lieder der
Landsknechte unter Georg und Kaspar von
Frundsberg« (1868), »Henneke Knecht, ein altes
niederdeutsches Volkslied« (1872),
»Holländische Volkslieder, erläutert« (12 Bd, 1833—62),
samt den fortrinlige Bibliografi over bekendte
tyske Sange »Unsre volkstiimlichen Lieder«
(1859, 3. Opl. 1869). Af videnskabelige
Arbejder maa endnu nævnes: »Theophilus, nach
der Trierer Handschrift« (1853), »Theophilus,
nach der Stockholmer und nach der
Helmstädter Handschrift« (1854) og »Findlinge« (4
Hæfter, 1859—60). Endelig hans store
Autobiografi »Mein Leben« (6 Bd, 1868—70,
forkortet ved Gerstenberg, 2 Bd 1894), »Ged.,
Auswahl« (9. Opl. 1887), »Kinderlieder« (1877),
»Gesammtausgabe« ved Gerstenberg (8 Bd,
1890—93), »Briefe von H. von Fallersleben und
M. Haupt an Ferdinand Wolf« (Wien 1874).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
