Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig (Forfatter) - Holberg, Ludvig (Retshistoriker) - Holbo - Holborn - Holbæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tersløsegaard« [1905]; »Utrykte Breve af »L. H.«,
udg. af P. Botten-Hansen [Kria 1858]; C.
Delgobe, »Stamtavle over Familien H.«
[Bergen 1884]; Th. A. Müller, »Portrætter
af H.« [1918]). Fra 1920 udkommer en
Holberg-Aarbog, redigeret af C. S. Petersen og Fr. Bull.
J. Cl.
Holberg, Ludvig, dansk Retshistoriker,
f. 8. Juni 1847 i Skaarup ved Svendborg, d. 9.
Aug. 1913 i Kbhvn. Student 1865, cand. jur.
1871, 1875 Overretssagfører, 1886 Dr. juris. Ved
Udarbejdelsen af sin Bog »Engelsk
Parlamentarisme belyst ved Kongemagtens, Ministeriets
og Parlamentets forfatningsmæssige Stilling før
og nu« (1884) førtes H. til retshistoriske
Undersøgelser over dansk Statsret. I Disputatsen
»Leges Waldemari regis, Kong Valdemar’s Lov. Et
Bidrag til Oplysning om Danmarks Statsret i
13. Aarh.« (1886) opstillede han den Hypotese,
at den saakaldte Abel’ske Lov i Virkeligheden
stammede fra Valdemar Sejr, en Hypotese, han
forsvarede i adskillige af sine senere Skr og i
Afh. »Vor ældste Rigslov« (Hist. Tidsskr. 6.
Rk. VI, S. 319 ff.) overfor Angreb særlig fra
H. Matzen og Kr. Erslev. H.’s Skr. »Dansk
Rigslovgivning. Forholdet mellem Vederlagslov
og Rigslov. Rigslovene i Perioden 1241—1282«
(1889) søgte at vise Vederlagsrettens Indflydelse
paa den senere Rigslovgivning, »Dansk og
fremmed Ret. Retshistoriske Afhandlinger« (1891)
behandlede Biskop Knud Mikkelsen og hans
Glosser til Jydske Lov, Kilderne til denne Lovs
Fortale, dansk og engelsk Retsudvikling i
Middelalderen o. a. I »Konge og Danehof i det 13.
og 14. Aarhundrede. I. Bd: Kong Erik Glipping’s
Haandfæstning og Rigslove« (1895) underkastede
han Erik Glipping’s sidste Regeringstid et
sjældent indtrængende Studium. H.’s sidste
Arbejde »Kirke og Len under Valdemarerne.
Retshistoriske Afhandlinger« bar Vidnesbyrd
om hans nøje Kendskab til den kanoniske Ret,
medens hans Fremstilling og Opfattelse af
»Danske Len« mødte Modsigelse af Kr. Erslev
i dennes Afh.: »Europæisk Feudalisme og
dansk Lensvæsen« (Hist. Tidsskr. 7. Rk. II,
S. 247 ff.). Som Forsker udmærkede H. sig
baade ved Iderigdom og Kombinationsevne,
men navnlig hans tidligste Arbejder indeholdt
saa mange dristige Paastande og vovede
Slutninger, at de maatte kalde Kritiken frem.
Fz. D.
Holbo, Herred i det nordøstlige Sjælland,
Frederiksborg Amt, begrænses mod NV. og N.
af Kattegat og Sundet, mod Ø. og S. af
Lynge-Kronborg og Strø Herreder, fra hvilket sidste
det for en Del adskilles ved Arre Sø. Den
største Udstrækning er fra V. til Ø., c. 24 km, fra
N. til S. er der noget over 20 km. Det er c.
318 km2 (31757 ha) og havde 1. Febr 1916
15736 Indb. (1801: 7908, 1860: 13208, 1901: 13921),
ɔ: c. 49 paa 1 km2; det hører saaledes til de
mindre godt befolkede Egne i Sjælland.
Gennem den sydøstlige og midterste Del af
Herredet gaar der et Højdedrag (der udgaar fra
Skansebakke ved Frederiksborg i
Lynge—Frederiksborg Herred), som strækker sig mod N.
gennem Grib Skov og derpaa drejer i vestlig
Retning over Helsinge ud i Tisvilde Hegn for
derfra at fortsættes ud i Halvøen Halsnæs,
Strø Herred. Egnen N. f. dette Højdedrag er
overvejende stærkt kuperet, og da
Kyststrækningen langs Kattegat for det meste er høj
(Gilbjerghoved, Nakkehoved, det sidste 41 m),
tvinges ofte de smaa Vandløb til at samle sig
i Søer og Moser, før de, tit gennem et kunstig
uddybet Leje finder ud i Havet, saaledes
Esrom Kanal og Kanalen, der tidligere dannede
Afløbet for den nu udtørrede Søborg Sø.
Forudan det ovf. nævnte Areal har Herredet over
2300 ha Søareal (deraf den vestlige Del af
Esrom Sø og den nordøstlige Del af Arre Sø).
Herredet er meget rigt paa Skov i den
sydøstlige Del (Grib Skov, s. d.) og i den
midterste Del. Frugtbarheden er efter sjællandske
Forhold ikke stor, idet der i Gennemsnit gaar
henved 10 ha paa 1 Td Hartkorn. Af Arealet
var 1912 c. 11580 ha besaaede (1917: 10880).
8100 Græsgang, Eng og Brak, 835 Mose, 7510
Skov og Plantage, 2330 Vandareal og 490
ubenyttede. Der var 1919: 4756 Heste, 15655 Stkr
Hornkvæg, 6538 Svin og 1914 Faar (1914 henh.
4800, 18985, 23967 og 1828). Herredet er delt i
13 Sogne; det samlede Hartkorn var 1905 c.
3175, og Antallet af Gaarde og Huse var 1916
3389. I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Strø Herred, i verdslig Henseende
hører det under Retskredsen Kronborg vestre
Birks undtagen Nøddebo Sogn, som hører
under Frederiksborg Birks. — H. Herred var
opr. en Del af Strø Herred under Østersyssel.
P. Gr. a. sin afsides Beliggenhed kaldtes det
»Holm« og dets Beboere »Holmboer«. Da det
oprettedes til et eget Retsomraade, vistnok i
Slutn. af 13. Aarh. (tidligst nævnt 1285),
kaldtes det Holmbo Herred. Senere hørte det
under Frederiksborg Len og fra 1660 til
Kronborg Amt, som senere lagdes sammen med
Frederiksborg Amt (1672) og Hørsholm Amt
(1771), indtil det nuv. Frederiksborg Amt
dannedes 1793.
H. W.
Holborn [’houbən], en af Londons centrale
Bydele, (1918) 49357 Indb.
Holbæk, Købstad i det nordlige Sjælland,
H. Amt, Merløse Herred, ligger under 55° 43′
n. Br. og 0° 52′ v. L. f. Kbhvn — 11° 43′ ø. L.
f. Grw. (Kirken) langs den sydlige Bred af
den fra Issefjord
indtrængende H. Fjord
(s. d.), c. 60 km V. f.
Kbhvn, 30 km VNV. f.
Roskilde og 45 km ØNØ.
f. Kalundborg.
Byen ligger paa et Bakkedrag
(højeste Punkt ved
Jernbanestationen 14,4
m), der skraaner ned
til Fjorden; ind mod
Land er den omgivet
af et temmelig kuperet,
skovløst Terrain, fra hvis Højder der er
en god Udsigt over Byen og Fjorden.
Den havde 1. Februar (1916) 763 Huse og
8178 Indb. (1801: 1332, 1860: 2971, 1901: 4574);
med Forstæderne H. Villakvarter mod V.
(1916: 135 Huse og 1032 Indb.) og
Smedelundshuse med Brohuse m. m. mod S.
(77 Huse og 1102 Indb.) i Merløse Sogn, som
 |
| Holbæk Bymærke |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
