Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holck - Holck, Carl Georg v. - Holck, Eiler - Holck, Frederik Vilhelm Conrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterladt endnu blomstrende Slægt, var Farfader
til Professor juris ved Kbhvn’s Univ. Carl
Georg v. H. (s. d.), der vandt et anset Navn
som statsretlig Forf.
P. B. G.
Holck, Carl Georg v., dansk Retslærd, f.
3. Jan. 1834 i Aalborg, d. 14. Aug. 1868 i
Dresden, Student 1849, cand. jur. 1855, s. A.
Volontør i det slesvigske Ministerium, 1856 slesvigsk
Embedseksamen, 1856—57 Hjælpesekretær ved
8. ord. Samling af de slesvigske
Provinsialstænder i Flensborg, studerede paa det
Hurtigkarl’ske Rejsestipendium særlig i Bonn, Paris og
München, 1858 Kancellist i det slesvigske
Ministerium, 1859 beskikket til ekstraordinær
Docent i slesvigsk Ret, 1861 Fuldmægtig i det
slesvigske Ministerium, s. A. konstitueret Prof.,
1862 Prof. ved Univ. med Stats- og Kirkeret
som Lærefag. Med overordentlig Flid samlede
H. Stoffet til sine Forelæsninger, i hvilke han,
som det med Føje er sagt, baade gav en
omhyggelig systematisk Fremstilling af hele det
daværende komplicerede Forfatningsmaskineri,
baade Fællesforfatningen og Kongerigets
særlige Forfatning, og af den paa Grl. af 28. Juli
1866 hvilende Statsret. Efter H.’s Død udgav
C. Goos og J. Nellemann »Den danske
Statsforfatningsret« (I—II, 1869) og »Den danske
Statsforvaltningsret« (1870). I Firsernes politiske
Kampe blev H.’s objektive, strengt jur. Værk,
ikke mindst hans Opfattelse af foreløbige
Finanslove, ofte paaberaabt mod de af hans
Efterfølger Prof. H. Matzen hævdede statsretlige
Doktriner. (Litt.: C. Goos og J.
Nellemann i Fortalen til H.’s »Den danske
Statsforfatningsret« [I, 1869], S. III—XV).
Fz. D.
Holck, Eiler, Baron, dansk Officer, f. 4.
Juni 1627, d. 28. Juni 1696. Efter at have
studeret ved Skolen i Sorø tjente han nogle Aar
i fremmede Hære. I Krigen mod Karl Gustaf
1657 kom H. til at tjene under Oberst
Beenfeldt’s Regiment i den Hær, hvormed
Rigsmarsken, Anders Bille, faldt ind i Bremen og
Verden. Da Svenskerne sprængte Rigsmarskens
Hær, slap H. med sit Kompagni ind i
Glückstadt og kom derfra til Søs til Frederiksodde.
Rimeligvis slap han selv bort, da Fæstningen
blev stormet, men blev vistnok fanget ved Karl
Gustaf’s Overgang til Fyn. Efter
Roskilde-Freden blev han Oberst ved Ulrik Christian
Gyldenløve’s Regiment, og efter Gyldenløve’s Død
blev han Chef for Regimentet, der kom til at
bære hans eget Navn en kort Tid, indtil det
Oktbr 1659 fik Æresnavnet »Dronningens
Livregiment Dragoner«. Efter Krigen blev han
Kommandant paa Kronborg og Lensmand over
Kronborg Len og beholdt denne ansvarsfulde
Post i henved 12 Aar, uagtet hans voldsomme
Sind og lidet smidige Karakter ofte bragte
ham i Konflikt med de fremmede Ministre
om Etikettespørgsmaal mellem Fæstningen og
de forbisejlende Skibe. Særlig efter at Skaane
var blevet sv., maatte det være af Vigtighed
at hævde Danmarks Højhedsret ved Indgangen
til Øresund, og H. fandt derfor ogsaa som
oftest Støtte hos Kongen, ikke blot ved de
Stridigheder, hans Embedsgerning indviklede ham
i, men ogsaa ved andre, af mere personlig
Natur, som da han 1662 dræbte den hollandske
Oberst Capel i en Duel nær ved Hamburg. Alt
1664 blev H. Generalmajor til Fods og fik Sæde
i Krigskollegiet, 1671 blev han Højestbefalende
paa Fyn, Baron og Ridder af Dannebroge. Snart
efter købte han Ulfeldt’ernes gl. Herresæde nær
ved Nyborg og fik det oprettet til Baroni under
Navn af Holckenhavn. 1675 blev han Assessor
i Højesteret. Under den Skaanske Krig følte han
sig for gl og svag til at følge Hæren i Marken
og blev ved sin Kommando paa Fyn. H.
sluttede sig nær til Griffenfeld og hørte til den
mægtige Kanslers Vennekreds, men undgik dog
ikke at faa Plads mellem hans Dommere.
(A. L.). L. L.
Holck, Frederik Vilhelm Conrad,
Greve, dansk Hofmand, f. 28. Septbr 1745, d.
7. Decbr 1800. Hans højadelige Fødsel skaffede
ham tidlig Adgang til Hoffet, hvor han i
Frederik V’s sidste Aar gjorde Tjeneste som
Kammerjunker. Med sine selskabelige Talenter, sit
uforstyrrelig gode Humør og sin kaade
Vittighed befandt han sig ret i sit Element under de
derværende Hofforhold, og det var ham derfor
ikke vanskeligt efter Tronskiftet 1766 at
komme til at spille en Hovedrolle bl. den unge
Konges nærmeste Omgivelser. Den store Magt,
H. nu i omtr. 4 Aar havde over Christian VII,
benyttede han desværre paa en højst uheldig
Maade, idet han ikke gjorde noget for at
hemme de grove Udskejelser, Kongen hengav sig
til, men tværtimod blev en utrættelig Deltager
i hans vilde Orgier. Allerede dengang kastede
man Ansvaret for de uhyggelige Tilstande ved
Hove over paa H., og Eftertiden har været
tilbøjelig til i ham at se Christian VII’s onde
Aand, der ikke alene trak Kongen ned i det
dybeste Smuds, men ogsaa ved at fjerne
Dronningen fra ham kom til at bane Struensee
Vejen. En saadan Opfattelse af H. er
imidlertid ikke retfærdig. Han var ikke den, der fra
først af havde ført Christian VII paa Afveje;
vel var han en frivol Levemand og sluttede
sig uden Skrupler af nogen som helst Art
villig til Kongens Svirebrødre, men nogen slet
Mand var han ikke, langt mindre gemen ell.
ond. At han ved at stille sig mellem det kgl.
Ægtepar skulde have næret Planer af politisk
Rækkevidde, er lidet rimeligt; thi utrolig
Letsindighed og sorgløs Nydelsessyge parret med
uimodstaaelig Elskværdighed og stor
Godmodighed synes at have været Hovedtrækkene i
hans Karakter. Han var derfor heller ikke i
Stand til at holde Struensee’s voksende
Indflydelse Stangen. Som Gehejmekonferensraad og
Storkors af Dannebroge blev han afskediget
Sommeren 1770 og drog til Holsten, hvor han
blev Amtmand over Kiels og Bordesholms
Amter. Her levede han til sin Død som en
lykkelig Familiefiader og human Godsejer, han var
saaledes en af de første til — paa sat
slesvigske Gods Eckhof — at ophæve det i
Hertugdømmerne endnu dengang eksisterende
Livegenskab. Han bevarede sit glade Sind
og siges at have været Genstand for
almindelig Agtelse og Hengivenhed. (Litt.:
Reverdil, Mémoires [Paris 1858; i Overs. ved
Læssøe Müller og Bobé, Kbhvn 1916]; Chr.
Blangstrup, »Christian VII og Caroline
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
