Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holl, Francis Montague - Holla (Holden) - Holland (se Nederlandene) - Holland (nordvestlig Del af Nederlandene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og udstillede 1864 første Gang paa
Akademisalonen, nemlig et Selvportræt og det
betydelige »Uddreven af Kirken«. »Herren gav,
Herren tog«, udstillet 1869, gjorde overordentlig
Lykke og skaffede ham Rejsestipendium; 1871
fremkom det paa Dronningens Bestilling
udførte, gribende »Intet Budskab fra Søen«.
Senere malede han »Begravelse«, »Ladt i
Stikken« (1874), »Afskeden«, »Den førstefødte«,
»Laanekontoret«, »Arresteret i Newgate«
(1878) etc. — Arbejder, ofte mørke
Livsbilleder, der viser et fremragende Fortællertalent,
støttet af betydelig malerisk Evne. Fra Slutn.
af 1870’erne kastede han sig mere og mere over
Portrætfaget; han malede et Par Hundrede
Portrætter (Prinsen af Wales etc.),
karakterfulde; i Malemaaden til Tider visende hen til
Velasquez, Rembrandt og v. Dyck som
Forbilleder. 1883 blev H. Akademimedlem.
A. Hk.
Holla (Holden), Herred, Nedre
Telemarkens Fogderi, Telemark Fylke, (1910) 4092
Indb., har Dele paa begge Sider af Norsjøen.
Vestsiden er Hoveddelen; her falder i den øvre
Del den betydelige Eidselv ud i Norsjøen;
den er Afløbet for den Rk. af store Vande, som
strækker sig helt fra Bergens Stifts Grænse,
og som nu er kanaliseret ved den i bekendte
Bandakskanal, fuldført 1892 (se
Bandaksvandet). I H. ligger det sidste Vand, Nome
Vand, hvorfra Elven styrter sig ned gennem
Vrangsfos (23 m), Eidsfos (10 m) og Ulefos (11
m), samtlige omgaaede ved Sluser. Dyrkbar
Mark findes i sammenhængende Strækning paa
Vestsidens Bakkeformation, uden for denne
kun paa enkelte Steder i de mindre Fjelddale
og paa Østsidens bratte Strand; Græsgangene
er mindre gode, men Skov dækker alle Fjelde
og i størst Udstrækning paa Østsiden; den er
dog stærkt medtagen. Af Arealet er 16,3 km2
Ager og Eng, 180 km2 Skov, 39,1 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Jernmalm tages paa fl. Steder; navnlig leverer
Fænsgruberne en særdeles god Malm, der
anvendes ved det betydelige Ulefos (ell. Hollen)
Jernværk, Jernstøberi, elektrisk Masovn,
Træsliberi og Savbrug samt Malmgruber,
beliggende ved Ulefossen. Dette Jernværk optoges
1652, nedlagdes dog efter nogle Aar, men
oprettedes igen 1672, kom først til Familien
Borse, derefter til Geheimeraad F. C. Adeler og
saa til den Løvenskjold’ske Fam., som ejede
det i fl. Generationer, indtil det kom til Staten,
som 1835 solgte det til Grosserer D. Cappelen.
Værket drives endnu med en betydelig
Arbejdsstyrke; sammen med det paa den anden
Side af Fossen liggende store Ulefos Savbrug
bor her 1206 Mennesker i 116 Huse. Her er
Apotek, Middelskole, Landbrugsskole og privat
Folkehøjskole. H. Sparebank oprettet 1877.
Herredet har to Sogne: Hollen Hovedsogn og
Helgen Anneks, begge paa Vestsiden; den gl.
Romenæs Annekskirke straks N. f. Jernværket
benyttes ikke længere. Hovedvej fører langs
Vestsiden forbi begge Kirker og Ulefos og
videre N. over; fra Ulefos drejer en anden
Vej af til Strengen ved Flaavand langs Elvens
højre Bred. Endnu en Sidevej fører fra Hollen
Kirke S. over til Børtevandets Dalføre. Paa
Norsjøen staar H. i Forbindelse med Skien.
Antagen Formue 1910 var 9001603 Kr og
Indtægt 1171274 Kr, og i 1917 resp. 15,1 og 1752000
Kr. Herredets Areal er 257,5 km2. (Litt.: H.
Roosen, »H. Sogn«, Turistf. aarb. [1872]; H.
K. Steffens, »H.«, Morgenbladet, Ekstranr.
[1902]).
(J. F. W. H.). M. H.
Holland [’hå£ant], se Nederlandene.
Holland [’hå£ant], den nordvestlige Del af
Kongeriget Nederlandene, mellem Vesterhavet,
Zuider-Søen og Prov. Utrecht, Geldern, Brabant
og Zeeland. Mod Syd har Rhinen og Maas
deres Mundinger og omslutter fl. Øer, af hvilke
de vigtigste er Ysselmonde, Hoeksche Waard,
Voorne en Putten og Overflakkee. H. har et
Areal af 5792 km2 med (1910) 2541093 Indb.
og deles i de to Provinser Nordholland,
der dannes af Halvøen V. f. Zuider-Søen, og
Øerne Terschelling. Vlieland og Texel, i alt
med et Areal af 2770 km2 og (1910) 1122996
Indb. (Hovedstad Haarlem), samt
Sydholland, 3022 km2 med Cl910) 1418097 Indb.
(Hovedstad Haag).
Landet er lavt, ligger for en Del under
Havets Overflade og gennemskæres af talrige
Kanaler, deriblandt den nordhollandske Kanal
og Nordsøkanalen. Vesterhavskysten er uden
Indskæringer og dækkes af en Rk. af Klitter;
Zuider-Søen danner derimod fl. Bugter, af
hvilke den betydeligste, Het Ij ved Amsterdam,
dog nu for største Delen er udtørret.
Nordholland har tidligere været meget udsat for
Oversvømmelser, og før 17. Aarh. kunde Havet
under Flodtiden stige i det indre indtil
Omegnen af Alkmaar og Haarlem; ogsaa
SydholLand har lidt ved gentagne Oversvømmelser,
særlig ved Gennembruddet Novbr 1421 af Diget
mellem Dortrecht og Gertruidenberg, ved
hvilken Lejlighed 72 Byer forsvandt og over 100000
Mennesker omkom. Jordbunden i Nordholland
er meget frugtbar, men egner sig p. Gr. a. det
fugtige Klima mere til Kvægavl end til
Agerbrug. Mejeridriften er højt udviklet, og
Ostefabrikationen berømt. Provinsen er fattig paa
Skov. Blomsteravlen er af stor Bet. omkring
Byerne Haarlem, Aalsmer og Naarden. I
Sydholland egner Jordbunden sig
ligeledes mest til Kvægavl, dog har Agerbruget
her noget mere Bet. Industrien, der mest er
knyttet til Byerne, er særlig stor i Sydholland.
Fiskeri, Søfart og Handel er gamle og vigtige
Næringsveje i begge Provinser; i Sydholland
ligger Nederlandenes vigtigste Havn og
næststørste By, Rotterdam, i Nordholland den
største By, Amsterdam, der er Nr 2 bl.
Nederlandenes Havne.
H., opr. en Del af Rhin-Deltaet, rimeligvis
Omegnen af Dortrecht, kaldes af nogle gamle
Forf. Holtland, maaske p. Gr. a. den tætte
Skovvækst mellem Merwede og Oude Maas.
Andre mener, at Ordet H. betyder lavtliggende
Land. Denne sumpede Egn blev i 10. Aarh.
besat af den frisiske Grev Dirk. Efterhaanden
anvendtes Navnet H. ogsaa for den højre
Flodbred, og allerede 1083 kaldte Dirk V sig Greve
af H. Aar 1300 kom H. under Huset Avesnes,
der ogsaa herskede i Hainaut, og 1345 tilfaldt
H. ved Arv Margrete af Hainaut, der var gift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
