Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmegaard - Holme Kloster - Holmen (se Bremerholm og Nyholm) - Holmen (ell. Holmenshavn) - Holmenkollen - Holmens faste Stok - Holmens Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Medlemmer af denne Slægt og af
Slægten Daa. 1625 blev den samlet af Admiral
Claus Daa, hvis Søn Oluf D. 1662 afstod den
til Frederik III mod Hevringholm i Jylland,
og 1670 skødede Christian V H. til Otto Krabbe,
den senere Stiftsbefalingsmand paa Sjælland,
der udvidede Godset meget betydelig. 1800
købtes H. af Grev Chr. Conrad S.
Danneskjold-Samsøe, hvis Slægt endnu ejer Gaarden.
Hovedbygningen, der er opført 1635 af Claus Daa,
bruges nu som Forpagterbolig; den er bygget
af Bindingsværk paa et højt Fundament af
utilhugne Kampesten og bestaar af 3 Fløje,
omgivne af Grave; Hovedfløjen er i 2 Stokværk,
hvoraf det øverste springer frem over det
nederste; Bjælkelaget bæres af smaa Knægte.
Gaarden har dybe Kældere, Karnapper og
Valmtag. Træbro paa Kampestensbuer over
Graven. — H.’s Glasværk er anlagt 1825 af
Grev Chr. Conr. S. Danneskjold-Samsøe’s
Enke, det beskæftiger c. 250 Arbejdere og
producerer aarlig c. 425000 kg Glas.
B. L.
Holme Kloster, se Brahetrolleborg.
Holmen, se Bremerholm og Nyholm.
Holmen (ell. Holmenshavn) kaldtes i
18. Aarh. en Handelsplads paa Island ved det
nuv. Reykjavik; Handelshusene laa dengang
paa en Ø (Effersø) uden for Reykjaviks Red,
men Byen Reykjavik eksisterede dengang
endnu ikke.
Th. Th.
Holmenkollen, 323 m o. H., en lavere
Afsats af den NV. f. Kria liggende
skovbevoksede Voksenaas (482 m). Paa Kollen er
opført et helt Kompleks af Bygninger med
Sportsstue, Turisthotel, Restauration og
Sanatorium. Initiativet til Anlæg af dette
Udfartssted blev taget af Vejdirektør H. H. Krag, som
sammen med Borgmester Rygh og Dr. I. C.
Holm 1887 fik dannet
»Holmen-Voksenkol-Selskabet«, der indkøbte Skoven og Terrainet og
dels med Bidrag af Kria Sparebank og
Brændevinssamlag, dels ved Midler,
indsamlede bl. Kria Ungdom, fik anlagt den kostbare
Vejforbindelse
Kria—Holmen-Voksenkollen—Frognersæteren.
H. er allerede viden kendt for sin smukke
Udsigt over Kriafjorden og meget stærkt
besøgt til alle Aarstider. Holmenkolbanen, aabnet
Sommeren 1898, er en elektrisk Jernbane (6,59
km, Maksimalstigning 1 : 25, kostende 800000
Kr) fra Majorstuen (Endepunkt for Byens
elektriske Sporvej) til H. I 1916 er denne Bane
forlænget ved Tryvandsbanen, hvis Endepunkt
ligger straks N. f. Frognersæteren. Lige ved
H. ligger et lidet Vand, »Besserudtjernet«, paa
hvis vestre Side foregaar i Febr hvert Aar det
bekendte Skirend. H.-Anlægget med
Tryvandsbanen har givet Anledning til Opførelsen
af en Mængde Villaer baade langs den
elektriske Bane, i den skovbevoksede Fjeldskraaning
op til H. og langs den herfra forbi Hotellet
»Wilhelmshøj« til Frognersæteren førende Vej.
Noget N. f. H., paa selve Voksenkollen, laa
Voksenkollen Sanatorium. Lige ved dette
ligger »Kongsæteren«, en Gave til Kongehuset fra
det norske Folk. Her er ogsaa af Staten købt
Plads til et nyt astronomisk Observatorium.
(J. F. W. H.). M. H.
Holmens faste Stok, se Faste Stok.
Holmens Kirke i Kbhvn, der 5. Septbr 1619
blev indviet til Brug for »alle dem, som
betjene Hans Majestæts Flaade, Tøjhus,
Bryggers, Bagers, Bødkerhus, Smedjen og Staldene«,
hører til den Rk. Bygninger, som skylder
Christian IV deres Tilblivelse. Paa Kirkens Plads
stod forhen et af Frederik II 1563 til
Ankersmedje opført Hus; dette indrettede Christian
IV nu til Kirke. Af den Grund er Kirken ikke
orienteret paa vanlig Vis, men ligger i den
tilfældige Retning NØ.—SV., med Koret i SV.
Denne ældste Kirkebygning var af forholdsvis
beskedne Dimensioner, lavere end nu og
tillige kortere, idet den ikke mod SV. naaede ud
til Kanalen, men var adskilt herfra ved en to
Stokværk høj Bygning. Der hengik dog ikke
lang Tid, før Kirken viste sig for lille til at
rumme den stedse voksende Menighed, og i
Aarene 1639—41 lod Christian IV den
betydelig udvide. Den nævnte to-etages Bygning,
hvori der havde været Møntværksted og Bolig
for Smedemesteren og senere
Navigationsskole og Toldbod, medinddroges i Kirken, dog
saaledes at dens smukke Gavl ud mod Kanalen
i det væsentlige bibeholdtes; her indrettedes
Koret. Da Bygningen var højere end den opr.
Kirke, blev dennes Mure øgede. Samtidig
tilføjedes to Korsfløje mod NV. og SØ., og Spiret,
som før havde siddet over den nordøstl. Ende,
flyttedes hen over Korsskæringen. Fløjene
byggedes af gule Sten; da Langhuset var af røde
Teglsten, blev hele Kirken pudset og malet
gul for at skjule Forskelligheden i Materiale.
Til Minde om Byggearbejderne anbragtes paa
den nordre Korsfløjs Gavlmur, hvor
Hovedindgangen tidligere var, Aarstallet 1641 og
Bogstaverne R F P (Begyndelsesbogstaverne i
Christian IV’s Valgsprog). Samtidig fik Kirken sit
fladbuede Stukloft og sine første to Rækker
Pulpiturer.
Denne sin Skikkelse har Kirken i
Hovedsagen bevaret til vor Tid, idet den har haft
det Held at blive skaanet under Byens forsk.
Ildebrande og Bombardementer. Den er en
Korskirke i Renaissancestil, 51 m lang og 16
m høj til Tagryggen. Til Korets søndre Side
føjedes 1704—05 det anselige og lyse Ligkapel
ud mod Kanalen (Arkitekt: Generalbygmester
J. C. Ernst). I 1730’erne samt 1752—53 og 1756
underkastedes Kirken større Reparationer, ved
hvilke Lejligheder bl. a. Kirkens Mure blev
malede røde og ny Pulpiturer opsattes i St. f.
de ældre brøstfældige. 1828—29 foregik atter
en Reparation (formentlig da blev Kirkens
Mure graamalede), og endelig fandt i Aarene
1871—73 en gennemgribende Restaurering St.
under Ledelse af Prof. L. Fenger. Murene
maledes røde; et stort Sakristi tilbyggedes ved
Korets nordvestlige Side (med Benyttelse af en
Del Materiale fra den ældre Kirkegaardsmur,
der hist og her og navnlig ved Døraabningerne
var prydet med Sandstensarbejder);
Hovedindgangen til Kirken flyttedes hen til
Nordøstfløjen, hvor der anbragtes den gamle, vestlige
Hovedportal fra Roskilde Domkirke,
»Kongeporten« kaldet, fra 1635; i St. f. den nævnte
gl. Kirkegaardsmur opsattes et Jerngitter, og
den saakaldte Korsurtegaard (mellem
Nordvestfløjen, Koret og Sakristiet) lukkedes med tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
