- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
656

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmer, Valdemar - Holmes, Alfred og Henry - Holmès, Augusta Mary Anne - Holmes, Gordon - Holmes, Oliver Wendell - Holmes, William Henry - Holmes Blus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erfaringer, han gjorde paa de ny operative
Omraader, der saa hurtig udviklede sig i de Aar,
han virkede. Men medens hans Arbejder
saaledes fik en stor øjeblikkelig Værdi for hans
samtidige Kolleger, saa har han i Grunden
ikke efterladt noget videnskabeligt Arbejde,
der har haft grundlæggende Bet., ell. som har
været citeret som givende noget væsentligt Stød
til en Metodes Fremskridt. Sin Bet. havde han
ved sin daglige Virksomhed paa
Kommunehospitalet, og der har man hædret hans Minde
ved en Bronzebuste i Centralgaarden. Hans
anstrengte Liv i Forbindelse med en i hans
Virksomhed paaført Infektion medførte den
Tuberkulose, der endte hans Liv.
(E. A. T.).

Holmes [houmz], Alfred, f. 9. Novbr 1837
i London, d. 4. Marts 1876 i Paris, og Henry,
f. 7. Novbr 1839 i London, d. 9. Decbr 1905 i
San Francisco, engelske Violinvirtuoser,
uddannedes under Faderens Vejledning og gjorde
store Koncertrejser til Bryssel, Tyskland og
Wien (1856—57), Kbhvn (1860), Amsterdam
(1861), Sthlm (1862—63) samt Paris (1864). Her
bosatte Alfred sig, dannede et Kvartetselskab
og komponerede Ouverturer, Symfonier og en
Opera. Henry besøgte paa ny Kbhvn og Sthlm
(1865 og 1870) og bosatte sig endelig i London,
hvor han en Tid lang var ansat som
Violinlærer ved Royal College of Music og nød høj
Anseelse som Solist og Kvartetspiller. Han har
komponeret 4 Symfonier, Ouverturer,
Kvintetter, Kantater og Sange samt udgivet ældre
Violinsonater.
S. L.

Holmès [eng. houmz, fr. ål’mæ.s], Augusta
Mary Anne
, fr. Pianist- og Komponistinde,
f. i Paris af irske Forældre 16. Decbr 1847, d.
smst. 28 Jan. 1903, 1879 naturaliseret i Frankrig.
1873 fik hun opført en Salme i Société
philharmonique
, Aaret efter paa Châtelet-Teateret
en Opera, »Hero og Leander«, hvortil hun
selv havde skrevet baade Tekst og Musik; men
derefter søgte hun videre Uddannelse hos
César Franck og udfoldede fra nu af en rig
Kompositionsvirksomhed, der bl. a. omfatter 3
Symfonier, to Operaer, Sange og hendes
Hovedværk, »Patrie«, Ode triomphale for Kor og
Orkester, der blev prisbelønnet og opførtes
1889 i Palais de l’Industrie.
S. L.

Holmes [houmz], Gordon, eng. Læge, f. i
Dublin 1845. Han studerede i sin Fødeby, tog
Doktorgraden i Bryssel 1882, efter at han fra
1875 havde været Morell Mackenzie’s Assistent
og hans Medarbejder ved Udarbejdelsen af
dennes Hovedværk: Diseases of the Throat and
Nose
(1880). Sammen med M. udgav han en
Aarsberetning over Laryngologiens Fremskridt.
Han ansattes ved Municipal Throat and Ear
Infirmary
og var desuden consulting physician
ved Sheffield Ear and Throat Hospital. H.
skrev 1873 det berømte Værk Principles of
Health
og senere A guide to the use of the
laryngoscope in general practise
(1881). A Treatise
on vocal Physiology and Hygiene
udkom i fl.
Udgaver. Foruden mange smaa Afhandlinger
skrev han ogsaa History of the progress of
laryngology from the earliest times to the
present
(1884).
J. S. J.

Holmes [houmz], Oliver Wendell, amer.
Forf. (1809—94), blev Student fra Harvard 1829,
studerede først Jura, derefter Medicin og
rejste 1832 til Paris og Edinburgh for at
fuldende sine kliniske Studier. Efter en Tid at
have virket som praktiserende Læge i Boston,
blev han Prof. i Anatomi og Fysiologi ved
Harvard Universitet. Allerede tidlig gjorde han
Lykke ved sine Digte, af hvilke der
efterhaanden kom fl. Samlinger. En stor Mængde af H.’s
Digte er Lejlighedsdigte og viser ham som en
Mester i at gribe den øjeblikkelige Stemning;
en af Samlingerne bærer ogsaa det betegnende
Navn Rhymes of an Hour. 1857 startede Lowell:
The Atlantic Monthly, og i et af dens første
Numre offentliggjorde H. sin Autocrat of the
Breakfast Table
, der efterfulgtes af The
Professor of the Break fast Table
(1860), The Poet
of the B. T.
(1873), The New Portfolio (1885)
og Over the Teacups (1890). I disse Bøger
behandler han i feuilletonagtig, springende Form,
der er stærkt paavirket af Steel og Addison,
alle Slags Emner, snart godmodigt, vittigt og
satirisk, snart mildt sentimentalt, ikke just
dybtgaaende, men elskværdigt og
underholdende. 1861 udkom Romanen: Elsie Venner og
1868 The Guardian Angel, begge mindre
betydelige som Romaner, men den førstnævnte
dog af Interesse ved sine fortrinlige Billeder
fra Livet i New England. H. har desuden
skrevet John Lothorp Motley (1878) og Life of
Emerson
(1884). En samlet Udgave af H.’s
Værker udkom i Boston i 6 Bd 1880; en
revideret Udgave smst. i 13 Bd, 1892; Digtene er
ofte udgivne for sig. (Litt.: Biografier er
skrevne af: Walter S. Kennedy [Boston
1883] og Emma E. Brown [1884];
Townsend Lewis W, O. W. H. Centenary
Biography
[London 1909]).
(T. L.). I. O.

Holmes [houmz], William Henry, amer.
Arkæolog, f. 1. Decbr 1846 i Ohio. H. begyndte
sin Bane som Geolog og deltog i Powell’s
Ekspeditioner til Colorado Cañon, men blev 1882
ansat som Kurator ved den arkæologiske
Afdeling i Nationalmuseet i Washington. Fra 1894
virkede han i 3 Aar ved den etnografiske
Samling i Field Columbia-Museet, Chicago, og var
samtidig Professor i Arkæologi ved
Universitetet i denne By. Derfra vendte han tilbage til
Washington som Chef for Nationalmuseets
etnografiske Afdeling, hvortil snart efter føjedes
Stillingen som Leder af dets Kunstsamling. I
Aarene 1902—09 var han Chef for Bureau of
American Ethnology
, ved hvilket han allerede
tidligere havde virket. H. har bag sig en rig,
litterær Produktion med Emner baade fra
Geologi og Arkæologi. Hans udprægede
kunstneriske Interesser har især ført ham ind paa
Studiet af Ornamentikken, og han har paa dette
Felt indlagt sig betydelige Fortjenester. Af
hans Værker kan nævnes: Origin and
Development of Form and Ornament
(1886), Ancient
Art of Chiriqui
(1888); Prehistoric Textile Art
of Eastern U. S.
(1896), Aboriginal Pottery of
the Eastern U. S.
(1903), Decorative Art of the
Aborigins of North America
(1906).
K. B.-S.

Holmes Blus (Søv.) anbringes paa
Redningsbøjer for at den overbordfaldne kan finde
dem i Mørke. Det bestaar af i et Blikhylster
indesluttet Kalium, der brænder, naar der
kommer Vand til. Der aabnes automatisk for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free