- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
667

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstebro - Holstebro Aa - Holsted - Holsted Aa - Holstein, von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage; foruden den ovennævnte 1552 var der
saaledes Brande 1603, 1651 og 1697, da »kun
den ringeste Del af Byen blev staaende«, 1733,
da hele den sydlige Del af Nørreland gik op
i Luer, 1734, 1784 og 1794. 1672 havde den 500,
1769 697 Indb. I Beg. af 19. Aarh. trak
Ringkøbing en Del af dens Handel til sig p. Gr. a.
de daarlige Besejlingsforhold i Limfjorden, men
efter Aggerkanalens Aabning og
Løgstørkanalens Anlæg har den været i god Opkomst, især
har Anlægget af Struers Havn efter Midten af
19. Aarh. og Jernbaneanlæggene gavnet den.
(Litt.: Frølund, »H.. en hist., topogr. og
stat. Købstadsbeskr.« [H. 1871]; J. Aldall
og M. Lund, »Minder om H.«, i Hardsyssels
Aarh. 1916—17; Trap, »Stat-topogr. Beskr.
af Danm.«, 3. Udg. V).
H. W.

Holstebro Aa, se Storaa.

Holsted, Sogne- og Stationsby i det sydlige
Nørrejylland, Malt Herred, Ribe Amt, c. 22
km NNØ. f. Ribe og 30 km Ø. f. Esbjerg.
Sognebyen ligger ved Krydsningen af to Landeveje
og deles ved Holsted Aa i Sønder- og Nørre
H.; Stationsbyen ligger henved 2 km S. f.
Sognebyen. Tils. havde de 1. Febr 1916 261
Gaarde og Huse og 1381 Indb. (1901: 871),
deraf havde Sognebyen resp. 101 og 524. H. har
bl. a. Kirke, fl. Skoler, to Missionshuse.
Forsamlingshus, Ting- og Arresthus for
Gjørding—Malt Herreder, opf. 1845 (Arkitekt: Bindesbøll),
Fattiggaard med Alderdomshjem, Apotek,
Hotel, Gæstgiveri, Sparekasse (oprettet 1868),
Elektricitetsværk, Markedsplads o. fl. større
Købmandsforretninger og industrielle Anlæg
som Andelsmejeri, Klædefabrik, Farveri, Mølle
samt Station paa Lunderskov—Esbjerg Banen
og Postkontor samt er Sessionssted.
H. W.

Holsted Aa, se Sneum Aa.

Holstein, von, en fra Mecklenburg
stammende, vidtforgrenet Adelsslægt, der føres
tilbage til Beg. af 14. Aarh., og af hvilken fl.
Linier kom til Danmark. Vaaben: Skjoldet delt
af Sølv og rødt; i 1. Felt en rød Rose foroven
og en halv rød Rose, fast paa Delingen,
forneden, i 2. en udslagen Sølv Vinge, fast paa
Delingen; paa Hjelmen et sort Oksehoved med
røde Horn, hvert smykket med fem Guld
Ringe, mellem Hornene en Sølv Vinge. Adam
Christopher v. H.
til Netzeband og
Buchholtz (1631—90) — af Linien Fürstenberg
— traadte i dansk Tjeneste som Oberstløjtnant.
Bl. hans mange Børn skal nævnes
Storkansleren, Grev Ulrik Adolph H. (s. d.),
Generalmajor Ditlev v. H. (1669—1721),
Overhofmarskalk hos Dronning Anna Sophie, senere
Præses i Politi- og Kommercekollegiet og sidst
Kongens Hofmarskalk og Stiftamtmand paa
Sjælland, Kammerherre og Hvid Ridder
Christian Frederik v. H. til Cathrinebjerg
(1678—1747) og endelig Overjægermester hos
Dronning Anna Sophie, Hvid Ridder
Henning Christopher v. H. til Nutschau
(1679—1753). Den førstnævnte af disse Brødre
blev 4. Septbr 1700 ophøjet til Friherre af
Fuirendal og 1. Jan, 1708 til Greve af
Holsteinborg med flg. Vaaben: Skjoldet firdelt, 1. og 4.
Felt tværdelt ved et firtindet Tindesnit af Sølv
og rødt, dannet efter hans mødrene Slægts, de
Reventlow’ers Skjoldmærke, 2. og 3. en rød
Rude i Sølv, ført af hans farmødrene Slægt,
de Schwerin’er, et Hjerteskjold viser Slægtens
egne Mærker; Skjoldet, der holdes af to
Vildmænd, bærer tre Hjelme, den midterste prydet
med H.’ernes eget Hjelmtegn, den højre —
heraldisk regnet — med et guldrandet, rundt
blaat Skjold mellem et Sølv og et rødt
Vesselhorn, stukne gennem en Krone (hentet fra det
grevelige Reventlow’ske Vaaben), den venstre
med Schwerin’ernes Hjelmtegn, en rød
Strudsfjer mellem to Sølv Strudsfjer, hver belagt
med en Rude af modsat Farve. Iflg. Bevilling
af 9. Febr 1753 fører alle hans ægte
Descendenter paa Sværdsiden grevelig Titel. Som
Besidder af Holsteinborg efterfulgtes han af sin
ældste Søn, Generalløjtnant af Kavalleriet;
Geheimeraad, Kammerherre og Hvid Ridder,
Grev Frederik Conrad H. til Basnæs
(1704—49), hvis Sønnesøn, Kammerherre, Grev
Frederik Adolph H. (s. d.), blev Fader
til Politikeren, Overkammerherre, Grev
Ludvig Henrik Carl Herman H. (s. d.),
begge Besiddere af Grevskabet, som derefter
tilfaldt sidstnævntes Søn, Hofjægermester, Grev
Frederik Conrad Christian
Christopher H.
(f. 1856), navnlig kendt for sin
Virksomhed for Indre Mission. Hans Fætter er
Digteren Ludvig Ditlev H. (s. d.). Ovenn.
Grev U. A. H.’s yngre Søn, Amtmand over
Flensborg Amt, senere virkelig Landraad,
Geheimekonferensraad, Kammerherre og Hvid
Ridder, Grev Christian Ditlev H.
(1707—60), blev Fader til Kbhvn’s Overpræsident,
Grev Ulrik Adolph H. (s. d.). Den nævnte
Generalmajor D. v. H. var Fader til
Generalløjtnant og Hvid Ridder Adam Eggert v.
H.
(1708—84), til Generalløjtnant, Kammerherre
og Hvid Ridder Conrad v. H. (1711—84) og
til Generalmajor Ulrik Adolph v. H.
(1713—83). Geheimeraad, Kammerherre
Christian Frederik v. H. til Lystrup og
Jomfruensegede (1758—1828), hvis Farmoder,
ovennævnte Overhofmarskalk C. F. v. H.’s
Hustru, f. v. Schack, var Svigerinde til
Stamhuset Rathlousdals Opretter, kom i Besiddelse
af dette Majorat. Sønnen, Major, Kammerherre
Niels Rosenkrantz v. H. (1786—1846),
forenede iflg. Patent af 28. Maj 1828 de
Rathlou’ers Navn og Vaaben med sit eget. Ovenn.
Overjægermester H. C. v. H.’s Søn,
Oberstløjtnant Ulrich Adolph v. H. (1714—81), var
Farfader til den ivrigt dansksindede Amtmand
i Gottorp, kgl. Kommissarius ved den
slesvigske Stænderforsamling og Medlem af
Rigsraadet, Kammerherre Ulrich Adolph v.
H.
(1803—64). Dennes Brodersøn,
Oberstløjtnant Frederik Conrad v. H. (f. 1847),
har gennem en Aarrække samlet et meget
omfattende, utrykt Materiale til Slægtens Historie.
En af Overjægermesterens yngre Sønner,
Byfoged i Storehedinge Adam Casper v. H.
(1741—1817), var Fader til Theaterchefen,
Generalløjtnant Frederik Conrad v. H.
(s. d.), hvis ældste Søn, Major, Kammerherre
Ernst Frederik v. H. (1801—83), blev
Oyerpostmester i Lübeck. — Til Linien
Klincken, der kun kort Tid var knyttet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free