Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Frederik Adolf - Holstein, Frederik Conrad von - Holstein, Friedrich August Karl Ferdinand Julius von - Holstein, Johan Georg von - Holstein, Johan Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holm, »F. A. Greve af Holstein« [Kbhvn 1844];
J. Nielsen, »F. A. Holstein-Holsteinborg’s
Liv og Virken« [Kbhvn 1883]).
(C. F.). C. A. T.
Holstein, Frederik Conrad von,
dansk Officer og Teaterchef, f. 19. Febr 1771,
d. 21. Juli 1853, blev 1791 Sekondløjtnant i
sjællandske Infanteriregiment, kom derfra 1793
til Garden og gjorde alm. Lykke ved Hoffet,
saa han 1799 blev opvartende Kammerjunker
hos Kronprinsen og Aaret efter forlod
Krigstjenesten. Under Krigsbegejstringen 1801
dannede unge Mænd med H. som Anfører et
»Jægerkorps«, hvilket 15. Apr. approberedes af
Kongen under Navnet »Kongens Livjægerkorps«.
Det var først paa 100 Mand, men voksede snart
til det 4-dobbelte, hvorefter det 15. Aug. fik
faste Statutter, medens H., der fik Majors
Rang, udnævntes til Chef. Under Kbhvn’s
Forsvar 1807 udmærkede Livjægerne sig ved
Udfaldene 28. og 31. Aug., og dets Officerer; fik
derefter Rang med Liniens. H., som 1808 blev
opvartende Kammerjunker hos Dronningen og
Oberstløjtnant, udnævntes 1811 til Chef for det
kgl. Teater, hvilken Stilling han med
Dygtighed og under særdeles heldige Forhold
beklædte til 1840. Han vedblev samtidig at stige
i de militære Grader, saa han 1812 udnævntes
til Oberst, 1828 til Generalmajor og 1838 til
Generalløjtnant; han afskedigedes fra
Krigstjenesten 1842. 1829 benaadedes han med
Storkorset af Dannebrog, 1826 blev han
Overceremonimester hos Dronningen og 1829 Overfører
ved Drabantkorpset.
P. Nw.
Holstein [’hål∫ta^in], Friedrich
August Karl Ferdinand Julius von,
tysk Udenrigspolitiker, f. i Schwedt i
Brandenburg 24. April 1837, d. i Berlin 8. Maj
1909. Efter en diplomatisk Uddannelse i
Petrograd, Washington og flere Steder
benyttedes han af Bismarck som Sekretær
ved Fredsforhandlingerne med Frankrig 1871,
arbejdede saa i Paris under Arnim, men gik
mod ham under hans Konflikt med Bismarck
og blev af denne 1876 ansat i det tyske
Udenrigsministerium, hvor han kom til at virke
uafbrudt i tredive betydningsfulde Aar som
»foredragende Raad«. Overmaade arbejdsom og
overmaade fordringsløs, hvad materiel Løn og
officiel Anerkendelse angik, satte han al Energi
ind paa at mestre sit Fag fuldkommen og blev
ved sin Indsigt og Smidighed stedse mere
uundværlig. Om hans Evne til med Overblik og
Fremsyn at klare store Opgaver har
Meningerne været delte; under Bismarck kunde der
aldrig tillægges de Undergivne synderlig Ære
og Ansvar, men under de senere skiftende
Kanslere, den uerfarne Caprivi, den ældede
Hohenlohe og Bülow, H.’s Ven og Elev,
regnedes han, der paa sin Vis var selvfølende og
ærgerrig nok, ofte for den egl., underjordiske
Leder og for en Hovedaarsag til Forringelsen
af Tysklands storpolitiske Anseelse. Han havde
virksomme Fjender baade fra Arnim’s Kreds,
fra Bismarck’s Kreds, der mente, han havde
forraadt sin store Lærer og Beskytter, og i den
Eulenburg’ske Hofkamarilla; selv har han
hævdet sin Loyalitet med Bismarck og sin
Magtesløshed under mange skæbnesvangre
Afgørelser. Til hans ledende Tanker hørte
Aarvaagenhed overfor Frankrig, Sky for at udæske
England og — hvad der mest fjernede ham fra
den Bismarck’ske Linie — en stærk Fastholden
af Troskaben mod Østrig, uanset russ.
Tilnærmelser. Det ugunstige Udfald af
Marokkokrisen 1905—06 lagdes ham til Last, og da der
udnævntes en ny Udenrigsminister, Tschirsky,
som var ham fjendsk, tog han trods Bülow’s
Ønsker sin Afsked Apr. 1906. Endnu under
Stormagtskonflikten om Bosnien 1908—09, var
han i det stille en virksom Hjælper for Bülow
og gjorde sit for at give Tyskland den
kampberedte Holdning, som skaffede det en
foreløbig Sejr. (Litt.: H. v. Rath i »Deutsche
Revue« [Oktbr 1909]; Harden, »Köpfe«
[1910]).
P. L. M.
Holstein, Johan Georg von, dansk
Statsminister, f. i Mecklenburg 16. Febr 1662,
d. 26. Decbr 1730. Ligesom sin Slægtning U. A.
H., den senere Storkansler, søgte han
Ansættelse i Danmark, hvor saa mange
mecklenburgske Adelsmænd har fundet Vej til Lykken,
og gennem forsk. Hofstillinger naaede han
snart ind paa Embedsbanen. Efter en Tid lang
at have været ansat i Oldenburg blev han 1706
Deputeret i Finanserne og endelig (1712)
Medlem af Konseilet, en Post, han bevarede lige
til sin Død, altsaa ind i Christian VI’s Tid.
Desuden var han Præses for Missionskollegiet.
I sine forsk. Stillinger viste han sig som en
duelig og pligtopfyldende Embedsmand, men
nogen betydelig Kraft var han ikke. Han
skildres i sine senere Aar som en alvorlig,
paalidelig Mand med Sans for Aandslivet i forsk.
Retninger; i religiøs Henseende stod han
Pietismen nær. Nogen fremtrædende Rolle kom
han egl. kun til at spille under de sidste Aar
af den store nordiske Krig. Forgæves havde
han i 1709 kæmpet imod, at Danmark kastede
sig ind i Krigen; senere var han en virksom
Deltager i de Bestræbelser, der gik ud paa at
skille Rusland fra Danmark, og synes at have
været Tsar Peter’s bitreste Fjende i Frederik
IV’s Raad. I St. f. Forbundet med Rusland
hævdede han Nødvendigheden af en nøje
Tilslutning til England, der alene vilde kunne
sikre Danmark en varig Besiddelse af den
gottorpske Del af Slesvig. Den efter 1719
indtrædende Svingning i Danmarks Politik viste,
at hans Anskuelser, der fandt Støtte hos de
fleste af Frederik IV’s Raadgivere, havde
vundet Kongens Bifald. (Litt.: E. Holm,
»Studier til den store nordiske Krigs Historie«
[»Historisk Tidsskrift«, V, 3, Kbhvn 1882];
Samme, »Den store Votering 1718«
[»Historisk Tidsskrift«, VI, 5, Kbhvn 1895]).
(C. F.). C. A. T.
Holstein, Johan Ludvig, Greve, dansk
Statsminister, foreg.’s Søn, f. 7. Septbr 1694 i
Mecklenburg, d. 29. Jan. 1763. Hans Fader
sørgede for, at han fik en fortrinlig Opdragelse,
og lod ham senere fuldende sin Uddannelse
ved Studier ved udenlandske Universiteter og
ved Rejser i Vesteuropa. Efter at være vendt
tilbage til Danmark blev han ansat som
Hofchef hos Kronprinsen (Christian VI), der
derved fik et nøje Kendskab til ham og som Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
